Bliv eksamineret IKT Koordinator & Leder!

Nu er der åbnet for tilmeldinger til 3. sæson af den velevaluerede uddannelse, IKT Koordinator & Leder, der effektivt ruster dig og din virksomhed til de nye krav og til fremtiden med IKT og BIM!

 

IKT-bekendtgørelserne, 118 og 119, stiller krav om IKT-koordinering i forbindelse med de offentlige byggerier, der er omfattet af bekendtgørelserne.

Branchens ydelsesbeskrivelse beskriver IKT-ydelser som forestås af en IKT-leder.

 

IKT Koordinator & Leder Uddannelsen, sikrer dig, at:

  • Du kan koordinere alle nødvendige IKT-ydelser i byggesagen i henhold til IKT bekendtgørelserne og gældende lovgivning
  • Du kan udføre de IKT ledelsesopgaver, der er en konsekvens af branchens ydelsesbeskrivelse
  • Du kan udarbejde IKT-aftaler der er helt uptodate
  • Din virksomhed og bygherre får den optimale værdi af anvendelsen af IKT og BIM i byggeriet.
  • Du vil kunne sikre en optimering af projektøkonomien, arbejdsprocesserne og kvaliteten i et tæt samarbejde med byggeriets øvrige parter.
  • Både du og din virksomhed får øget konkurrenceevne ift. de virksomheder, der ikke har de professionelle IKT koordinator & Leder- og BIM-kompetencer, som du får her.
  • Du kan følge med i BIM udviklingen i udlandet, gennem de fora du får præsenteret
  • Du har en stærk fornemmelse for den fremtidige BIM udvikling i DK - og kan tage højde for denne udvikling i dit daglige arbejde

 


Evalueringerne af de to første sæsoner har været fremragende - med bl.a. 4,5 af 5 mulige i gennemsnitskarakter på det centrale evalueringspunkt om, hvor tilfreds man har været med uddannelsen alt i alt - og alle har svaret ja til, at de ville anbefale uddannelsen for andre.

Uddannelsens opbygning

Uddannelsen består af tre moduler og en afsluttende eksamensdag.

De fleste tager hele uddannelsen i ét forløb. Uddannelsens moduler kan dog tages enkeltvis (dog således at deltagelse i modul 2 og/eller modul 3 forudsætter at man har deltaget i modul 1).

Et kursusmodul er på tre dage og holdes som internatkursus. Eksamensdagen er på én dag. Alle dagene holdes i Byggecentrums kursuscenter, HUSET, i Middelfart.

Den korte oversigt over modulerne er som følger:

Modul 1 - Basis: IKT & BIM

Overblik og svar på de grundlæggende spørgsmål ifm. IKT/BIM i byggeriet. Rammerne for paradigmeskiftet og implementeringen i virksomhedens sættes. 

Du får kursusbevis på, at du er eksamineret i det, du skal vide om IKT og BIM i byggeriet for at kunne yde professionel indsats i projekter med IKT-koordinering iht. kravene i IKT-bekendtgørelserne 118 og 119.  

 

Modul 2 - videregående: Implementering og optimering af IKT & BIM

Overblik og svar på de næste skridt i implementeringen i virksomheden. Til dig, der også skal tage del i implementeringen og optimeringen af IKT- & BIM-indsatsen i virksomheden.


Modul 3 - Specialist: IKT aftaler og Samarbejdsrelationer

Overblik og svar på de næste skridt i implementeringen. Til dig, der også skal have ansvar for indgåelse af aftaler og opbygning af samarbejdsrelationer.

 

Eksamen

Eksamen, opsummering og afslutning.

Afsluttende prøve for alle 3 moduler.

Du får kursusbevis for hvert modul. Du får fuldt uddannelsesdiplom, når du har gennemført og bestået alle tre moduler og den afsluttende prøve.  


Læs mere om hvert modul under punktet "Program for modulerne" - eller klik på de enkelte moduler ude til højre her på siden.

Hvem står bag og hvem underviser?

Uddannelsen er udviklet af Byggecentrum i samarbejde med virksomheder, faglige fora og enkeltpersoner, der alle har centrale roller i udviklingen af BIM i Danmark.

Uddannelsen er - i modsætning til flere andre tilsvarende uddannelser - ganske neutral og uden bindinger til virksomheder eller produkter. 

