Byg om og bevar det vel

Spændende kursus med en praktisk indgangsvinkel til efterisolering og istandsættelse af bygninger med bindingsværk. Du kommer 360 grader rundt om emnet og får lov at se og føle på medbragte håndværkereksempler og materialer.

Hvad lærer jeg?
I samarbejde med Center for Bygningsbevaring afholder Byggecentrum kursus om istandsættelse og efterisolering af bindingsværkshuse. Kurset giver dig en god indsigt i og praktisk forståelse for istandsættelse, ombygning og efterisolering af bindingsværk. Du får forståelse for materialerne og for bindingsværkskonstruktionernes opbygning. På kurset vil du via billeder og medbragte håndværkseksempler få lov at se og røre ved samlinger.

Efter kurset vil du have fået en stor indsigt i og praktisk forståelse for istandsættelse og ombygning af bindingsværk i både land og by samt have fået den nyeste viden på området.

Indhold
Du får som deltager en god indsigt i og praktisk forståelse for istandsættelse, ombygning og efterisolering af bindingsværk. Du får forståelse for materialerne og for bindingsværkskonstruktionernes opbygning og statiske virkemåde. Dette gør dig i stand til at håndtere en istandsættelses- og ombygningsopgave i bindingsværk på en korrekt og økonomisk måde.

På kurset vil du via billeder og medbragte håndværkseksempler få lov at se og røre ved samlinger.

Kurset udbydes i samarbejde med Center for Bygningsbevaring, som sidder inde med den nyeste viden på området. Søren Vadstrup har stor ekspertise og erfaring inden for istandsættelse og efterisolering af bindingsværk og har i den forbindelse udgivet flere bøger og anvisninger om emnet.

Andreas Albers er ekspert inden for ombygning af ældre etageejendomme med bindingsværk og har mangeårig erfaring som rådgiver i store ombygningsprojekter.

Kursets hovedpunkter er: (Se i øvrigt program)
- Hvad er bindingsværk, et historisk tilbageblik
- Nænsom bygningsbevaring
- Materialer
- Reparation af bindingsværkshuse - ny viden
- Bindingsværk i etagebyggeri
o Den statiske virkemåde
o Praktiske løsninger ved ombygninger
- Efterisolering af bindingsværk
- Bindingsværkshuse - de 10 dødssynder

Vores kursister siger:
"Det var en fornøjelse at opleve nogle undervisere som havde en stor viden på områderne samt en god entusiasme"

Målgruppe
Kurset henvender sig til håndværkere, arkitekter og rådgivende ingeniører, der beskæftiger sig med ombygning og istandsættelse af bygninger med bindingsværk. Desuden har kurset relevans for arkitekter og for ingeniører hos myndigheder.

Indlægsholdere
Arkitekt MAA / projektleder Søren Vadstrup, Center for Bygningsbevaring
Civilingeniør Andreas Albers, Andreas Albers Rådgivende Civilingeniør ApS

Baggrund
De ældste bindingsværkshuse i Danmark er fra 1500-tallet, men hovedparten stammer fra 1700- og 1800-tallet. I Danmark finder vi bindingsværk i både land og by, og hvert bindingsværkshus er opført med særegne kendetegn, afhængig af den geografiske placering.

I et flere hundrede år gammelt bindingsværkshus vil der på et tidspunkt blive behov for istandsættelse. Materialer forgår med tiden og kravene til boligen ændres.

Når man ønsker at bevare en ældre bygning med alle dens særegne karaktertræk, skal man være omhyggelig med ikke at fjerne eller slette bygningselementer, der kan repareres eller istandsættes. En gammel, god og vejrbidt bindingsværksfacade har igennem årene fået en smuk overfladekarakter, der ikke kan genskabes på kort tid. Udtrykket er summen af ældning, vejrlig, overfladebehandling og forfald.

Træet kan være så nedbrudt eller råddent, at en udskiftning er nødvendig, men alt for ofte vurderer man udelukkende dette ud fra en "miserabel", slidt og vejrbidt overfladekarakter. I mange tilfælde er den tekniske tilstand i virkeligheden så god, at bindingsværket enten blot kan konsolideres og vedligeholdes på overfladen eller udskiftes partielt. Herved kan der både spares mange penge og reddes mange karakterfulde originalmaterialer.

I forbindelse med både større ombygningssager samt i mindre sager, hvor man ønsker at sammenlægge lejligheder kan man i ældre boliger (typisk fra før ca. 1890) opleve, at bygningen indeholder bindingsværks-konstruktioner. Der er dog eksempler på bygninger med bindingsværk helt op til 1930.

Statisk er bygninger med bindingsværkskonstruktioner meget forskellige fra traditionelle bygninger med murede tværskillevægge og træbjælkelag. Bindingsværksvæggens bæreevne afhænger af træets og murværkets kvalitet, idet denne er afgørende for styrke, elasticitetskoefficienter, fugtsvind og forekomst af ikke-reversible tryksvind.

I mange bindingsværksvægge bærer træet, men hvis belastningerne er store nok (bærer mere end 2-3 etager), eller hvis træet er for dårligt i forhold til murværket, bærer sidstnævnte eller en kombination. Det er derfor ikke ukompliceret, hvis man ønsker at fritlægge sit bindingsværk og fjerne det udfyldende murværk. Fritlægning af bindingsværk forringer desuden konstruktionens brandmodstandsevne betragteligt, når det beskyttende pudslag fjernes.

Bindingsværk sætter sin naturlige begrænsning for, hvad der kan lade sig gøre af ombygninger. Man kan derfor ikke bruge de almindelige, kendte metoder ved ombygningen og arbejde med bindingsværk kræver specialviden. Det er således nødvendigt at kende til de metoder, der kan anvendes ved ombygningen, så det sikres, at bygningens bæreevne og stabilitet ikke forringes. Kender man ikke til faldgruberne og tager de rette forholdsregler, kan man risikere alvorlige skader på bygningen med store økonomiske konsekvenser til følge.

Ved efterisolering af bindingsværksbygninger findes der f.eks. mange faldgruber, der kan forværre de tekniske forhold i ydervæggen. Bl.a. må der ikke benyttes dampspærrer af plast her.


Byggecentrum forbeholder sig ret til ændringer.