Skip to content

Åbent Hus d. 30. september kl. 10-17 i Middelfart

Åbent hus i Danmarks største byggeudstilling

 

Alt er gratis – også entréen

Søger du inspiration og faglig viden til dit næste bygge- eller renoveringsprojekt? Eller drømmer du om nyt sommerhus?

Så kom forbi Byggecentrum på denne særlige dag for hele familien.

Events hele dagen:

✔ Bemandede stande med rådgivere og konsulenter

✔ Inspirerende foredrag

✔ Konkurrencer

✔ Aktiviteter for store og små

Vi sætter spot på temaet bæredygtighed i byggeri. Hør meget mere om dette i diverse foredrag med eksperter. Kom forbi til en fantastisk dag med alt hvad hjertet begærer til dit byggeprojekt!

EBK huse Fjordhuset1

GRATIS FOREDRAG PÅ SCENEN

Båks 1
Kl. 10:30-11.30: Nodo Arkitekter og Båks

Fremtidens boligform

Kigges der i krystalkuglen, så spår forbrugereksperter, at vi kommer til at bo på færre kvadratmeter inden for få år. Hør Nodo Arkitekter og tiny house- og fritidshusproducenten, BÅKS tale om kloge kvadratmeter og optimerede planløsninger til de helt små hjem. Kom forbi og bliv inspireret til, hvordan det rent faktisk kan lykkes at bo praktisk på mindre plads.

Portræt husbygger bred
Kl. 12:00-13.00: Husbyggerhåndbogen

Tjeklisten til dit byggeprojekt

Ditte Birkjær Boll, forfatteren bag Husbyggerhåndbogen, vil give dig sine vigtigste råd og erfaringer, så du kan komme godt i mål med dit drømmehus. Der er et hav af beslutninger som skal tages om stort og småt – og ærgerlige fejl, som kan undgås. Huset skal passe til jeres familie nu, men også på sigt, og både i forhold til disponering og materialevalg være bygget, så det er langtidsholdbart. Hav notesblokken klar, hvis du vil være på forkant.

Line Jørgensen Dansani
Kl. 13:30-14.30: Dansani

Badtendenser anno 2023

Kom og hør designrådgiver Line Sofie Jørgensen fra Dansani fortælle om de strømninger, som hun oplever inden for bad og sanitet. Allerede nu kan vi løfte sløret for en stigende efterspørgsel på langtidsholdebare og bæredygtige løsninger. Hun sætter spot på, hvad du skal huske, hvis du vil sikre en badeværelsesløsning, der holder år efter år. Du vil få indsigter med hjem, som du kan overføre direkte til dit næste badprojekt.

Hør, hvordan du kan certificere dit hus med fokus på bæredygtighedstiltag

Mød teknisk konsulent Søren Karmisholt Petersen fra Rådet for Bæredygtigt Byggeri, som står bag DGNB Villa-certificeringen. Certificeringen henvender sig til dig, der ønsker at inkludere bæredygtighedstiltag, når du skal bygge nyt hus. Her vil du kunne høre mere om, hvordan du kommer i gang med en DGNB Villa-certificering.

Kom forbi Rådets stand mellem kl. 10-17 og få afklaring og input. Søren vil også holde oplæg, hvor han introducerer certificeringen DGNB Villa, og hvordan du bedst kommer i gang, hvis du vil have fokus på bæredygtighedstiltag. I løbet af dagen præsenterer han følgende oplæg:

10.15-10.30: Hvad er vigtigst, når hjemmet skal bygges med fokus på bæredygtighedstiltag?

11.15-11.30: Sådan bruger du DGNB-manualen som rettesnor i dit projekt

13.15-13.30: Case præsentation

Rådet for bæredygtigt byggeri (2)
IMG_6454

PREMIERE på Båks By!

Vores nye udstiller Båks producerer flotte fritidshuse og tiny houses designet af Nodo Arkitekter. Der er intet mindre end 4 velindrettede huse i Båks Byen, der har premiere til Åbent hus. Kom forbi, oplev husene og tal med konsulenterne fra Båks, der står klar til at tale med dig om dine ideer. Båks har medbragt en pølsevogn og serverer lune pølser med brød til alle.

Få den fulde wellnessoplevelse hos Viking Outdoor

Prøv før du køber!

Er du interesseret i at hoppe på ude spa- og wellness bølgen, så kan du prøve både sauna og vildmarksbade til Åbent hus.

Viking Outdoor fyrer op i en sauna samt vildmarksbad. Der vil også være opstillet et isbad til de friske.

Husk badetøj. Omklædning og bad sker i nærliggende badefaciliteter.

Sommerhusdagen-38
Dr Maleren

Vind upcyclet Montana og Trip Trap

Besøg vores udstiller DR Maleren og deltag i konkurrencen om et totalrenoveret Montana modul i farven New White eller en Trip Trap børnestol i farven sort til en værdi op til 2.150kr. Og vinder du ikke, så bare rolig. Han har et stort varelager af Montana, som kan males i alle farver.

I LØBET AF DAGEN

brunsviger
Til de første 200 gæster

Brunsviger og kaffe fra kl 10

Hoppeborg (1)
Aktiviteter for børn

Hoppeborg

barn-tegner-stock-photo
Tegnekonkurrence

Vind gavekort på 500,- til LEGO

slik1
Til alle børn

Gratis slikpose fra Haribo

Få gratis byggeråd fra en byggesagkyndig

Har du en god idé til en ombygning, udbygning eller fornyelse af din bolig, så benyt dig af muligheden for at få professionelle øjne på dine planer.

Undgå ærgerlige fejl og besværlige omveje. Brug ekspertisen i Byggecentrums ByggeRåd hvis du fx ønsker afklaring om:

✔ Nybyggeri og renovering

✔ Ombygninger og tilbygninger

✔ Bæredygtigt byggeri og energibesparelser

 

Henrik Bang Header 1
Sommerhusdagen-44

Danmarks største fritidshusudstilling

I Byggecentrums sommerhusudstilling finder du over 25 fritidshuse, tiny houses, annekser og hytter fra førende leverandører – samlet på ét sted. Gå på opdagelse og find netop dit drømmehus.

Syddanmarks største badudstilling

I Byggecentrum finder du Syddanmarks største udstilling af badeværelser, fyldt med lækre badeværelsesmøbler og tilbehør fra markedets bedste producenter. Her kan du også få et godt råd af VVS-installatør kæden, Bedre Bad – Bedre Energi, der holder til på lokationen.

Byggeudstilling indendørs-12
Skip to navigation