Kursusleder Christian Bolding, der har mange års erfaring med tilrettelæggelse og gennemførelse af kurser, samt omfattende erfaring i IKT og BIM.

Det store undervisningsteam kommer fra en praktisk hverdag med BIM og på de store BIM projekter. Det betyder, at vi byder på konkrete erfaringer og indblik fra byggefolk, der kender din situation ud og ind i praksis – og forstår at formidle det!

På 2. sæson (2015-2016) var underviserteamet følgende:

 

  • Uddannelsesleder: Arkitekt og byggeøkonom Christian Bolding
  • Censor: Sektionsleder, lektor Jan Karlshøj, DTU BYG
  • Ekspertisechef IT og Procesudvikling Stig Brinck, NIRAS
  • Civilingeniør, Master i IT, ph.d. Kristian Birch Pedersen, Exigo (indehaver)
  • Chefkoordinator for BIM Jan Stausholm Bundgaard, CF Møller og DNU
  • Ingeniør / Byggeøkonom Birgitte Andreasen,  Aarhus Kommune
  • Arkitekt, direktør Gunnar Friborg, bips
  • Bygningsingeniør, projektchef Søren Spile, cuneco
  • Bygningskonstruktør - IKT Nicki S. Kristensen, Ingeniørgruppen Varde
  • BIM Manager, MAK Simon Andreas Arnbjerg, SHL Architects
  • Arkitekt, BIM Manager David Fink, SHL Architects
  • Arkitekt Peter Hauch, Arkidata
  • Advokat (H) Simon Heising, Nexus Advokater
  • Advokat Peter Fauerholdt Thommesen, Partner, LL.M.,Viltoft
  • Indehaver Eigil Nybo, NYBO
  • Team Leader/ BIM Process Manager  Marianne Friis, SHL Architects
  • IKT-leder, VDC koordinator Lone Sand, NCC Construction
  • BIM-manager Nicklas Verdier Østergaard, NIRAS (/nu SHL)
  • Projektleder, bygningskonstruktør, cand.scient.techn. i bygningsinformatik Lasse Møller, Exigo
  • VDC koordinator Mette Mikkelsen, NCC
  • Indehaver Kristian Stenild, CADit
  • Lektor Kjeld Svidt, Lektor Institut for Byggeri og Anlæg, AAU
  • Morten Hertz Knudsen, COWI
  • Cand.scient. i public relations Lars Sandstrøm, Corporate Relations


Der kan forekomme ændringer i sæson 3.
 

 

Program for modulerne

IKT Koordinator & Leder består af tre selvstændige og afsluttede moduler og med en afsluttende prøve, for dem der har taget alle tre moduler!

Du kan således tilpasse din opgradering af viden til det behov, du har - og målrette den mod den arbejdsfunktion, du har både nu og i fremtiden.

Modul 1 - Basis: IKT & BIM


Hvad får jeg på modulet?

 

  • Et godt overblik over BIM metoden og BIM processerne
  • En grundig introduktion til IKT-bekendtgørelserne, og hvad disse bekendtgørelser betyder for mit daglige arbejde
  • Introduktion til de nye værktøjer og hvordan man vælger det værktøj der opfylder de aktuelle behov
  • En overordnet introduktion til de nye danske standarder
  • Et overblik over de vigtigste internationale standarder / Open BIM
  • En fornemmelse for hvordan man kan kombinere BIM og bæredygtighed (GreenBIM)
  • Eksempler på BIM anvendt i nybyggeri og renovering
  • Opgaver hvor du får lov til at arbejde med det du lærer på kurset
  • Kursusbeviset ”IKT koordinator – Basis”

 

Hvad kan jeg, når jeg har gennemført modulet?

 

  • Arbejde med tilrettelæggelsen / planlægningen af en BIM projektering
  • Være medvirkende til at kravene i IKT bekendtgørelserne overholdes i det aktuelle projekt, gennem en IKT koordinering
  • Forstå betingelserne for at udarbejde objektbaserede bygningsmodeller, hvordan disse modeller kan kontrolleres og hvordan man kan simulere på de data modellen indeholder
  • Forstå hvordan man med fordel kan anvende 4D og 5D, både som rådgiver og som entreprenør
  • Forstå vigtigheden af at tilrettelægge informationsniveau og detaljeringsgrad, så der bliver optimale forhold for udførelse og FM/DV


Se det fulde program for modul 1

Modul 2 - videregående: Implementering og optimering af IKT & BIM


Hvad får jeg på modulet?

