Beregn din boligs energimærke – og se hvad en energioptimering kan betyde
Energimærkningen er en obligatorisk del af nutidens bolighandel, men selvom du ikke lige står og skal sælge huset, kan der være fordele i at undersøge energimærkningen af dit hus. Det kræver blot et par enkelte oplysninger, så kan du se hvor stor en besparelse og værdiforøgelse, du kan opnå ved at energioptimere dit hus.
Flere og flere boligejere er de seneste år blevet opmærksomme på, hvad en energioptimering kan betyde for både indeklimaet, miljøet og varmeregningen. Bor du fx i et ældre hus, vil du sandsynligvis kunne opnå en mærkbar økonomisk besparelse og samtidig sikre en værdiforøgelse af din bolig, når du energioptimerer.
Hvordan beregner jeg min boligs energimærke
Bedre Bad – Bedre Energi, som er Danmarks største VVS-kæde af fagfolk og specialister inden for badeværelser og energiløsninger, har udviklet et program, som giver dig et hurtigt indblik i din boligs aktuelle energimærkning. Herudover giver programmet en umiddelbar vurdering af, hvad en energioptimering vil betyde for varmeregningen og husets værdiforøgelse.
Her kan du beregne din boligs energimærke
Det eneste, du skal have klar er dit årlige energiforbrug i kroner samt Gj, kWh eller MWh. Oplysningerne finder du via din energileverandørs hjemmeside eller på din årsrapport fra dit energiselskab.
Hvad betyder min energimærkning?
Energimærkningen viser boligens energiforbrug i en form for varedeklaration, som går fra A til G, hvor A er den bedste placering. Siden ordningen blev etableret i 1998 er nye bygningsklaser og lavenergihuse dog kommet til. Derfor har energimærkningsskalaen fået tre nye A’er, nemlig A2010, A2015 og A2020.
Energimærkningen betyder dels noget for husets indeklima og energiforbrug også en hel del, hvis du har planer om at sælge dit hus. Mange huskøbere vægter energimærkningen høj – og nogle frasorterer helt boliger med en lav energimærkning.
Hvad koster en energioptimering
Det er svært at sige, hvad en energioptimering koster. Det kommer helt an på, om der er tale om en mindre eller større energioptimering.
Ved at kontakte Bedre Bad – Bedre Energi kan du dog med et energitjek basis til 895 kr. få en idé om, hvilke energiforbedringer, du vil kunne gennemføre til fordel for dit indeklima og din økonomi.
Du har også mulighed for et få foretaget et energitjek extra til 4995 kr. som bl.a. indbefatter en termografering af dit hus, så du og energikonsulenten tydeligt vil kunne se, hvor der kan og bør foretages energioptimeringer.