Skip to content
31. Marts 2020
Byggeudstilling

Sådan gør du din bolig mere bæredygtig

Renovation af hjemmet eller det helt nybyggede hus? Mange har prøvet at stå over for dette spørgsmål - eller kommer til det på et tidspunkt. Det kan være et svært valg, når man skal finde ud af, hvor langt man skal gå i renovationen af sit drømmehus. Det kræver ofte lange ventetider og mange spekulationer at finde ud af, hvordan man gerne vil leve, hvor stort eller småt det skal være, og hvilke materialer der skal benyttes. Derfor kommer her en guide, der kan hjælpe dig og dine bygge-kompagnoner i gang med at træffe nogle gode og grønne valg for din bolig og miljøet.

Genbrug dine byggematerialer

En af de største syndere, når der bygges i Danmark, er alt det byggeaffald, der bare smides ud og brændes. Derfor er et af de første steder, du kan sætte ind, når du skal renovere: at videregive eller sælge genbrugsmaterialer, der hvor det er muligt.

Faktisk kommer hele 35% af vores samlede affaldsmængde fra byggeri i Danmark, og derudover er renovation og byggeri samtidig en af de største CO2-syndere og står for næsten 20 % af vores samlede CO2-udledning. Derfor kan et lille skridt i den helt rigtige retning være at gemme sine materialer og finde genbrugsmaterialer til sit byggeri.

Byg fremtidssikret og spar mange generationer for bøvl og CO2

Hvis I bygger helt nyt, og gerne vil gøre det så bæredygtigt som muligt i et forsøg på at gøre fremtiden mere grøn, er der nogle gode råd at hente. Det vigtigste for fremtiden er nemlig, at man fremtidssikrer sit hus. Det kan måske lyde lidt bizart, men det handler i alt sin enkelthed om, at man bygger, så godt man kan, med så ordentlige metoder og materialer som muligt, således at huset kan stå til mange generationer – og ikke vil have behov for at skulle gennemrenoveres igen om ti eller tyve år.

Fremtidssikring er altså en tanke, man bygger efter, hvor man sørger for, at alle processer gøres ordentligt og så bæredygtigt som muligt, når man bygger nyt. Dermed vil mange generationer kunne flytte ind i huset og nyde godt af det, uden at skulle belaste miljøet yderligere i forbindelse med større ombygninger eller renoveringer af huset.

Når du skal fremtidssikre dit hus, er der flere væsentlige valg, du bør have i tankerne. En af de vigtigste, er arkitekturen i huset. Og det handler ikke kun om skønheden i huset, men simpelthen om helhedsoplevelsen, materialevalget og indretningen.

Skaber man gode rum, med gode og holdbare løsninger og af materialer, som kan holde, så får huset altid lov at leve længere.

Indeklimaet er i højsædet, når du bygger bærerdygtigt

I forbindelse med byggeri af boliger og hjem er indeklimaet en af de største fordele ved bærerdygtigt byggeri. Det er nemlig ofte en følge af bærerdygtigt og grønt byggeri, at der skabes et godt indeklima. En grøn beslutning kunne eksempelvis bero på tanken om, at et hjem, der er godt i isoleret, og hvor energimærkerne alle har et A, skaber et hjem, der er behageligt at være i.

Der vil ikke være ulidelig varmt om sommeren eller halvkoldt om vinteren. Med god isolation følger nemlig et indeklima, hvor huset altid er beskyttet mod de udendørs temperaturer. Og som en bonus, det lige præcis disse løsninger, som måske er dyrere i førstegangskøb, men som holder i mange år, og hvis månedlige udgifter er meget lavere, da de slet ikke kræver samme energiforbrug som andre løsninger.

Hvem skal bygge?

Når der skal bygges eller renoveres derhjemme, er det de færreste husstande, der har kompetencer til selv at udføre alle byggeopgaver. Det kan være, at der skal installeres el, ordnes vvs-orienterede opgaver og meget mere.

Derfor er den sidste anbefaling til at gøre din renovationsproces nemmere og måske grønnere, (hvis du finder en lokal håndværker), at du klikker ind på https://handyhand.dk/hh/toemrer-snedker. På Handyhand.dk er det nemt og forholdsvist billigt få hjælp til byggeprojekter. En af grundene er, at kontakten skabes direkte mellem kunden og den håndværker, som kan hjælpe.

Igennem Handyhand aftales prisen direkte med håndværkeren, på det stykke arbejde, der skal gøres, og dermed er hjælpen ikke langt væk, lige meget om det er VVS, snedker, tømrer eller elektriker, du søger. Du kan også oprette dig og fortælle, hvad du søger hjælp til. Dermed kan alle de forskellige håndværkere melde sig på, hvis det er noget, de kan hjælpe dig med.

Bliv klogere på bæredygtige byggematerialer

Vil du vide mere om mulige bæredygtige byggematerialer, så kan du med god grund planlægge en tur til Byggecentrum. Her finder du landets største udstilling af byggematerialer – heriblandt også flere bæredygtige.

Udstillingen er åben alle dage kl. 10-17 (pt. lukket frem t.o.m. 13. april 2020). Standene er som udgangspunkt ubemandet, så vil du have gode råd med på vejen, så se hvornår vil har relevante events i udstillingen – eller tag direkte kontakt til udvalgte udstillere for at aftale et personligt møde i udstillingen.

Se alle udstillernes kontaktoplysninger.

Skip to navigation