 

  • Kendskab til optimering af BIM metoden og BIM processerne, strukturering og klassifikation af data
  • Kendskab til optimering af kommunikation og anvendelsen af projektweb og BCF
  • Dit ansvar som IKT koordinator, orientering om den lovmæssige baggrund angående IKT / BIM og byggejuridiske forhold
  • Værktøjer til koordinering af IKT / BIM projekter
  • Kendskab til tilrettelæggelsen af mængde og tid som udtræk af modellen
  • Orientering om optimal implementering af IKT & BIM i virksomheden
  • Eksempler på anvendelsen af BIM i kendte ikoniske byggerier
  • Opgaver hvor du får lov til at arbejde med det du lærer på kurset
  • Kursusbeviset ”IKT koordinator – Videregående”.


Hvad kan jeg, når jeg har gennemført modulet?

 

  • Optimere og koordinere IKT arbejdet og BIM projekteringen i din virksomhed
  • Minimere risikoen for at der sker et øget ansvar i forbindelse med anvendelsen af IKT & BIM i projekteringen og udførelsen
  • Være med til at optimere ændringer i arbejdsmetoden, betinget af paradigmeskiftet og de nye værktøjer
  • Medvirkende til at skabe værdi for alle byggeriets parter, i forbindelse med projektering og udførelse i 4D og 5D
  • Videreformidle den erfaring der i anvendelsen af IKT & BIM i eksisterende projekter
  • Være medvirkende til implementere IKT & BIM i din virksomhed


Se det fulde program for modul 2


Modul 3 - Specialist: IKT-aftaler og samarbejdsrelationer


Hvad får jeg på modulet?

 

  • Kendskab til de særlige samarbejdsrelationer, der er en betingelse for anvendelse af IKT & BIM i projekteringen og udførelsen
  • Overblik over hvor udfordringerne er i amarbejdet mellem byggeriets parter
  • Overblik over forskellen mellem traditionelt (analogt) samarbejde og digitalt samarbejde
  • Gennemgang af de IKT aftale paradigmer, der i dag præger aftalerne mellem byggeriets parter
  • Hvordan IKT ydelser i branchens ydelsesbeskrivelse suppleres med IKT aftaler, både arbejdsydelser og digitale ydelser, herunder særlig de digitale driftsinformationer
  • Detaljeret kendskab til IKT aftalens enkelte ydelser og hvordan disse efterleves i BIM projekteringen
  • Eksempler på IKT aftaler mellem bygherrer og rådgivere / entreprenører, både gode og dårlige IKT aftaler
  • Eksempler på BIM anvendt i nybyggeri og renovering
  • Opgaver hvor du får lov til at arbejde med det du lærer på kurset
  • Kursusbeviset ”IKT koordinator – Specialist”

 

Hvad kan jeg, når jeg har gennemført modulet?

 

  • Du kan indgå i aftalen om samarbejdsform og samarbejdets indhold
  • I forbindelse med samarbejdet, kan du indgå i planlægning af samarbejdets detaljere flow, sammen med projekteringslederen
  • Sammen med bygherren og dine samarbejdspartnere, kan du afklare hvilke driftsinformationer, der kan være relevante i den aktuelle byggesag
  • Du kan udarbejde egne IKT aftale paradigmer, som din virksomheds eget paradigme
  • I forbindelse med kontrahering i de aktuelle projekter, kan du udarbejde forslag til IKT aftaler og i forhandling om det aktuelle IKT aftales specifikke udformning

 

Se eksempel på det fulde program for modul 3

 

Eksamen: Opsummering og afslutning


Hvad får jeg på eksamensdagen?

 

  • Opsummering og samlet overblik
  • Spændende indsigt i fremtidens IKT og BIM
  • Orientering om status på BIM udviklingen i udlandet
  • Afsluttende prøve for alle 3 moduler
  • Diplomet ”IKT Koordinator & Leder - Uddannelsen”

 

Se eksempel på det fulde program for eksamen


Hvad kan jeg, når jeg bliver ”IKT Koordinator & Leder”?

