Skip to content
9. November 2020
Boligtrends

Boligtrends 2021

Når vi snakker boligindretning i år 2021, er der allerede nogle klare retningslinjer der viser, hvad der kommer til at trende, både indenfor farver og former, men også i materialer. Så hvis du står og skal vælge en vægfarve, indrette din bolig eller have, så hjælper vi dig på vej, med de 6 nye boligtrends vi forudser i 2021.

Farverige vægge

Et must i en moderne bolig er de farverige vægge. Allerede nu ser vi hvordan, man både i små lejligheder og store huse, går fra de klassiske, hvide vægge til noget mere farverigt.

Farver på væggene har blandt andet to funktioner: De kan skabe liv, men de kan også, tro det eller ej, skabe en ro. Det handler blot om at vurdere rummets størrelse og dets funktion, inden du giver sig i kast med malerarbejdet.

Du skal være opmærksom på ikke at vælge en for mørk farve, hvis du har planer om at male hele rummet i samme farve – det kan nemlig få rummet til at syne mindre.

I soveværelset fungerer det godt med rolige farver, da det er her vi skal falde til ro. Her kunne du vælge at male den ene væg en dybblå, eller male hele rummet i en lys blålig eller grålig nuance.

I spisestuen, hvor der er mere plads til liv, kunne du derimod sagtens male en hel væg i en gul eller lyserød nuance.

Du kan eventuelt holde dig til pastelfarverne, der stortrender lige nu. Hvis du synes malerarbejdet er et uoverskueligt projekt, kan du få en hjælpende hånd på: https://handyhand.dk/hh/maler.

Organiske former

Organiske former bliver mere og mere hot indenfor boligindretning. De organiske former har den funktion at kunne bryde med det ellers klassiske, kantede look som diverse møbler ofte har.

Vi ser flere sofaer og lænestole i et mere blødt og organisk udtryk. Disse former er sjove og smukke at kigge på, og af samme årsag er det en god ide, at inddrage dem i din indretning.

Hvis du ikke lige står og har råd til, eller mangler en ny sofa, kan du sagtens inddrage de organiske former på anden vis. Det klassiske spejl er enten firkantet eller cirkulært, men der findes altså spejle i mere asymmetriske og organiske former, som fremstår nærmest æstetiske på grund af deres smukke former. Sådan ét spejl vil blandt andet passe perfekt ind i entreen.

Udekøkken

Et udekøkken er et must, hvis du er ved at bygge eller omdekorere haven. Vi ser flere og flere udekøkkener i bolig- og haveindretning, og med god grund.

De er praktiske til det mere grove køkkenarbejde, hvis du selv dyrker grøntsager, krydderurter eller noget helt tredje.

Derudover er det om sommeren et hyggeligt element i haveindretningen, da du kan stå og lave mad, samtidig med at du nyder vejret, eller hygger dig med dine gæster ude på terrassen.

Genbrug

Genbrug bliver mere og mere in, både fordi det er bæredygtigt, men også fordi det kan sætte et personligt præg på boligindretningen. Det er her du kan finde flotte retromøbler eller små, finurlige og unikke ting til boligen, som ingen andre har.

Farvet glas er blandt andet noget vi ser mere og mere af i indretningen, og er også noget man nemt kan finde i en genbrugsbutik. Fine, farvede vand- eller vinglas pynter i køkkenet og giver et unikt udtryk, men du kan også finde en skål i farvet glas og benytte til opbevaring af smykker, hvilket også giver et fint udtryk.

I genbrugsbutikker kan du også ofte finde keramik i lange baner – og dét er også noget vi forudser, der kommer til at hitte endnu i 2021. Her kan du finde smukke vaser af keramik eller finurlige keramikkrus, der kan sætte et mere personligt præg på din bolig.

Naturlige materialer

Naturlige materialer er noget der giver et elegant og let udtryk til din bolig. Ydermere er det også bæredygtigt, og af disse årsager, kommer naturmaterialer til at spille en stor rolle i boligindretningen i 2021.

Vi ser, blandt andet, en stigende popularitet indenfor bambusmøbler og det forstår vi godt. Bambus er et fantastisk materiale: Det har et fint sommerhusudtryk, der skaber en ro og hygge, men er også bæredygtigt.

Bambus vokser meget hurtigere end andre træer, hvilket betyder det optager mere Co2 og derfor også frigiver mere ilt, derudover dyrkes bambus uden brug af gødning og pesticider. Som en bonus er det også virkelig slidstærkt. Det holder til mere slitage end almindelige danske træsorter som eg og bøg, og du kan derfor se frem til, at nyde dine bambusmøbler i mange år.

Skip to navigation