Mine bedste råd til at bygge (mere) bæredygtigt

Byggebranchen er, som bekendt, en af de helt store klimasyndere. Bæredygtige tiltag og klimabevidsthed er oppe i tiden; der er anerkendende nik og street credit at hente, når man vælger genbrugsmaterialer og etablerer grønne tage. Alligevel er faktum, at de færreste private bygherrer har bæredygtighed som en væsentlig prioritet i deres byggeprojekt. Hvordan kan det mon være?

Mit bud er, at man som privat bygherre simpelthen mangler overskuddet. Der er et hav af ting man skal beslutte og forholde sig til, og det er besnærende at tage den sikre, konventionelle vej gennem bygge-labyrinten. Det kræver tid og overskud at sætte sig ind i alternative løsninger og materialer, udfordre entreprenørens komfortzone og stå på mål overfor familie, naboer og finansieringsgiver, hvis man afviger fra den velkendte model.

Derudover er det økonomiske aspekt også væsentligt. Langt de fleste bygherrer har et stramt budget, som skal rumme alle de drømme og behov man har. Det er nemt at vælge de dyrere, bæredygtige løsninger fra, når der er så rigeligt andet at bruge de knappe sparepenge på.

Fremfor at prædike LCA, DGNB, CO₂ aftryk og alle de andre forkortelser, vil jeg derfor tage et andet afsæt. Ny- og ombygninger er notorisk belastende for klimaet, så kan vi i vores udformning og indretning af vores huse gøre dem langtidsholdbare, så gør vi virkelig en forskel for klimaet. Hvordan du sikrer, at dit byggeri kan stå distancen mange år fremover, vil jeg komme med mine bud på her.

Høj arkitektonisk kvalitet

De huse som er attraktive, selv med mange årtier på bagen, har en høj arkitektonisk kvalitet. Hvis du vil efterstræbe at bygge et hus som er æstetisk smukt, så skal du først og fremmest gøre dig umage. Tænk over at de løsninger du vælger, giver mening; at der er en sammenhæng og en logik i formsproget, materialevalget og konteksten.

At byggeriet passer til det sted, det ligger; at husets udseende, proportioner og udformning forholder sig til og tilpasser sig grunden og nabolaget. Det kan være, at der er gammel beplantning, niveauforskelle eller en fremherskende stil i nabolaget som du kan tage udgangspunkt i og bruge aktivt, fremfor at modarbejde. På den måde vil huset tilføre noget til sit nabolag, og bidrage til at skabe en skønnere helhed.

Du skal tilføre dit hjem personlighed, sjæl og omtanke, og det gør du ved at have fokus på detaljerne. Omhu, kvalitet og omtanke skinner igennem, gør et hjem attraktivt og giver det en berettigelse på den lange bane.

Disponering – hvordan laver vi en langtidsholdbar indretning?

Når du tegner dit hus, skal du selvsagt bygge DIT drømmehus. Men du skal også bygge et hus, som på sigt kan være andres drømmehus – uden at det kræver omfattende tilpasninger. Tænk derfor også kommercielt, når du indretter. Tag udgangspunkt i, hvad de klassiske behov er, for en køber i målgruppen til dit hjem. Her tænker jeg som udgangspunkt på antal værelser og antal badeværelser. Selvom du måske sagtens kan nøjes med ét badeværelse, så giver det eksempelvis kommercielt god mening at bygge to i et moderne familiehus.

Samtidig skal man også tænke på, om du foretager nogle kontroversielle materialevalg på bygningsdele, som er meget omfattende eller dyre at ændre. Eksempelvis er et knaldrødt gulv i hele huset en dyr og uoverskueligt stor omgang at skulle forholde sig til at ændre.

Hvis du bygger for specielt eller ”snævert” i målgruppemæssig forstand, så kan dit hjem være sværere at omsætte. Det vil ramme dig på salgbarheden i form af længere liggetider og lavere salgspris, og det rammer miljøet i form af klimamæssigt tunge ombygninger.