  • Du kan koordinere alle nødvendige IKT ydelser i byggesagen, i henhold til IKT bekendtgørelserne og udføre de IKT ledelsesopgaver der en konsekvens af branchens ydelsesbeskrivelse
  • Du kan følge med i BIM udviklingen i udlandet, gennem de fora du får præsenteret
  • Du har en fornemmelse for den fremtidige BIM udvikling i DK og kan tage højde for denne udvikling i dit daglige arbejde

Tid, sted, tilmelding og pris

Tid og sted

Modul 1: 22. - 24. august 2016
Modul 2: 10. - 12. oktober 2016
Modul 3: 8. - 10. november 2016
Eksamen: 5. december 2016

Alle moduler afholdes hos HUSET i Middelfart.

Tilmelding

Klik på links ude til højre her på siden. Så kommer du til de enkelte moduler i vores webshop, hvor du kan læse mere om modulet, se program og tilmelde dig.

Hvis du ønsker at tilmelde dig hele forløbet, bedes du kontakte os på info@byggecentrum.dk eller på 70 12 06 00.

Priser

Pr. modul: 16.000 kr. ekskl. moms pr. stk.

Eksamensdag: 3.000 kr. ekskl. moms.

Tilmelding til alle tre moduler + eksamen i ét helt forløb: 45.000 kr. ekskl. moms i alt.

Firmapakke

Mange firmaer ønsker at uddanne en særlig ekspert til at kunne det hele – og så uddanne flere til at kunne det mest nødvendige. Med Firmapakken får du:

  • 5 deltagere på Basis-modulet
  • 1 deltager på hele uddannelsen


Normalpris: 125.000 kr. ekskl. moms, men firmapakke-prisen er kun 95.000 kr. ekskl. moms. Denne rabat kan ikke kombineres med andre rabatordninger.



Priserne inkluderer omfattende digitalt baggrundsmateriale, digitalt kompendiemateriale, overnatninger og al forplejning (inkl. middage).

Du kan få tilskud til IKT Koordinator & Leder-uddannelsen
Hvis du /din virksomhed er medlem af DANSKE ARK, FRI, Bygherreforeningen, Konstruktørforeningen eller Teknisk Landsforbund, så får du 10% i rabat. Du skal blot huske at nævne det ifm tilmeldingen. Denne rabat kan dog ikke kombineres med andre rabatter.

NB!: Den kommunale Kompetencefond kan måske også hjælpe dig, hvis du er overenskomstdækket. Læs mere på denkommunalekompetencefond.dk, hvor du også kan finde ansøgningsskema og nyttig FAQ.

Kursisternes evaluering - og hvad de siger om uddannelsen

Evalueringerne i løbet af de to første sæsoner har været fremragende. Bl.a. er der blivet givet karakteren 4,5 af 5 mulige i gennemsnit på det centrale evalueringspunkt om, hvor tilfreds man har været med uddannelsen alt i alt - og alle har svaret ja til, at de vil kunne anbefale uddannelsen for andre. Det er vi meget glade for!

 

 

Vores kursister siger bl.a.:

 

  • "Det er ikke for at komme hurtigt over evalueringsspørgsmålene, ej heller for at være "lalleglad", at jeg svarer så positivt, men sammensætningen af dette hold med den bredde i relevante kompetenceområder har gjort uddannelsesforløbet til en overordentlig positiv og berigende oplevelse for mig, med rigtigt gode muligheder for gode og professionelle netværksdannelser." (Per Christensen, VIA University College)
  • "Kurset er meget udbytterigt, og jeg synes diskussionerne/erfaringsudvekslingerne kursisterne imellem i forbindelse med foredragene er meget lærerige. Foredragsholderne er velforberedte, og jeg føler, de svarer fyldestgørende på de spørgsmål, der opstår." (Morten Nygaard, Slagelse Kommune)
  • "Et rigtig godt kursus generelt med mange gode indslag. Fint når de studerendes egne erfaringer bliver inddraget." (Michael Meldgaard Thomsen, Bilsby Hedehusene)


