Ny bekendtgørelse og udvidelsen af statsbyggeloven skærper kravene og sætter ny fokus på totaløkonomi ved alle offentlige byggerier - og også for hospitals- og sygehusbyggerierne

Med den nye lov om offentligt byggeri vil interessen for totaløkonomiske beregninger vokse. Det gælder ikke mindst hos kommuner og regioner derunder hospitaler. Der forventes nye bekendtgørelser til sommer. Byggecentrum tager med denne kursusdag hul på udviklingen.

Hvad lærer jeg?
Som bygherre i regioner og kommuner rustes du til at håndtere totaløkonomiske beregninger ifm både nybyggeri (også af de statsstøttede sygehusbyggerier) og renoveringsprojekter. Du får også indblik i vurdering af levetidsomkostninger som supplement til anlægsøkonomien.

Som rådgiver og udførende får du et solidt indblik i stadet for totaløkonomiske vurderinger og i bygherrernes forventninger til brugen af totaløkonomi i forbindelse med planlægning og projektering.

Indhold
Med Konkurrenceredegørelsen i efteråret fra regeringens Vækstforum og udvidelsen af statsbyggeloven til at dække alle offentlige byggerier er der sat øget fokus på brug af totaløkonomi ved de kommende store byggerier hos kommuner og regioner.
Reglerne gælder når der kommer en bekendtgørelse. Efter oplysninger fra Bygningsstyrelsen forventes ikrafttræden for bekendtgørelsen efter sommer 2012.

I forbindelse med kommunale og regionale byggerier, herunder de kommende hospitalsbyggerier, indebærer den nye lov, at der skal udføres totaløkonomiske beregninger. Undtaget er byggerier under 20 mio. kr og byggerier, der finansieres af regionernes opsparing. De totaløkonomiske beregninger har en række positive effekter for planlægningen, ikke mindst bliver driftsudgifterne mere synlige og bedre dokumenterede. Det kan fremme en realistisk vurdering af de samlede omkostninger ved forskellige løsninger.

Derfor har Byggecentrum taget initiativ til et kursus, som skal gøre det lettere for denne gruppe af bygherrer at arbejde med totaløkonomi.

Udgangspunktet er erfaringer, som Byggecentrum har fået i de kurser, der har været gennemført de seneste år for navnlig statslige og almene bygherrer, hvor brug af totaløkonomi er et krav til planlægningen.

Du bliver gennem et effektivt mix af teori og (masser af) praksis fortrolig med totaløkonomi - og med hvordan du bedst håndterer totaløkonomiske beregninger.

Hovedpunkterne er:
Grundlaget for totaløkonomi
Overblik over potentialer og mulighederne ved totaløkonomi
Eksempler fra sygehusbyggeri
Modeller til beregning af totaløkonomi
Overblik over alternative metoder til at tænke totaløkonomi ind i planlægningen
- herunder metoder i den tyske ordning for miljøcertificering, DNGB, der er ved at blive tilpasset til anvendelse i Danmark. DGNB vægter totaløkonomi meget højt - vi ser på hvordan.

Målgruppe
Bygherrer, rådgivere og udførende.

Du er velkommen til inden kurset at fremsende spørgsmål, som du gerne vil have belyst.

Undervisere
Ekstern lektor Ib Steen Olsen, DTU Management
Seniorforsker ph.d. Kim Haugbølle, SBi
Vicedirektør Claes Brylle Hallqvist, Bispebjerg Hospital
Jens Elkjær, Asset Management Rådgivning
Bygherrerådgiver Poul Henrik Due, Grontmij
Chefkonsulent Kristian Buur, Rambøll Facilities Management
Civilingeniør Christian Listerud, Multiconsult (Norge)

Baggrund
Aktuelt
1. oktober 2010 trådte den nye bekendtgørelse nr. 1117 om kvalitetssikring af byggearbejder i kraft. Den tidligere bekendtgørelse fra 2004 blev ændret for at styrke indsatsen for mere totaløkonomi i det offentlige byggeri.

Den statslige bygherre
Der stilles nu krav om, at den statslige bygherre foretager egentlige beregninger for byggerier, hvor projektsummen overstiger 5 mio. kr.. Beregningerne skal tage udgangspunkt i de forventede 2/3 af drifts- og vedligeholdelsesomkostningerne. For at sikre at der er fokus på kvalitet og holdbarhed af de anvendte byggematerialer, skal beregningerne have et 20-årigt perspektiv.

Med Konkurrenceredegørelsen i efteråret 2010 fra regeringens Vækstforum er der endvidere sat fokus på brug af totaløkonomi ved de kommende store byggerier hos kommuner og regioner.

Og de kommunale og regionale bygherrer
Et enigt Folketing vedtog i juni 2011 at udvide statsbyggelovens dækningsområde, så alle offentlige - også kommunale og regionale - byggeprojekter nu skal foretage totaløkonomiske vurderinger - og i øvrigt også OPP-overvejelser og benytte IKT-bekendtgørelsen. Undtaget er byggerier under 20 mio. kr og byggerier, der finansieres af regionernes opsparing.

Alt dette forventes at give ny, stærk fokus på brugen af totaløkonomi. Det må også forventes, at store dele af det øvrige offentlige byggeri og den private sektor følger efter. Det almene byggeri har således også fornyet sin indsats, der vil indgå med stor vægt, når de fremtidige renoveringer skal planlægges.

Udviklingen sker ikke mindst på baggrund af den voksende interesse for energiinvesteringer med henblik på reducerede driftsomkostninger.

IDA offentliggjorde 16. januar 2012 en rapport om Sundhedsteknologi 2020. I denne er behovet for at inddrage driftsøkonomien - og dermed beregne totaløkonomien - ved forskellige løsninger kraftigt anbefalet.

Generelt
I en tid med øget fokus på energiforbruget i byggeriet, højere energiomkostninger, nye samarbejds- og udbudsformer etc. er der god ræson i en øget fokus også på totaløkonomi i byggeriet.

Det er som oftest anlægsøkonomien, der styrer beslutningerne under planlægning og projektering. I en tid med voksende energiomkostninger er det vigtigt også at se på driftsomkostningerne. Eller med andre ord omkostningerne over bygningens levetid målt ved totaløkonomien.

Totaløkonomien kan inddrages i alle faser af et byggeri, og hvad enten det er et nyt byggeprojekt eller renovering af en bygning. I de indledende faser som et led i valget mellem eksempelvis eje, leje, købe eller OPP. Og derefter ved den overordnede udformning af byggeriet og senere ved valget mellem detailløsninger.

Totaløkonomiske vurderinger flugter godt med bestræbelser på at reducere CO2 udledningen ved at investere mere og spare energi under brugen.

I det statslige og almene byggeri har bygherrerne taget konsekvensen og kræver nu vurderinger af den samlede økonomi.

I praksis har der vist sig en række problemer ved at realisere denne ideelle tankegang.
Det gælder tilvejebringelsen af de nødvendige data, men også beregningsmetoder - lige fra helt enkle "kuvertberegninger", der kan give vigtige input og forståelse og frem til pc-programmer. Og ved alle fremgangsmåder har ofte manglet en forståelse af usikkerheden ved beregningerne. Det vil vi gøre vores til at råde bod på med dette kursus!