Tænk også i fleksibilitet, når du tegner dit hjem. Det perfekte hjem er ikke det samme livet igennem – med andre ord, så afføder forskellige livssituationer forskellige boligmæssige behov. Selvom det dels er umuligt at forudsige alle livets bump og overraskelser, og er umuligt at bygge et hus som kan rumme alle potentielle behov, så er der nogle ting man med fordel kan forberede sig på.

Tænk på, at forberede de tekniske installationer, så der let kan etableres ekstra værelser, eller ændres anvendelse af et rum eller en afdeling. Måske en værelsesfløj med små greb kan blive til et hobbyrum, et kontor eller et træningslokale, når børnene er flyttet hjemmefra? Lad din arkitekt tænke kreativt og fleksibelt her, og sørg for at der er de nødvendige vinduer, stikkontakter og så videre, så indretningen uden problemer kan tilpasses.

Færre men kloge kvadratmeter

Tendensen i boligstørrelser er kun gået én vej, og det er dyrt for miljøet og for dig, jo større du bygger. Det er selvsagt dyrt, jo flere kvadratmeter du skal opføre i forhold til byggematerialer, arbejdstid og så videre. Men det, som de færreste tænker på er, at det også er dyrt at eje og i drift. De mange kvadratmeter skal opvarmes, de skal vedligeholdes, rengøres, og beskattes. Det kan derfor godt betale sig overveje følgende.

Tænk behov frem for kvadratmeter! Egentlig bør tallet på papiret jo være irrelevant, hvis du får løst dine behov. Bliv derfor skarp på dine ønsker, behov og krav, og gå til din arkitekt og se, om der er steder der kan optimeres. Måske kan nogle rum være fleksible, så de rummer flere funktioner. Måske skal du tænke kubikmeter frem for kvadratmeter, så rummeligheden kommer i spil. Nogle funktioner kan aktiveres i højden, eksempelvis opbevaring, eller sovepladser og ophold på en hems.

Kig dine plantegninger efter i sømmene, og se om der skulle være døde kvadratmeter, som kan spares væk. Tit er det i gangarealer, måden dørene slås op på og deslige, som kan spænde ben for en effektiv indretning og et godt flow. Her kan du også med fordel gå din arkitekt på klingen.

Et punkt, hvor du dog bør gribe i egen barm, er når det kommer til at identificere hvilke af dine behov som kan revurderes. Mange har et uforholdsmæssigt stort fokus på ekstraordinære behov, fremfor de daglige behov. Ønsket om at kunne rumme den helt store familiefest, have gæsteværelser til hele venneflokken og deslige kan for nogle være afgørende, men for mange er det faciliteter som i det store hele står ubrugt hen. Det samme gælder ”modeluner” så som spaområder og andre trends som man bliver draget af, men ikke får brugt. Prioritér de ting som gør jeres hverdag velfungerende, god og hyggelig, fremfor de ekstraordinære situationer.

Materialevalg

Der er et tilsyneladende uendeligt hav af valg som skal træffes, når man tegner og bygger hus. Hvordan vælger man materialer som man kan holde ud at se på, på den lange bane?

Der er ikke ét endegyldigt svar, men skal man alligevel give et råd, så er det at vælge gode, ærlige materialer. Det vil sige materialer i så god en kvalitet som budgettet tillader. Kvalitetsmaterialer patinerer sædvanligvis pænere, kan ofte repareres med et godt resultat, eller kan let opdateres. Eksempelvis kan et massivt trægulv slibes igen og igen, et snedkerkøkken kan opdateres med en klat maling eller en ny bordplade, og holde mange år endnu.

Det er også vigtigt at vælge materialer som kan holde til det, de er tiltænkt. Det vil, alt andet lige, forkorte materialernes levetid, hvis de bliver udsat for urimelige vilkår. Sarte, hvidpigmenterede trægulve i en entré med heftig trafik, sand, vand og skidt, er ikke et lykkeligt match. En sart bordplade i det glade køkken, belægninger i indkørslen som dårligt tåler salt, frost og tung belastning, holder sig hverken pæne eller funktionelle på sigt.

