Tænd lys i den mørke tid
Efteråret er over os, og lyset er vores bedste ven i denne tid. Vi planlægger nye forbedringer og tiltag i vores haver, så vi fortsat kan få glæde af den i de kolde, mørke måneder.
Udendørs belysning er en nem måde, hvorpå du kan forlænge de lyse timer og nyde havens smukke efterårsfarver – også når solen er gået ned.
Havelamper hygger og hjælper
Det kan være, at du allerede nu skal begynde at planlægge, hvor havelamperne skal placeres. Måske en enkelt standerlampe et centralt sted i haven; ved bænken, søen, springvandet, orangeriet, hyggekrogen, terrassen eller indkørslen.
Små orienteringslamper langs en sti i haven, i indkørslen, eller som mindre havelamper rundt omkring i blomsterbedene, så du fra dit hus kan få endnu mere glæde af havens mange skiftende farver – og nyde haven i længere tid.
Lad fantasien råde. Lyset er en kærkommen ven efter en lang vinter, men tænk også på de lange sommeraftner, hvor havebelysning vil gøre udelivet ekstra hyggeligt.
Lad lampen matche din boligstil
Hos Klassiske Lamper findes have- og standerlamper i alle størrelser, i mange forskellige modeller og udformninger.
Er du til det romantiske bløde look med runde kobberlamper, eller det lidt mere enkle look med fir- eller sekskantede lamper. Sokler og standere findes som nostalgiske med krummelurer og finurligheder, eller som enkle og stilrene.
Udvalget er stort, og du kan helt sikkert finde de lamper, der lige passer dig, til dit hus, dine omgivelser og haveanlæg.
Indehaver Vibeke Gundersen har med ekspertise og erfaring hjulpet rigtig mange tilfredse husejere i over 30 år. Vibeke er udlært blomsterdekoratør hos Kgl. Hofleverandør Erik Bering, og har ’et godt øje’ for indretning og harmoni, og lamperne er uden tvivl hendes helt store passion. Ved Klassiske Lamper prioriteres personlig og kvalificeret betjening.
Oplev Klassiske Lamper i Byggecentrum
Tag en tur til Danmarks største byggeudstilling – Byggecentrum, hvor du kan se et udvalg af Klassiske Lampers store sortiment af udendørs belysning.
Udstillingen er åben hver dag fra kl. 10-17. Både adgang og parkering er gratis – ligesom den gode kop kaffe er.