Totaløkonomi 2015

Pris: kr. 4.250,00
(ekskl. moms)
Pris: kr. 5.312,50
(inkl. moms)
- endnu bedre totaløkonomi i offentligt byggeri

Hvad lærer jeg?
Som bygherre i offentlige byggevirksomheder rustes du til at håndtere den nye, spændende metodefrihed i forbindelse med både nybyggeri og renoveringsprojekter. Det gælder navnlig fastlæggelse af ambitionsniveau, beregningsmetoder, kilder til data og sammenhæng mellem drift- og anlægsomkostninger.

Som rådgiver, udførende og leverandør får du indblik i stadet for brugen af totaløkonomi og bygherrernes forventninger til samspillet i et projekt.

Du får endvidere præsenteret Energistyrelsens helt nye LCC (Life-Cycle Cost)-værktøj til totaløkonomiske beregninger - et fælles reference- og beregningsværktøj til hele branchen.
(NB: Vi kører dagen efter et kursus om dette værktøj - samme sted)

Og du får det hele præsenteret fra de absolutte eksperter og toppersoner inden for området.

Indhold
Kursusdagen er delt op i tre temaer.
Tema 1: Ambitionsniveau og rammer for det konkrete byggeprojekt
Tema 2: Metoder og data
Tema 3: Cases

Metodefriheden i den gældende bekendtgørelse er grundlaget i det konkrete projekt. Der skelnes her mellem vurderinger og beregninger. Der er endvidere indført tærskelværdier for kravene. Men hvad betyder det i praksis for ambitionsniveauet og mulighederne?

Med rammerne på plads gælder det valget af fremgangsmåde. Hvilke metoder er til rådighed, hvor er de nødvendige data, hvordan med renteudvikling, forsyningspriser m.v.?

Disse temaer vil i tema 3 blive belyst med cases.

Vores kursister siger:
"Alle foredragsholdere var kompetente og forberedte"
"God variation af indlægsholdere og flere synsvinkler"
"Spændende foredragsholdere fra relevante organisationer"

Målgruppe
Bygherrer, rådgivere, udførende og leverandører.
Det er en fordel, hvis du kender til grundprincipperne ifm. totaløkonomi.

Undervisere
Konstitueret direktør Kristian Lyk-Jensen, Bygningsstyrelsen
Vicedirektør Claes Brylle Hallqvist, Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg
Seniorforsker ph.d. Kim Haugbølle, SBi
Chefkonsulent Kristian Buur, Rambøll Facilities Management
Afdelingsdirektør Lars Olaf Larsen , DEAS
Byggechef Kurt Reitz, Region Sjælland
Projektleder Jens Runge, Byggeri København
Ekstern lektor Ib Steen Olsen , DTU Management Byggeledelse

Kom på kursus i Energistyrelsens helt nye LCC-værktøj (LCCbyg) dagen efter totaløkonomi-kurset!
Energistyrelsen lancerer i begyndelsen af 2015 et nyt LCC-værktøj. Det har hidtil været et stort problem, at totaløkonomien er blevet håndteret vidt forskelligt rundt om i branchen. Energistyrelsen har derfor fået udviklet et nyt værktøj kaldet LCCbyg i form af et fælles pc-program til beregning af totaløkonomi i byggeriet.

Det giver branchen et fælles reference- og beregningsgrundlag. Værktøjet er frit tilgængeligt og rettet mod alle parter. Det sammenligner økonomiske konsekvenser af forskellige løsninger.

Vi holder kursus herom dagen efter totaløkonomi-kurset - og på samme sted -, så vi altså d. 1. juni har den store overbliksskabende dag med state of the-art for totaløkonomi, og så 2. juni holder kursusdag fokuseret på anvendelsen af det nye LCC-værktøj fra Energistyrelsen.
Læs mere om kurset HER.

Hvis du deltager på kursusdagen om totaløkonomi d. 1. juni, så får du 750,- i rabat på din deltagelse på kurset om LCCbyg 2. juni. Rabatten fratrækkes på fakturaen til kurset om LCCbyg.

Baggrund
Den 15. oktober 2013 trådte ny bekendtgørelse om kvalitet, OPP og totaløkonomi i offentligt byggeri i kraft. Tilhørende vejledning er udarbejdet.

I forhold til den tidligere bekendtgørelse er der større metodefrihed, når totaløkonomien skal vurderes i det konkrete byggeri. Det øger behovet for viden om beregningsmetoder, data og erfaringer. Det tager vi grundigt fat på med dette kursus.

Baggrunden er loven om offentlig byggevirksomhed, der udvidede den tidligere statsbyggelov til også at omfatte kommuner og regioner, herunder store dele af sundhedssektoren.

Bekendtgørelsen
Bekendtgørelsen finder anvendelse for statsligt byggeri og for byggeri, der helt eller delvist finansieres ved lån eller tilskud fra staten, når lånet eller tilskuddet udgør mindst 50 procent af byggeomkostningerne. Det samme gælder byggeri til institutioner, hvis drift helt eller delvist betales af staten, når det samlede tilskud udgør mindst 50 procent.