  • ”Uddannelsen har givet mig en stor mængde kompetencer, materialer og værktøjer til mit videre arbejde med IKT. Jeg har ligeledes fået udbygget et stærkt fagligt netværk – og så har jeg fået et diplom på mine kompetencer vedr. IKT, udstedt fra en anerkendt uddannelsesudbyder som Byggecentrum.” (Mette Mikkelsen, NCC)
  • ”Kursusdeltagerne har forskellige faglige kompetencer - bygherre, rådgiver, entreprenør og underviser. Dette gav en god debat om, hvilke udfordringer vi hver især sidder og kæmper med. God vidensdeling om emnet." (Jette Hansen, Høje-Taastrup Kommune)
  • "Kurset er ambitiøst nok til både at være dybdegående og overordnet. Det er et frisk pust indenfor emnet IKT der ofte kan være svært tilgængeligt"


  • "Rigtig godt med konkrete og brugbare værktøjer til implementering"


  • "Kvaliteten af oplægsholdernes materiale og evne til at formidle det er generelt af en meget høj kvalitet. Christian Boldings evne til at sætte indlæggene i de enkelte deltageres perspektiv/hverdag, samt sammensætningen af de enkelte indlæg til en større helhed."


  • "Christian var endnu engang rigtig god til at forklare emnerne og engagere alle."


  • "Det hele :-)"


  • "Christian Bolding er en af de bedste foredragsholdere jeg har haft muligheden for at høre på. "


  • "Der var en god balance mellem intensiteten og dynamikken i indlæggene fra de enkelte foredragsholdere. Ligeledes var der en god sammenhæng mellem indlæggene (en tydelig rød tråd), de gik fra et overordnet perspektiv til stille og roligt at blive mere specifikt iht. de enkelt delelementer."

 

 

Kursisternes svar på spørgsmål om, hvad de har fået ud af uddannelsen – og særligt vil pege på er en styrke:

 

  • "Masser af viden og et godt netværk. Værktøjer til at kunne være IKT-koordinator samt en masse kontaktflader til at holde det vedlige." (Carsten Clement, CIVICA)
  • "Jeg har fået forventningsafstemt hvad det er en IKT-Koordinator skal kunne, og blevet bekræftet i at det er lige dele teknik men også en lang række jura og bekendtgørelseskrav." - "Ja, jeg har fået rigtig meget ud af uddannelsen, især har hjemmeopgaverne været gode, dels fordi de har kommet godt igennem stoffet men også fordi især opgaven til dag 6 og 9 var en grundig gennemgang af både bekendtgørelsen, men også de arbejdsområder som IKT-Lederen skal beskæftige sig med. Super godt." - "Langt større viden, større sikkerhed i hvilket ansvar man påtager sig som IKT- Leder." (Marianne Friis, schmidt hammer lassen architects)
  • "Det tværfaglige. Har givet meget at arbejde sammen med andre faggrupper og høre hvordan de tænker og taler." (Asbjørn Gregersen, Arkitema)
  • "En rigtig god oplevelse." (Per Christensen, Via University College)


  • "At man bliver bedre til at få synliggjort de udfordringer alle har i implementeringen af BIM processen - samt at vi lærer at bruge hinanden i stedet for at modarbejde." - "Endnu engang stor ros til Christian Bolding fordi han er passioneret og stædig nok til at insisterer på at holde kvaliteten høj, ved at fortælle at en IKT-leder uddannelse skal være på 10 dag og ikke mindre. Det er et stort held for alle os andre at vi har Christian til at holde fanen højt. Det er altid en stor fornøjelse at arbejde sammen med Christian. :-)" (Lone Sand, Arkitema)
  • "Christian Bolding er en meget dygtig underviser." (Anne-Mette Larsen, Frederikshavn Kommune)
  • ”Jeg har bedre kendskab til begrebet IKT/BIM og har fået værktøjer, redskaber samt faglige kompetencer til at kunne få gang i IKT arbejdet på min arbejdsplads." (Jette Hansen, Høje-Taastrup Kommune)

Hvordan foregår undervisningen?

Undervisningen baseres hovedsagelig på metodelæring og dybtgående viden om processerne – ikke i så høj grad på værktøjslæring.

Uddannelsen som IKT-koordinator og -leder er ikke en konkret indlæring i modelleringsprogrammer eller simuleringsprogrammer. Uddannelsen er overbliksgivende og beskæftiger sig med hele bredden i paradigmeskiftet.

