Vinduer og døre
Sidetitle
<title>Find og lamper – HFB - Byggevarer for professionelle</title>
Meta description
<description> Find al information om lys, lamper og belysning for professionelle og få kontakt til danske producenter af belysning – indendørs og udendørs.</description>
<h1>Lamper og belysning </h1>
Hvad er belysning? [Definition]
Ved belysning er der tale om kunstigt lys i og uden for bygninger. Belysning bliver skabt af lyskilder, blandt andet glødepærer og LED-lys.
Lys går oftest gennem reflektorer og armaturer eller lamper, hvor lyskilden er monteret. Selve lysarmaturet har til formål at beskytte lyskilden mod støv, berøring og støv, samt at sørge for lyset bliver fordelt i uden at blænde. En lampe bliver ofte defineret ud fra typen af lys, der udsendes – fx glødelamper, lysstofrør eller LED (Light Emitting Diode).
Forskellige typer belysning, lys og lamper [Typer]
Der findes en mængde forskellige typer belysning, som hver har egenskaber, som man bør kende for at kunne tilpasse lysets formål. Her vil der blive foretaget en overordnet beskrivelse af forskellige typer lys.
En af de mest almindelige typer belysning eller lampe:
- Glødelamper kan deles i to typer – som igen kan underindeles i to: Den konventionelle glødepære, som fungerer ved, at en elektrisk strøm går gennem en glødetråd i en lukket glaskolbe med lufttypen Argon, og får tråden til at gløde. Lyset er gulligt/rødligt og har et lysudbytte på 12-14 lumen/W. Den anden type glødelampe, er halogenlampen, hvor glaskolben i stedet er fyldt med en passiv luftart af halogenfamilen.
Dette forlænger levetiden og man kan ved at dimensionere glødetråden gøre halogenlampen kraftigere. Lyset er mere hvidt og kan nå op mod 20 lumen/W. Levetiden er dog afhængig af type og kan gå fra 100 til 3.000 timer afhængig af typen. Begge typer ofte brugt i konventionelle lamper indendørs og halogenpærer især brugt i spots.
Man skal vide at ved lamper med glødepærer, bliver den største del af den elektriske effekt omsat til infrarød varmeenergi og kun en mindre del bliver reelt omsat til lys – (fx max 6 % ved halogenlys).
- Udladningslamper kan ligesom glødelamper inddeles i flere typer:
Kviksølvlamper, som består af enten almindelige lysstofrør med et lysudbytte på ca. 70 lumen/W og med en levetid på ca. 6.000 timer, eller kompaktlystoflamper eller mere kendt som sparepærer eller energirigtige pærer, der er et lille bøjet lysstofrør med skruegevind. Sparelampen eller sparepæren giver 4-5 gange så meget lys pr. tilført watt og lever 6-15 gange længere end glødelampen. Begge typer bliver ofte brugt i boligen, på kontorer, offentlige arealer, i industrien, i butiksbelysning eller vejbelysning.
En anden type kviksølvslampe er neonrør eller reklamerør, der fremstilles individuelt efter ordre og fungerer på samme måde som et lysstofrør, men med mulighed for mange forskellige farver – især til brug som firmalogoer, reklamer, facadeskilte mv.
Induktionslamper giver en meget lang levetid på ca. 60.000 og der er et stærkt lysudbytte på ca. 65 lumen/W, og denne lampe bliver ofte brugt til vejbelysning.
Højtrykskviksølvlamper har ligeledes et stærkt lysudbytte på ca. 40-60 lumen/W og har en levetid på ca. 6.000 timer og bliver ligeledes brugt til vejbelysning på stier eller boligveje.
Metalhalogenlamper er trods navnet ikke en halogenGLØDElampe, men et lysstofrør, som højtrykskviksølslampen, hvor der er metalhalogen i udladningsdampen i stedet for lyspulver. Lysudbyttet er højt, ca. 90 lumen/W, og der er en levetid på ca. 8.000 timer. Den klassiske halogenlampe og metalhalogenlampen må ikke forveksles.
Natriumlamper bliver brugt til vejbelysning og består af lav- og højtryksnatriumlamper. En lavtryksnatriumlampe har en meget dårlig farvegengivelse, men har et meget højt lysudbytte på 100-200 lumen/W, mens højtryksnatriumlampen giver et lavere lysudbytte på 65-100 lumen/W, og har også en ret dårlig farvegengivelse, men til gengæld har lampen en levetid på op mod 20.000 timer.
Den sidste lystype er lysdioden eller LED-pæren, som bruges i LED-lamper. Led-pæren er en elektronisk komponent, som kan gengive mange farver, samt hvidt, og når man samler mange led-pærer i en lyskilde får man ofte en lampe med et ekstremt lille strømforbrug og meget lille varmeudvikling. Det giver heller ingen termisk slitage og en led-pære kan i princippet være tændt konstant i årevis. Man har en tommelfingerregel som siger at en LED-pære har en levetid på ca. 50.000 timer.
LED – eller Light Emitting Diode – har ud over fordelene med den lange levetid og lysstyrke at de ikke udsender ultraviolet eller infrarød stråling, som henholdsvis bleger og opvarmer omgivelserne. De er desuden robuste og give den lysinteresserede arkitekt mulighed for at tænkebelysning ind i sit projekt på en alternativ og kreativ måde.
LED-belysning er et område, hvor der er en stor udvikling i disse år og de tidligere høje priser er faldet, samt det internationale fokus på energiforbrug gør, at man ser på alternative lyskilder ud over glødelampen eller lysstofrøret. Nu bruger man LED-belysning i blandt andet kontorer, indkøbscentre og som sti- og vejbelysning. LED-spots er også ved at komme ind på markedet for at erstatte almindlige glædepærer og sparepærer, men prisen er stadig høj for en enhed men til gengæld kan levetiden være op mod 50.000 timer.
Lampe- og belysningsudforming [Materialer]
Ud over selv lyskilderne, som er beskrevet ovenfor, består belysning og lamper af armaturer af materialer, som kan tåle vedvarende høje temperaturer, som kan forekomme i nærheden af selve lyskilderne. I tilfælde af udendørs belysning vil bør materialet være vejrbestandigt.
- Metal (herunder aluminium og rustfast stål), som kan tåle vedvarende høje temperaturer
- Plast
- Selve lampeskærmene kan bestå af glas, papir, metal mm. Så længe lyset bliver fordelt jævnt eller efter en på forhånd fastlagt bane.
Lovgivning og regler
I Bygningsreglement 2010 er der fortrinsvis regler omkring belysning gennem kapitel 6.5.3 Elektrisk belysning, som omhandler hvordan der skal være kunstig belysning i arbejdsrum og fælles adgangsveje. I samme forbindelse bliver der henvist til Sbi-anvisning 230 om dagslys i bygninger og Sbi-anvisning 220 Lysstyring. Desuden er der ultimo december udgivet SBi-anvisning 238 – Lys i daginstitutioner, som tager fat i emnet omkring lys og belysning i børnehaver og vuggestuer.






