Skip to content
26. Oktober 2021
Byggeudstilling

Optimale produkter kan optimere din renovering

Oplev de mange smarte produkter og løsninger, der kan øge udbyttet af dit renoveringsprojekt, når HUSET Middelfart holder Åbent Hus den 6. & 7. november kl. 10-17. Spørg ind til funktionalitet, holdbarhed, montering eller grøn profil, så du ender med et resultat, der passer lige nøjagtig til dig.

Du kan selvfølgelig renovere, som du plejer, eller som naboen gør det. Men du kan også søge ny inspiration, indsigt i og viden om nye produkter og løsninger, der gør dit renoveringsprojekt til en god oplevelse mange år fremover.

Søg inspiration i Byggecentrum, når der er Åbent Hus i weekenden 6. & 7. november kl. 10-17. Det er måske mindre, end du tror, der skal til for at gøre den store forskel – eller måske ved du slet ikke endnu, hvilken løsning der er den helt rette for dig.

På Danmarks største byggeudstilling kan du slå fantasien løs på den 28.000 kvm store udstilling, hvor du oplever løsninger og produkter fra over 140 af landets førende producenter. Da kan du ét sted finde de helt rigtige løsninger til dit projekt og live se, røre og spørge ind til konkrete produkter.

Skip to navigation