I samme åndedrag bør jeres livsstil og temperament tages med i betragtning. Skal gæsterne have lov at beholde stiletterne på, eller tilbydes der uldsokker i entreen? Må børnene lege med biler og klodser udenfor legetæpperne? Er der en hund i hjemmet? Så vil nogle materialer diskvalificere sig selv. Hvor meget du har tid og lyst til at efterbehandle materialerne er også afgørende. Nogle materialer kræver jævnlige efterbehandlinger, og ved du allerede nu, at det er en opgave som bliver syltet, så vælg et mindre krævende alternativ.

Selv de bedste materialer kan få brug for en reparation, supplering eller en opdatering. Derfor er det også et væsentligt parameter, at det er muligt at skaffe reservedele eller supplerende materialer. Køber du et parti skønne klinker med hjem fra din ferie i Italien, kan det være svært at skaffe flere, hvis uheldet skulle være ude. Køber du flotte armaturer fra et restlager, kan det være svært eller umuligt at opdrive reservedele. Dermed kan man blive nødt til at skifte hele gulvet, eller kassere hele armaturet, hvilket er dødærgerligt, og belastende for både økonomien og miljøet.

Materialevalg fra helikopterperspektivet

Generelt, når man taler om materialer, kan man groft sagt opdele dem i tre kategorier; konventionelle, alternative og genbrugsmaterialer.

Konventionelle materialer og løsninger er tit et automatvalg fremfor et aktivt tilvalg, og det er i den sammenhæng væsentligt at huske, at din entreprenør ikke er uvildig. De konventionelle løsninger er det nemme valg for entreprenøren, som sandsynligvis har arbejdet med dem i årevis, og kan udføre arbejdet med bind for øjnene. Nye løsninger og materialer, til gengæld, kræver at han sætter sig ind i noget nyt – og det er i sagens natur ubelejligt.

Derudover er det det økonomiske incitament, som også er væsentligt. Entreprenøren har – udover almindelige præferencer – sandsynligvis også prisaftaler på særlige produkter, hvor han tjener bedre på at vælge disse frem for andre.

Alternative løsninger behøver ikke at være langhårede, og indebære muslingeskaller og halmballer. Det kan også være løsninger som anses som værende konventionelle bare på den anden side af sundet – som eksempelvis træhuse. Det er yderst almindeligt at bygge træhuse ved vores nordiske naboer, men i Danmark har vi haft en vis berøringsangst for træ. Såkaldt alternative materialer kan derfor være lige så gode eller bedre. Tilsvarende findes mange andre eksempler. Vigtigst er det, at du altid skal altid sikre dig, at du ikke agerer prøveklud. Materialer og løsninger du vælger skal være gennemdokumenterede og godkendte.

Genbrugsmaterialer er blevet super populære, både for deres æstetik, for deres gode miljø-image og for deres ofte lavere indkøbspris. Vær dog opmærksom på, at følgende forhold kan give økonomisk bagslag i genbrugsland:

Genbrugsmaterialer kan være dyrere i drift, særligt sanitet og elektriske apparater. I ældre produkter er der sædvanligvis ikke samme høje standard for strømbesparelse og vandbesparelse, så det kan blive en dyr fornøjelse at klunse eksempelvis en gammel vaskemaskine.

Det er ofte dyrere i arbejdstid for dine håndværkere at skulle indbygge genbrugsmaterialer. Der er bare mere håndtering, afrensning, sortering og så videre, som får tiden til at løbe på en anden måde, end hvis der blot leveres en frisk palle fra byggemarkedet.

Nogle genbrugsmaterialer er i så storslået en kvalitet, at de vil overleve nyproducerede materialer. Men for andre gælder der, at de relativt hurtigere vil trænge til at blive skiftet. Dermed er både miljøgevinsten og den økonomiske gevinst til at overse. I samme åndedrag gælder det, at der i sagens natur ikke kan ydes garanti på bygningsdele af genbugsmaterialer, og du står dermed som bygherre potentielt med en risiko her.

Tager du ovenstående med i dine overvejelser, kan du skabe et hjem som kan stå i mange år. Dette til glæde for både jer, de næste mange beboere og miljøet.

Rigtig god byggelyst! Hilsen Ditte Birkjær Boll; @husbyggerhandbogen

Køb dit eksemplar af Husbyggerhåndbogen hos Byggecentrum, på min hjemmeside www.husbyggerhandbogen.com eller hos din lokale boghandler.