Pressemeddelelser
24-04-2012
Skader på bygningsdele skyldes uvidenhed
Et plejehjem, opført for få år siden, er nu ramt af alvorlige skader på flere bygningsdele. Årsagen er manglende tværgående viden om byg-ningsfysiske sammenhænge i projekteringen. Tværfaglig uddannelse tager fat om problemet. Kursisterne på Bygningsfysikuddannelsen lærer bl.a. at kombinere viden om fugt, indeklima, lys, lyd, brand, statik og energi. Det er det, der skal til, for at undgå størstedelen af de skader, der opstår på bygningsdele, siger specialkonsulent og faglig ansvarlig for Bygningsfysikuddannelsen, Tommy Bunch-Nielsen.
Læs hele pressemeddelelsen her
20-04-2012
DS 418 følger med udviklingen
Dansk Standard udgav i 2011 en moderne og opdateret udgave af DS 418. Standarden er et centralt værktøj til at opnå energieffektivisering og reduktion af energiforbruget i byggeriet. Og brugerne er begejstrede for den. I juni udbyder Dansk Standard sammen med Byggecentrum og NIRAS kurser i optimal anvendelse af DS 418.
Læs hele pressemeddelelsen her
30-03-2012
Tre skarpe dage om fugt, skimmel og vådrum
Byggecentrum holder i dagene 30. april – 2. maj to kurser i Nuuk om fugt og skimmel i bygninger og om sikre vådrum
I samarbejde med seniorforsker Erik Brandt, Statens Byggeforskningsin-stitut og direktør Tommy Bunch Nielsen, Bygge- og Miljøteknik A/S (og Micro Clean A/S) har Byggecentrum holdt en række meget succesfulde kurser om hhv. fugt, skimmel og vådrum i Danmark.
Læs hele pressemeddelelsen her
20-02-2012
De udførende skal også tjene penge
De små og mellemstore entreprenør- og håndværksvirksomheder tjener ikke nok penge på byggeprojekterne. Mange må dreje nøglen i disse år. Det er ikke fordi fagligheden mangler, vurderer leanekspert og teknisk rådgiver Jens Christian Christensen, men fordi byggeriet ikke er planlagt ordentligt og kompleksiteten svær at håndtere i de mindre virksomheder. Ny uddannelse som Diplomhåndværker skal styrke rentabiliteten af byggeprojekter hos de udførende.
Læs hele pressemeddelelsen her
16-02-2012
Topkarakterer til Bygherreuddannelse
Der blev uddelt topkarakterer til Byggecentrums uddannelse for bygherrer, da sjette sæson blev afsluttet i sidste uge. ”Bygherrekompetencer” har ellers en hel del år på bagen, men uddannelsen har udviklet sig og fulgt med tiden. Derfor er den viden og de færdigheder, kursisterne får med sig hjem, særdeles relevant i forhold til de udfordringer, de møder. Ny sæson er på trapperne – men det er ikke for sent at springe på.
Læs hele pressemeddelelsen her
26-01-2012
For mange projekter kuldsejler
Guru inden for projektledelse giver opskriften på, hvordan man styrer et komplekst projekt sikkert i land. Alt for mange projekter kuldsejler – også i byggeriet – fordi projektlederen ikke mestrer de mange discipliner i projektledelse. Det er tidskrævende, besværligt og dyrt for virksomheden og for samfundet. Mød forfatteren til nogle af de mest læste bøger inden for projektledelse, og lær at bruge hans konkrete værktøjer på seminar hos Byggecentrum den 28. februar 2012.
Læs hele pressemeddelelsen her
16-01-2012
De sociale medier styrker byggevirksomheders bundlinje
Virksomheder i byggeriet kan drage nytte af at satse på de sociale medier. Men det skal tages alvorligt, hvis man vil omsætte sin tilstedeværelse på LinkedIn, Facebook, blogs og lignende til reelle resultater på bundlinjen. Det viser et par af de stærkeste kommunikationsfolk i branchen fra Bysted på kursus hos Byggecentrum i marts.
Læs hele pressemeddelelsen her
09-01-2012
Totaløkonomi i det offentlige byggeri
Udvidelsen af statsbyggeloven skærper kravene til de kommunale og regionale bygherrer – og sætter ny fokus på totaløkonomi ved alle offentlige byggerier, herunder også ifm hospitals- og sygehusbyggerierne. Byggecentrum har bl.a. inviteret den norske ekspert Christian Listerud fra Multiconsult til at drøfte erfaringer om muligheder med de førende danske eksperter og praktikere på området.
Læs hele pressemeddelelsen her



