Totaløkonomi med Energistyrelsens LCC-værktøj

kr. 4.250,00
(ekskl. moms)
kr. 5.312,50
(inkl. moms)
Kursusleder:
Kim Haugbølle
Kursusdato
Kursussted
Status
 
24.10.2016 09:00-16:30
HUSET
Hindsgavl Alle 2
Middelfart
 
 
 
Totaløkonomi med Energistyrelsens LCC-værktøj er tilføjet til din indkøbskurv.
 
- Lær at håndtere branchens fælles værktøj til totaløkonomisk beregninger

Hvad lærer jeg?
Du rustes til at kunne foretage totaløkonomiske beregninger med Energistyrelsens totaløkonomiske værktøj, LCCbyg. Og du rustes til at kunne bruge programmet, så du kan optimere valget mellem forskellige alternative løsninger.

Indhold
Kurset indeholder følgende elementer:
- Introduktion til Energistyrelsens indsats omkring bæredygtighed, herunder totaløkonomi (LCC)
- Introduktion til totaløkonomiske principper
- Gennemgang af programmet LCCbyg
- Øvelser i brug af værktøjet bl.a. om beregningsforudsætninger, energi og renhold

NB! Medbring egen pc
Download og installér LCCbyg hjemmefra, så det er klar på din pc inden kurset.

Målgruppe
Bygherrer, rådgivere, udførende, producenter og leverandører.

Det vil være en fordel, at du har en vis grundlæggende forståelse af totaløkonomi, men det er ikke en absolut forudsætning for at få glæde af kurset.

Underviser
Seniorforsker ph.d. Kim Haugbølle, SBi/Aalborg Universitet
Ekstern lektor Peter Scheutz, SBi/Aalborg Universitet

Bemærk!
Kurset indgår som workshop-modul i Bæredygtighed i Byggeriet (BiB-uddannelsen) - men kan også sagtens følges separat.

Baggrund
Totaløkonomi eller på engelsk Life Cycle Costing (LCC) er en tilgang til nybyggeri og renovering, som ikke blot ser på byggesummen, men også driftsøkonomien gennem bygningens levetid. Ideelt set omfatter totaløkonomiske beregninger både omkostninger og indtægter, men i praksis har der været en tendens til at fokusere alene på omkostningerne.

Den 15. oktober 2013 trådte ny bekendtgørelse om kvalitet, OPP og totaløkonomi i offentligt byggeri i kraft. Tilhørende vejledning er udarbejdet.

Med bekendtgørelsen fik regioner og kommuner i store træk de samme regler vedrørende kvalitet, OPP og totaløkonomi som det statslige byggeri. Hensigten med reglerne er, at de skal understøtte mere effektive byggeprocesser og dermed højere produktivitet i byggeriet.

Det forventes at give ny, stærk fokus på brugen af totaløkonomi - anført selvfølgelig gennem de offentlige udbud.

Udviklingen sker ikke mindst på baggrund af den voksende interesse for energiinvesteringer med henblik på reducerede driftsomkostninger og behovet for at reducere de ofte betydelige omkostninger til renhold.

Energistyrelsens LCC-værktøj, LCCbyg
Det har hidtil været et stort problem, at totaløkonomien er blevet håndteret vid forskelligt rundt om i branchen. Energistyrelsen har derfor i 2015 fået udviklet et værktøj kaldet LCCbyg i form af et fælles pc-program til beregning af totaløkonomi i byggeriet.

Det giver branchen et fælles reference- og beregningsgrundlag. Værktøjet er frit tilgængeligt og rettet mod alle parter. Det sammenligner økonomiske konsekvenser af forskellige løsninger.

Alle parter har siddet med omkring bordet i forbindelse med udviklingen og i den medfølgende ekspertgruppe - såvel bygherrer, rådgivere, udførende, materialeproducenter og branchens organisationer mv.

Værktøjet er kendetegnet ved:
- Fælles reference- og beregningsgrundlag
- Frit tilgængeligt
- Sammenligner økonomiske konsekvenser af forskellige løsninger
- Fleksibelt værktøj til bygherrer, rådgivere, entreprenører og producenter
- Til både renovering og nybyggeri
- Vejledende værdier for bl.a. levetider af bygningsdele, beregningsperiode, renter og prisudvikling, energipriser
- Til bygherrer der vil specificere grundlaget for totaløkonomiske analyser ved udbud
- Til rådgivere der vil dokumentere konsekvenserne af designbeslutninger, evt. forskellige facadetyper, vinduer, energikoncepter
- Til entreprenører, der vil fremlægge optimeringsforslag
- Til materialeproducenter, som vil lave business cases på deres løsninger

Generelt
I en tid med øget fokus på energiforbruget i byggeriet, højere energiomkostninger, nye samarbejds- og udbudsformer etc. er der god ræson i et øget fokus på totaløkonomi i byggeriet.

Det er som oftest anlægsøkonomien, der styrer beslutningerne under planlægning og projektering. I en tid med voksende energiomkostninger og omkostningerne til renhold er det vigtigt også at se på driftsomkostningerne. Eller med andre ord omkostningerne over bygningens levetid målt ved totaløkonomien.

Totaløkonomien kan inddrages i alle faser af et byggeri, og hvad enten det er et nyt byggeprojekt eller renovering af en bygning:

- I de indledende faser som et led i valget mellem eksempelvis eje, leje, købe eller OPP.
- Derefter ved den overordnede udformning af byggeriet.
- Senere ved valget mellem detailløsninger.

Totaløkonomiske vurderinger flugter godt med bestræbelser på at reducere CO2-udledningen ved at investere mere og spare energi under brugen.

De totaløkonomiske beregninger har en række positive effekter for planlægningen, ikke mindst bliver driftsudgifterne mere synlige og bedre dokumenterede. Det fremmer en realistisk vurdering af de samlede omkostninger ved forskellige løsninger.

Byggecentrum forbeholder sig ret til ændringer.
Kl. 8.30
Registrering kaffe/te & morgenmad

Kl. 9.00
Velkomst og introduktion

Kl. 9.30
Principper for totaløkonomi

Kl. 10.20
Pause - kaffe/te

Kl. 10.40
Gennemgang af LCCbyg

Kl. 12.00
Frokost

Kl. 13.00
Øvelser

Kl. 14.30
Pause - kaffe/te

Kl. 14.50
Øvelser (fortsat)

Kl. 16.15
Opsamling på dagen

Kl. 16.30
Kursus slut


Byggecentrum forbeholder sig ret til ændringer
Vigtig information om materialer
Klik og læs om vores "digitale" mapper. Som en service for dig som kursist lægger vi nu alt materialet op digitalt i stedet for at udlevere gammeldags, fysiske mapper.

Praktiske oplysninger
Klik og læs om tilmelding, ordrebekræftelse, overnatning, afmeldingsregler, betaling, aflysning etc.