For regionalt og kommunalt byggeri, herunder byggeri som opføres helt eller delvist med lån eller tilskud fra region eller kommune samt byggeri til brug for institutioner, hvis drift helt eller delvist betales af region eller kommune, finder bekendtgørelsen anvendelse ved en samlet anslået entreprisesum på 20 millioner kr. ekskl. moms eller derover.
Med bekendtgørelsen får regioner og kommuner i store træk de samme regler vedrørende kvalitet, OPP og totaløkonomi som det statslige byggeri. Hensigten med reglerne er, at de skal understøtte mere effektive byggeprocesser og dermed højere produktivitet i byggeriet.

Det forventes at give ny, stærk fokus på brugen af totaløkonomi.

Udviklingen sker ikke mindst på baggrund af den voksende interesse for energiinvesteringer med henblik på reducerede driftsomkostninger.

Generelt
I en tid med øget fokus på energiforbruget i byggeriet, højere energiomkostninger, nye samarbejds- og udbudsformer etc. er der god ræson i en øget fokus også på totaløkonomi i byggeriet.

Det er som oftest anlægsøkonomien, der styrer beslutningerne under planlægning og projektering. I en tid med voksende energiomkostninger er det vigtigt også at se på driftsomkostningerne. Eller med andre ord omkostningerne over bygningens levetid målt ved totaløkonomien.
Totaløkonomien kan inddrages i alle faser af et byggeri, og hvad enten det er et nyt byggeprojekt eller renovering af en bygning. I de indledende faser som et led i valget mellem eksempelvis eje, leje, købe eller OPP. Og derefter ved den overordnede udformning af byggeriet og senere ved valget mellem detailløsninger.

Totaløkonomiske vurderinger flugter godt med bestræbelser på at reducere CO2 udledningen ved at investere mere og spare energi under brugen.

De totaløkonomiske beregninger har en række positive effekter for planlægningen, ikke mindst bliver driftsudgifterne mere synlige og bedre dokumenterede. Det kan fremme en realistisk vurdering af de samlede omkostninger ved forskellige løsninger.




Byggecentrum forbeholder sig ret til ændringer
Kl. 08.30
Registrering kaffe/te & morgenmad

Kl. 09.00
Velkomst og introduktion

v/ Ekstern lektor Ib Steen Olsen, DTU Management Byggeledelse

TEMA 1

Kl. 09.15
Bekendtgørelsen, metodefrihed og ambitionsniveau
- Overblik over bekendtgørelsen
- Metodefrihed
- Totaløkonomisk strategi fra lokaliseringsbeslutning til færdigt byggeri
- Rådgiverværktøjer

v/ Konstitueret direktør Kristian Lyk-Jensen, Bygningsstyrelsen

Kl. 10.00
Merværdien ved at anvende totaløkonomi
Totaløkonomi giver nye muligheder for at vurdere løsninger i et tidsmæssigt perspektiv og på den måde skabe merværdi for bygherre og brugere. Cases fra Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg

v/ Vicedirektør Claes Brylle Hallqvist, Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispe-bjerg

Kl. 10.45
Opsamling og kaffe

TEMA 2

Kl. 11.00
Oversigt over beregningsmetoder med konkrete eksempler på brug
- herunder orientering om nyt LCC-værktøj som Energistyrelsen har lanceret. Der vil her blive udarbejdet et fælles grundlag for totaløkonomiske beregninger.

v/ Seniorforsker ph.d. Kim Haugbølle, SBi

Kl. 11.45
Case om brug af metode: Byggeri København

v/ Projektleder Jens Runge, Byggeri København

Kl. 12.30
Frokost

Kl. 13.15
Adgang til data: Et fælles referencegrundlag
Det kan være udfordrende at få adgang til pålidelige driftsdata. Ifm. arbejdet med den nye LCC-vejledning har man udarbejdet et fælles referencegrundlag og givet anvisninger på, hvor man kan finde data.

v/ Seniorforsker ph.d. Kim Haugbølle, SBi

Kl. 14.00
Fælles drøftelse: Kan metoderne leve op til ambitionsniveauet?

Kl. 14.15
Pause - kaffe/te

TEMA 3

Kl. 14.30
Cases og vejledning med erfaringer
- Case
- Vejledningerne "Bedste Praksis - manual om totaløkonomi" og "Renovering eller nybyg - træf den rigtige beslutning" er nyttige værktøjer

v/ Chefkonsulent Kristian Buur, Rambøll Facilities Management

Kl. 15.15
Pause kaffe/te

Kl. 15.30
Case - om brug af data: OPP med særlig fokus på totaløkonomi

v/ Afdelingsdirektør Lars Olaf Larsen, DEAS

Kl. 16.00
En bygherres krav til dialogen og samspillet

Krav til dialog: Dialog og samspil mellem bygherre og rådgiver er afgørende for et konstruktivt samarbejde om totaløkonomi. Hvad forventer bygherren og hvilke muligheder har rådgiveren?
v/ Byggechef Kurt Reitz, Region Sjælland

Kl. 16.30
Efterfølgende diskussion

Kl. 16.50
Opsamling på dagen

Kl. 17.00
Kursus slut

Byggecentrum forbeholder sig ret til at ændre i programmet.
Vigtig information om materialer
Klik og læs om vores "digitale" mapper. Som en service for dig som kursist lægger vi nu alt materialet op digitalt i stedet for at udlevere gammeldags, fysiske mapper.

Praktiske oplysninger
Klik og læs om tilmelding, ordrebekræftelse, overnatning, afmeldingsregler, betaling, aflysning etc.