Deltagerne får kendskab til, hvorfor et paradigmeskifte er en udfordrende nødvendighed og hvorfor paradigmeskiftet gør op med størsteparten af de holdninger, metoder og processer vi kender fra den traditionelle projektering og udførelse. Deltageren rustes til at håndtere, at de traditionelle faser, der hidtil har styret traditionel projektering og udførelse, får en anden betydning og suppleres af informationsniveauer i projekterings- og udførelses processen.

 

Uddannelsen revideres løbende for at være helt opdateret med udviklingen, både den indenlandske udvikling og især den udenlandske udvikling.

 


Det er uddannelsens vision ikke at levere gårsdagens viden om paradigmeskiftet, men levere morgendagens viden, suppleret med dagens viden om paradigmeskiftet!

Uddannelsesbevis

Efter afslutning af hvert enkelt modul får du et kursusbevis.

Efter gennemførelse af alle tre moduler og afsluttende prøve får du Uddannelsesdiplomet.

Deltagelse i modul 1: Kursusbevis: ”IKT Koordinator & Leder – Basis”
Deltagelse i modul 1 + 2: Kursusbevis: ”IKT Koordinator & Leder – Videregående”
Deltagelse i modul 1 + 3:Kursusbevis: ”IKT Koordinator & Leder – Specialist”
Deltagelse i modul 1 + 2 + 3 + eksamen: Diplom: ”IKT Koordinator & Leder – Uddannelsen”

Kursusbeviser og uddannelsesdiplom fra IKT Koordinator & Leder-Uddannelsen hos Byggecentrum er dit bevis på, at du har de nødvendige færdigheder, men også et input til din virksomheds ”karakterbog”, når IKT-kompetencer skal dokumenteres overfor opdragsgivere og samarbejdspartnere.

Diplomet udstedes af Byggecentrum, som er en af landets største og mest velrenommerede kursusudbydere – og leverer en uddannelse der er ganske neutral og uden bindinger til virksomheder eller produkter.

Byggecentrum udsteder også efterspurgte uddannelsesbeviser for f.eks. uddannelsen ”Bygherrekompetencer” og ”Bygningsfysikuddannelsen”.

Målgruppe og forudsætninger

Målgruppe

Uddannelsen er for byggeriets parter, der har interesse i viden om IKT & BIM og har en relevant byggerelateret grunduddannelse - som f.eks. teknisk designer, byggeteknikker, bygningskonstruktør, arkitekt, ingeniør eller lignende.

 

Forudsætninger


Det er en fordel at have en vis erfaring i og/eller uddannelse i flere af de traditionelle faglige discipliner; ledelse, jura, kommunikation, økonomi/kalkulation, kvalitetssikring m.v. - eller som koordinator! Men det er absolut ikke et krav.

Citater

Citater om IKT Koordinator & Leder:

 

"Hvad der gør denne kursusrække særlig interessant og aktuel, for alle byggefaglige medarbejdere der arbejder med BIM og IKT ledelse, er både det brede udsnit af relevante faglige emner samt det store undervisningsteam der kommer fra en praktisk hverdag på de store BIM projekter. Teori er en ting, men i en dynamisk og travl hverdag, er det de praktiske erfaringer fra de igangværende BIM projekter, som den effektive BIM implementering bygger på. IKT bekendtgørelsen har igangsat en tiltrængt effektivisering af byggeprocesserne, men også afstedkommet en række nye ydelser. Denne kursusrække kan være med til at gøre både bygherre, rådgiver, udførende skarpe på at styre disse processer, de nye ydelser og den samlede IKT koordineringen, så BIM projekterne ikke blot bliver bedre byggeri med færre fejl, men også en bedre forretning ude hos den enkelte aktør."
Marianne Friis - Team Leader/BIM Process Manager, MAK/MDB, schmidt hammer lassen architects



"Alle i byggebranchen får stillet mange krav omkring BIM processer, workflow, samarbejde samt krav iht. IKT bekendtgørelser. Det er en generel udfordring for alle, at kunne agere i det fagligt udfordrende paradigmeskifte og leve op til de nye IKT krav. IKT Koordinator og Leder uddannelsen har været godt sammensat, med en bred vifte af viden og indsigt, målrettet mod alle byggebranchens parter. Jeg har fået meget bedre forståelse for samarbejdsparternes udfordringer i hverdagen efter et forløb på IKT Koordinator og Leder uddannelsen."
Lone Sand, VDC Koordinator, NCC

