Inspiration til Ice-breakers eller events

Ud i det fri:
Når du er gæst hos Byggecentrum Kursuscenter, er der mange muligheder for at opleve og indsnuse naturen i de skønne omgivelser omkring kursuscentret.
Ta' med på en rundtur, rundt om halvøen med skovfoged Niels P.K. Andersen som guide. Her fortæller han om skoven og dyrelivet.
Ta' med ud og fisk. Oplev Lillebælt eller Fænøsund ombord på et af de mange sejlskibe, der sejler ud fra Middelfart havn. Intet er så hyggeligt og afslappende som at sidde på et gammelt træskib med en fiskestang i hånden - man kan naturligvis også blot slappe af og nyde de sagte bølgeskvulp.
Er dykning lige dig? Oplev Lillebælts undersøiske skrænter og prøv om dykning er noget for dig. Erfarne instruktører sørger for alt nødvendigt dykkerudstyr og at sikkerheden er i orden
Teambuilding:
Find din indre teambulider frem: En populær aktivitet er en dag i skoven med mange sjove øvelser, der bl.a. fremmer samarbejde og bedre kommunikation i mellem deltagerne.
For natteravnene: Ta' med på aften/natorienteringsløb, hvor gruppen og det sociale samvær styrkes.
Foredrag:
Et foredrag er ofte et meget inspirerende og spændende afbræk i et kursusforløb. Vi kan arrangere foredrag om alt mellem himmel og jord og har et meget stort netværk af foredragsholdere.
Underholdning:
Arranger noget sjovt. Vi hjælper gerne med fx at booke en danselærer. Alle kan være med - også dem der normalt ikke "optræder" på de bonede gulve.
Eller er du mere til en tur i Gokart, bowling eller på golf?
Øvrige oplevelser:
Byggecentrum er centralt placeret, så der er gode muligheder for at besøge Odense, Vejle, Fredericia og Kolding.
Middelfart by kan også byde på en historisk rundtur.
Sæsonarrangementer, hvor der er fokus på f.eks. Valentines Day, Halloween, påske, fastelavn og jul, kan også give nogle hyggelige stunder.
Her er en række icebreakers til dig
Nogle af vores tilbud kan tilpasses til det faglige indhold i dit program, så kursusindholdet på den måde kan "leges ind" i en aktivitet med bevægelse - det styrker indlæringen for deltagerne. Vi hjælper gerne med at tilpasse aktiviteterne til jeres faglige indhold.
16 hurtige
Hvad ville du gøre hvis ...?
Give me five
Flip-over stafet
Barometeret
Dialogkort 1-4 (i Byggecentrums udstilling)
Bogstavjagt (i Byggecentrums udstilling)
Ekskursioner






