5 ting du skal huske, når du skal bygge nyt badeværelse
At bygge nyt badeværelse kan være noget af en udfordring – der er både mange love og regler, man skal være opmærksom på, når man vælger at bygge nyt badeværelse. Her er der samlet en række tips og tricks og ting du skal være opmærksom på, når du vælger at bygge nyt badeværelse.
1. Krav til plads
Et af de krav der fremgår af bygningsreglementet jævnfør bolius.dk er, at der skal være tilstrækkelig plads, når du bygger nyt badeværelse. Det indbefatter blandt andet, at der skal være minimum 1,10 meter foran toilettet, når der er tale om nybyggeri – foran brusenichen skal der være minimum 70 centimeter, langs badekarret er kravet ligeledes 70 cm, og ved håndvasken skal der være minimum 70 cm foran samt 20 cm ved begge sider.
2. Placering af badeværelset
Ifølge bygningsreglementet, skal der i nybyggeri være mindst ét wc-rum på den etage, som hoveddøren er placeret. Derfor er det vigtigt at du planlægger placeringen af dit badeværelse, så der ikke opstår problemer med overtrædelse af bygningsreglementet.
3. Krav til materialer
Der er også krav om at gulve og vægge skal udføres, så de kan tåle fugtpåvirkning – og almindelig påvirkning ved brug. Derudover skal vægge og gulve kunne tåle kemisk påvirkning fra rengøringsmidler, sæbe og lignende.
4. Konstruktioner i badeværelset
Der er også krav om at gulve og gulvbelægninger skal være vandtætte og vandafvisende. Det skal også sikres at samlinger, rørgennemføringer, tilslutninger og andet, som er påvirket af vand, er udført, så der ikke kan trænge vand igennem.
5. Afløb på badeværelset
Yderligere er det vigtigt at være opmærksom på at i rum med gulvafløb, der er der krav om at den vandbelastede del af rummet skal have fald mod afløbet – for eksempel i brusenichen. Her gælder det også, at man i den vandbelastede del af rummet ikke må udføre rørgennemføringer i gulvet.
Vil du læse om renovering af badeværelse, så klik lige her.
Har du brug for rådgivning og vejledning, inden du bygger nyt badeværelse? Så kan du booke tid i vores badrådgivning lige her.