 

 

”IKT bekendtgørelsernes krav om en IKT koordinering af alle involverede i byggesagen, gennem hele byggesagen, kræver nye kompetencer som de færreste  har.  Disse nye kompetencer kan fås ved deltagelse på  IKT Koordinator & Leder uddannelsen. Kursusmodulerne indeholder en vekselvirkning mellem teori, praksis og opgaveløsning, hvor underviserne og vejlederne vil sikre at relevant viden fra kursusmodulerne kan anvendes direkte i virksomhederne, også gennem hele uddannelsesforløbet. Underviserne vil opbygge en reference til koordinering /ledelse, lovgivningen, metoderne og processerne, erfarne praktikere vil informere og vejlede kursisterne om anvendelsen af lovgivningen, metoderne og processerne."
Christian Bolding, arkitekt og byggeøkonom

Baggrund

Hvorfor hele ti dage for at få det hele med??


Vi har ti-dages uddannelse – mens andre byder på kortere forløb. Hvorfor?

 

Selv om vi har de bedste folk i branchen på som undervisere, kan vi simpelthen ikke forklare nok/alt om IKT/BIM på f.eks. tre dage, som andre udbydere af lignende uddannelser klarer det på. 

 

Der er også andre tre dages kurser, men de er langt henad vejen mest værktøjskurser; det er vores ikke. Den nye virkelighed er så meget mere end blot at købe nye værktøjer, og så give medarbejderne et hurtigt kursus i anvendelse af værktøjerne. 

 

Det drejer sig nemlig ikke bare om småændringer; det drejer sig om et helt paradigmeskifte initieret af IKT-kravene (og endda formentlig med lovkrav på EU-niveau om projektering med IKT/BIM på vej), der ændrer stort set alt:

  • Det ændrer samarbejdsformen
  • Det ændrer arbejdsmetoden
  • Det ændrer aftalegrundlaget
  • Det ændrer kommunikationsformen
  • Det ændrer de værktøjer, vi bruger
  • Det ændrer byggeriets standarder
  • Det ændrer vores mulighed for vidensdeling

 

De omfattende forandringer i projekteringen og udførelsen af byggeri, vil klart påvirke virksomhedernes indtjening. IKT-aftalerne vil være vanskelige at udarbejde og efterleve effektivt, uden en grundig ny viden og indsigt.

 

Og kun dem, der helt forstår dette og forstår at udnytte det, vil få den fulde værdi ud af mulighederne og få en stor konkurrencefordel. Det er den enstemmige melding, vi får - også fra vores mange dygtige undervisere.

 

De ser også dette paradigmeskifte, som foregår i Danmark, lidt henad det, der foregik (og foregår) i USA – hvilket medfører en brancheglidning af stor dimension. Her er det vigtigt, at man sikrer, at man er med - om man så end er bygherre, entreprenør, arkitekt, ingeniør etc.

 

Der tales fra både indenlandske og udenlandske eksperter om, at en komplet IKT/BIM implementering i en virksomhed har en omkostning til ny teknologi (værktøjerne) og brugen heraf på 20% (af den samlede omkostning til paradigmeskiftet), mens selve ændringen af virksomheden, i UK kaldet ”social BIM” (dvs. samarbejdsrelationer, arbejdsmetoder, aftaler, kommunikation, standarder og vidensdeling) står for 80% (af den samlede omkostning til paradigmeskiftet).

 

Men rigtigt mange har ikke indset dette, og vælger i stedet at købe værktøjer plus lidt småkurser og så går man i gang – og bliver overrasket over, at man får underskud, fordi man ”kun” har værktøjskompetencer, men ingen egentlig forståelse for hele billedet (herunder forståelsen for ændrede metoder og processer).

 

Vi vil fortælle hele historien, vi vil have de bedste undervisere på, som dækker hele spektret - og vi vil herigennem ruste deltagerne og deres virksomheder til virkelig at kunne manøvrere i den nye virkelighed. Og det kan man ikke (vi kan i hvert fald ikke) gøre på tre dage. Faktisk er ti dage også i underkanten – der er i hvert fald godt med tryk på i alle ti dage. Det gav decideret fantastiske evalueringer og mange meget tilfredse tilbagemeldinger også i tiden efter uddannelsen fra de mange kursister på vores første sæson med uddannelsen.

