Lær om de nye energiregler i BR10 vedrørende nybyggeri.
Hvad lærer jeg?
På kurset lærer du de nye energiregler i BR10 vedrørende nybyggeri at kende. Du kommer til at udføre en energiberegning, ved at indtaste et nyt lavenergihus i SBi-programmet Be10. Kurset veksler mellem oplæg og øvelser, hvor programmet Be10 vil blive forklaret side for side af underviserne.
Efter kurset har du fået en forståelse for, hvilken betydning de forskellige bygningsdele og tekniske installationer har i en energiberegning.
På kurset arbejder I sammen to og to om en computer, som vi stiller til rådighed.
Medbring egen lommeregner på kurset.
Vores kursister siger
"Super undervisere - det var dejligt at se unge, afslappede, troværdige og dygtige undervisere"
"Fik rigtigt godt overblik"
"Begge undervisere kunne undervise samtidig - de var lige dygtige og kunne supplere hinanden godt"
Målgruppe
Kurset henvender sig til rådgivende ingeniører, konstruktører, byggesagsbehandlere, entreprenører, arkitekter og alle andre, der skal udføre eller godkende energiberegninger.
Kurset forudsætter ikke, at du har arbejdet med energiberegninger tidligere, men at du har et godt kendskab til byggetekniske begreber som f.eks. U-værdi og linjetab.
Undervisere
Niels Hørby Jørgensen, Energitjenesten
Anette Louise Klidsbjerg, Energitjenesten
Byggecentrum forbeholder sig ret til ændringer.
Kl. 9.00
Registrering og morgenmad
Kl. 9.30
Velkomst
Kl. 9.45
Energiregler
Vi forklarer de gældende energiregler vedrørende nybyggeri og lavenergibyggeri, samt viser ændringerne i de nye skærpede energiregler fra BR10.
Kl. 10.30
Pause
Kl.10.45
Be10 - klimaskærmen
Hvordan udfører man energiberegninger med udgangspunkt i Be10? Vi laver beregninger på alle de forskellige bygningsdele, gulv, loft, vægge samt døre og vinduer. Vi veksler mellem oplæg, som forklarer de enkelte sider i programmet, og konkrete beregningsøvelser i programmet.
Kl. 12.00
Frokost
Kl. 12.45
Be10 - klimaskærm fortsat
Kl. 13.15
Be10 - tekniske installationer
Vi forklarer og arbejder med de tekniske anlæg, varmefordelings¬systemet, varmtvand, varmetilskud fra personer og apparater samt ventilation. Der bliver en vekselvirkning mellem oplæg og øvelser.
Kl. 14.30
Pause
Kl.14.45
Be10 - vedvarende energianlæg
Vi prøver, hvilke indvirkning solfangere, varmepumper og solceller har på beregningen.
Kl. 15.45
Debat og spørgsmål
Kl. 16.00
Afslutning
Byggecentrum forbeholder sig ret til ændringer
Vigtig information om materialer
Klik og læs om vores "digitale" mapper. Som en service for dig som kursist lægger vi nu alt materialet op digitalt i stedet for at udlevere gammeldags, fysiske mapper.
Praktiske oplysninger
Klik og læs om tilmelding, ordrebekræftelse, overnatning, afmeldingsregler, betaling, aflysning etc.