Skip to content
GØR DET SELV TIPS OG TRICKS

Dennis Lindequist er Byggecentrums faste hushåndværker

Få gratis gør-det-selv råd fra tømreren og TV-værten, kendt fra I hus til halsen og Til salg i 100 år. Dennis har mange års erfaring med renovering og byggeri og her kan du få hans bedste råd til, hvordan du lægger klinker. Dennis viser også hvad du skal gøre, for at lægge fliserne i sildebensmønster.

Sådan lægger du klinker - se hvordan her

FREMGANGSMÅDE

Materialer

I videoen bruges der flotte klinker fra Klinke-Huset og multiklæb fra det førende mærke, LIP. Begge udstillere findes i vores byggeudstilling i Middelfart. Her finder du også klinker fra Centrum Fliser.

Fremgangsmåde

Step 1: Ting du skal bruge

Det rigtige værktøj er vigtigt, når man skal bearbejde fliser. Du skal bruge:

  • En loddestok til at strege op med
  • En vinkel til at vinkle rigtigt ud
  • En tandspartel til at trække fliseklæben på med
  • Et par høreværn
  • En håndmixer til at kunne røre fliseklæben op med
  • En fliseskærer til at skære fliserne med

Step 2: Valg af fuge

Når man skal lægge fliser, skal man huske at overveje, hvordan fugen skal se ud og hvor stor den skal være. Man kan købe nogle kryds med den ønskede tykkelse på fugen, der kan sættes imellem fliserne som sikre, at fugerne bliver ens.

Step 3: Strege op til sildebensmønster

Start med at strege op på underlaget fx i midten, så du sikrer dig, at fliserne kommer til at ligge helt lige.

Step 4: Priming

Uanset om fliserne skal lægges på en plade eller ovenpå nogle andre fliser, skal man huske at prime overfladen, da det er med til at fliseklæben binder bedre til overfladen.

Step 5: Vinkle ud til sildebensmønster

Ud fra den linje der tidligere blev streget op måles der ud i en vinkel på 45 grader. På den måde sikrer man, at mønsteret bliver pænt og lige hele vejen.

Step 6: Bland fliseklæb

Konsistensen på fliseklæben skal være mousse-agtig og den må ikke være hverken for tynd eller for tør.

Step 7: Påbegynd lægning

Klæben påføres på overfladen inden for stregerne, så man stadig kan se vinklen på fliserne. Når man lægger den første flise skal kanten følge vinklen og spidsen skal følge den midterste streg. Når man lægger den næste flise skal man huske at have flisekryds ned imellem, så fugerne får den rigtige størrelse. Hvis der kommer fliseklæb på kanten af fliserne er det en god ide at fjerne det mens det stadig er vådt.

Step 8: Lad fliserne tørre op

Når de først fliser er lagt er det en god ide, at lade dem tørre op, da klæben kan være meget levende. Samtidig fjernes det overskydende klæb rundt om fliserne mens det stadig er vådt.

Tip til store fliser

Hvis man skal lægge store fliser er det en god ide at smøre klæb på bagsiden af flisen, da fliseklæben ellers vil tørre for hurtigt op. Derudover er det en god ide, at anvende clips, som sikrer, at fliserne får den rigtige størrelse fuge samt at de ligger i samme højde.

Tip til tandspartel

Størrelsen på tandspartlens takker kan varieres alt efter underlagets ujævnheder. Hvis overfladen er meget ujævn anbefales det, at man bruger en tandspartel med større takker.

Step 9: Gør klar til fugning

Når fliseklæben er tør kan fliserne gøres klar til at blive fuget. Først fjernes flisekrydserne og derefter renses fugerne, hvis der er kommet for meget fliseklæb ned imellem dem.

Step 10: Fugning

Når man skal i gang med at fuge er det vigtigt, at man får købt et fugesæt, som indeholder en vaskespand, en svamp og et flisefuge bræt. Fugen køre diagonalt ud over fliserne, så fugemassen tvinges ned imellem fliserne.

Step 11: Vask fliserne

Svampen anvendes til at vaske fliserne. Fliserne vaskes i en cirkelbevægelse, da det er med til at give det pæneste resultat. Svampen skylles et par gange undervejs og det er vigtigt, at den overskydende fugemasse skylles af. Husk hellere at vakse fugerne en gang for meget end en gang for lidt.

Oplev klinker fra følgende leverandører i Byggecentrum

Hvem er Centrum Fliser? Centrum Fliser er et dansk flisefirma, der leverer alle typer af fliser og klinker – både keramiske fliser, granit, marmor, travertin og skiferfliser. Alle sammen fra de bedste italienske og spanske fliseproducenter. Udover flotte fliser til dine gulve, så kan Centrum Fliser også levere køkkenbordplader og vindueskarme i granit, marmor og travertin og derudover også skifer sålbænke til konkurrencedygtige priser. Centrum Flisers stand i Byggecentrum I Centrum Flisers stand kan du opleve 500 m2 udstilling, der viser alle tidens trends indenfor fliser, klinker, granit, marmor og skifer. Standen er indrettet som et showroom i to plan, og med utraditionelle løsninger – det er blandt andet lykkedes at få plads til hele 2500 kvadratmeter fliser og klinker i højden. I standen er der opbygget miljøer – så du kan få et helhedsindtryk med både fliser, møbler og tilbehør. I Centrum Flisers stand kan du samle inspiration til dit fliseprojekt – uanset om det er til indgangspartiet, entréen, køkken/alrummet, badeværelset, bryggerset, ved brændeovnen eller et helt andet sted i dit hjem. Der er også altid mulighed for at låne en gratis fliseprøve med hjem – så du har mulighed for at danne dig et indtryk af hvordan den vil passe ind i dit hjem.

Se alle aktuelle gør-det-selv videoer med Dennis Lindequist

Lad dig inspirere i de mange spændende gør-det-selv videoer lige her

Byg med Dennis Lindequist gode råd til badrenovering
Dennis Lindequist fliseclips close up

Vi lancerer flere videoer løbende. Vil du have besked, så snart der kommer nye?

"*" indicates required fields

This field is for validation purposes and should be left unchanged.

Besøg Byggecentrum - 28.000 m2 inden- og udendørs byggeudstilling

Byggecentrum er et inspirationsunivers til dig, der skal bygge nyt, renovere eller bare lade dig inspirere af de nyeste produkter og designs til boligen og haven. I Byggecentrum Middelfart finder du det hele. Du kan gå på opdagelse blandt over 140 af Danmarks førende brands inden for bolig og byggeri. Derudover kan du opleve en lang række indrettede fritidshuse, hytter og pavilloner.

Byggecentrum har åbent alle hverdage og weekender fra kl. 10 til 17.

DCIM101MEDIADJI_0093.JPG
Skip to navigation