 

Lov om offentligt byggeri & nye IKT-bekendtgørelser

Med loven om offentligt byggeri (LOB) fra juli 2011 omfatter de hidtidige statslige regler nu også det kommunale og regionale byggeri.

 

Loven indeholder en række regler, der skal fremme kvalitet, innovation og produktivitet i byggeriet. Grundlaget er de regler, der i en længere årrække har været gældende for statens byggevirksomhed. Det drejer sig bl.a. om digitalisering – men i øvrigt også om kvalitetssikring, totaløkonomi, offentligt-privat partnerskab og nye samarbejdsformer.

 

I februar 2013 blev de to nye IKT bekendtgørelser offentliggjort til ikrafttrædelse 1. april 2013.

 

IKT bekendtgørelserne stiller de samme krav til både almene, statslige, kommunale og regionale byggerier – kravene kaldes ”de otte bygherrekrav, idet bekendtgørelserne krav er rettet mod bygherrerne.

 

De nye IKT-regler for offentligt byggeri omfatter følgende statslige, kommunale og regionale byggesager og anlæg knyttet hertil:

  • Byggeri med staten som bygherre med en anslået entreprisesum på fen mio. kr. ekskl. moms eller derover.
  • Byggeri med en anslået entreprisesum på fem mio. kr. ekskl. moms eller derover, der helt eller delvist finansieres ved lån eller tilskud fra staten på mindst 50 pct.
  • Byggeri med en anslået entreprisesum på fem mio. kr. ekskl. moms eller derover til brug for institutioner, hvis drift betales af staten, når tilskuddet udgør mindst 50 pct. af driften.
  • Byggeri med region og kommune som bygherre med en anslået entreprisesum på 20 mio. kr. ekskl. moms eller derover.
  • Byggeri med en anslået entreprisesum på 20 mio. kr. ekskl. moms eller derover, der helt eller delvist finansieres ved lån eller tilskud fra region og kommuner, på mindst 50 pct.
  • Byggeri med en anslået entreprisesum på 20 mio. kr. ekskl. moms eller derover til brug for institutioner, hvis drift betales af region og kommuner, når tilskuddet udgør mindst 50 pct. af driften.


I forhold til almene boliger gælder, at reglerne kun finder anvendelse på byggerier, renoveringer og projektkonkurrencer, hvor en almen boligorganisation, en kommune eller region er bygherre, og hvor den samlede anslåede entreprisesum er på 20 mio. kr. ekskl. moms eller derover.

 

De nye IKT-bekendtgørelser kommer til at ændre meget på det byggeri, vi kender i dag. Specielt har IKT-bekendtgørelsen for offentligt byggeri været omfattet af megen interesse, især fordi kommunernes byggerier vil blive reguleret af denne bekendtgørelse.

 

Ved at blive underlagt IKT-bekendtgørelsen, stilles man også i det almene, i kommunerne og i regionerne nu over for krav om håndtering af digitale byggeobjekter, digital kommunikation og projektweb, anvendelse af digitale bygningsobjekter, digitalt udbud og tilbud, evt. udbud med mængder, digital leverance ved byggeriets aflevering og digital mangelinformation.

 

Og særligt vigtigt er det, at bygherren skal sikre en IKT koordinering i de byggesager, der er omfattet af ovenstående tærskelværdier:

 

”IKT-koordinering. §3. Bygherren skal sikre at der gennem hele byggesagen sker en koordinering af den samlede IKT-anvendelse mellem alle involverede parter”.

 

Formålet med kravet om at der skal udpeges en IKT koordinator, er at der under hele projektforløbet er en specifik part, der har ansvaret for at koordinere det digitale samarbejde mellem alle byggeopgavens parter. IKT-koordineringen kan være placeret hos bygherren, hos en af projektets rådgivere eller hos en tredjepart, der alene varetager denne opgave.

Folder om uddannelsen

Læs folder om uddannelsen her

Pressemeddelelser

Læs seneste pressemeddelelse om uddannelsen her