trepol emhætter – når detaljen gør hele forskellen
Hos trepol designer og producerer vi emhætter til det designbevidste hjem. trepol’s emhætter er kendt for deres unikke design, støjsvage drift og stærke sugeevne – egenskaber, der sikrer et behageligt indeklima, uden at forstyrre roen i køkkenet. Vores udvalg omfatter både væghængte, frithængende og integrerede emhætter – alle med deres æstetiske og funktionelle kvaliteter. Hver emhætte håndlaves på vores eget værksted i Odense, i nøje udvalgte kvalitetsmaterialer.
Et designelement i dit køkken
En emhætte er ikke blot en praktisk nødvendighed – den er et afgørende element i det samlede designudtryk. trepol emhætter er skabt til at understøtte dit køkkendesign og kan tilpasses dine præferencer, både visuelt og teknisk. Du har mulighed for at vælge mellem forskellige materialer, overflader og farver og kombinere med den motortype, der matcher netop dit køkkens beskaffenhed. Hver emhætte er skabt med øje for detaljen, så du får en løsning, der både er æstetisk og effektiv.
Se vores udvalg af emhætter lige her
Kvalitet med omtanke
Vi tror på, at ærligt håndværk, gennemtænkt funktion og langtidsholdbart design gør en forskel i hverdagen. Derfor tilbyder vi 20 års garanti på den mekaniske konstruktion og 5 år på øvrige dele.
Besøg trepol i Byggecentrum og få inspiration til at fuldende dit køkkendesign. Du kan udforske hele sortimentet og vores univers på trepol.dk.