Sov hos os, når du er på farten



Savner du ind i mellem et afslappet sted at overnatte centralt i landet, kan du med fordel svinge ind ved den gamle Lillebæltsbro og indlogere dig på et af vores 70 værelser her i Byggecentrum.
Her er ikke noget slots-præg, hvilket prisen afspejler! Men vi er professionelle med et højt service- og kvalitetsniveau. Du får dét, der er nødvendigt for en god nats søvn, et lækkert bad samt en overdådig morgenbuffet, så du kan starte den nye dags udfordringer på det rigtige grundlag og med god energi.
Under dit ophold kan du gratis benytte husets trådløse internet.
Priserne for en overnatning starter fra kr. 495,- for et værelse, og for yderligere 80,- kr. får du en morgenbuffet. Du kan også købe et klippekort med 10 overnatninger inkl. morgenmad, for 500,- kr pr. overnatning.
(Priserne er inkl. moms).
Når du er hos os, bør du også afse lidt tid til at besøge vores bygge- og boligudstilling. Det er Danmarks største permanente udstilling af sin art, og den besøges hvert år af ca. 200.000 boligejere. Der er gratis adgang.
Byggecentrum i Middelfart er et af Danmarks få hoteller, som har sine rødder i byggebranchen. Vi har dannet rammerne for konferencer, kurser og efteruddannelse for byggeriet i mere end 40 år.






