Sociale klausuler i byggeriet
Kategorier: Byggejura

Sociale klausuler i byggeriet

kr. 4.250,00
(ekskl. moms)
kr. 5.312,50
(inkl. moms)
Hvad lærer jeg?
Du hører om typer af sociale klausuler, og hvordan du sagligt kan anvende dem. Du får skarp indsigt i det juridiske perspektiv - og du hører om udformning af klausulerne, herunder om overvågning af overholdelsen og sanktioner.

Det betyder, at du kommer hele vejen rundt om sociale klausuler, herunder også de nye forpligtelser vedrørende klausuler om uddannelses- og praktikaftaler for regionale og kommunale ordregivere, som fra 1. januar 2014 er forpligtet til i relevante udbud efter "følg eller forklar"-princippet at overveje brugen af sociale klausuler om uddannelses- og praktikaftaler.

Indhold
På dette kursus gennemgås følgende emner:
- Hvad er sociale klausuler hvad indebærer det?
- Hvad skal man være opmærksom på i forhold til sociale klausuler?
- Det juridiske perspektiv på sociale klausuler
- Hvilke udfordringer kan det give organisationen?
- Hvilke tilpasninger af entreprisekontrakterne skal der foretages?
- Hvordan kommer vi i gang med arbejdet med sociale klausuler og socialt ansvar?
- Hvordan kan den anvendes i praksis
- Hvem er ansvarlig for overholdelse?
- Ved du, om du er forpligtet til at beskæftige lærlinge eller nyuddannede i dit byggeprojekt?
- Er det op til kommunerne selv at bestemme, hvilke og hvor mange sociale klausuler, der skal opfyldes?
- Hvilken konsekvens har det, hvis du ikke opfylder de sociale klausuler?
- Hvad er sanktionsmulighederne?

Kurset indeholder en gennemgang af typerne af sociale klausuler (lærlingeklausuler, arbejds-/ILO-klausuler, fair trade-klausuler m.fl.).

Derudover gennemgås mulighederne for, at offentlige myndigheder, herunder særligt kommunerne, og offentligt ejede selskaber kan anvende de forskellige typer sociale klausuler.

Endeligt gennemgås kontrakttilretning af klausulerne, herunder back-to-back dækning.

Målgruppe
Alle byggeriets parter - herunder alle som indgår kontrakter med entreprenører og kommuner.

Underviser
Advokat og partner, Simon Heising, Nexus Advokater

Baggrund
Byggeriets parter mødes i større og større omfang af krav om sociale klausuler.

Over halvdelen af de danske kommuner bruger sociale klausuler i deres udbud. Senest har Københavns kommune og Frederiksberg kommune tilrettet deres sociale klausuler, men i forskellige retninger. Generelt for klausulerne er dog, at de medfører betydelige risici for entreprenører og aftaleparter, der ikke tager højde for de forpligtelser, de påtager sig.

Byggecentrum forbeholder sig ret til ændringer
Se under beskrivelse
Vigtig information om materialer
Klik og læs om vores "digitale" mapper. Som en service for dig som kursist lægger vi nu alt materialet op digitalt i stedet for at udlevere gammeldags, fysiske mapper.

Praktiske oplysninger
Klik og læs om tilmelding, ordrebekræftelse, overnatning, afmeldingsregler, betaling, aflysning etc.