Renovering af almene boliger 2015

kr. 6.000,00
(ekskl. moms)
kr. 7.500,00
(inkl. moms)
..Med Vækstplan DK og den helt nye Boligaftale 2014 er der både masser af gang i renovering af almene boliger - og udsigt til, at også de næste mange år vil have højt aktivitetsniveau.

Samlet set bliver der over de kommende seks år afsat 18 milliarder kroner til renovering og det forventes at række til renovering af 51.000 boliger og skabe beskæftigelse til 18.000 personer frem til 2020!

- Hvordan får det almene byggeri mest muligt for pengene?
- Hvilke opgaver skal du som bygherre eller virksomhed kunne løse bedst muligt - med god økonomi og høj kvalitet?
- Hvordan kan erfaringer fra igangværende renoveringer udnyttes?

Hvad lærer jeg?
Du får det store overblik over den viden, du skal kunne håndtere for at kunne imødekomme de udfordringer, der skal tages fat i ifm de kommende års mange renoveringsopgaver i det almene byggeri.

Du får de nyeste og vigtigste erfaringer, der er indhøstet fra igangværende og afsluttede renoveringer.

Du får vigtig ny viden, nye værktøjer og nye cases.

Praktiske bemærkninger
Konferencen er en opfølgning på to velbesøgte konferencer i 2013 og 2014.

Konferencen kører denne gang over to dage.
Du kan deltage på én dag eller begge.

Dag 1: Bevilling og planlægning.
Dag 2: Gennemførelse, drift og evaluering.

Pris
3.250 kr. ekskl. moms pr. dag
6.000 kr. ekskl. moms, hvis du deltager på begge dage

Hvis du ønsker at deltage på begge dage, skal du bare tilmelde dig her helt normalt.
Hvis du ønsker "kun" at deltage på en af dagene, så skal du tilmelde dig ved at ringe til Gurli Andresen (70120600) eller på mail ga@byggecentrum.dk. Eller du kan nævne det i kommentarfeltet undervejs i tilmeldingen her - så får du faktura på det rette beløb.

Hvis du ønsker middag på dag 1 og/eller overnatning mellem dag 1 og 2, så kontakt Gurli Andresen på ga@byggecentrum.dk eller 70120600.

Indhold
Der er gang i mange renoveringsopgaver i det almene, mange er i støbeskeen - og med Boligaftale 2014 kan vi se frem til endnu flere de kommende år. 'Boligaftale 2014' giver 4,2 mia. kr. i både 2015 og 2016 til renovering af almene boliger.

Samlet set bliver der over de kommende seks år afsat 18 milliarder kroner til renovering og det forventes at række til renovering af 51.000 boliger og skabe beskæftigelse til 18.000 personer frem til 2020.

Det er rigtigt mange penge - men løsningerne vil kræve ny viden.

Det gælder ikke mindst på områder som klimatilpasning, energibesparelser og CO2 udslip.

Men også organiseringen af arbejdet byder på nye krav og muligheder. Eksempelvis ift. logistik, kvalitetssikring, krav til sikkerhed og sundhed, brug af totaløkonomi og IKT.

Og ikke mindst skal beboernes forventninger og krav til indeklima, komfort og tilgængelighed tilgodeses.

Der har også i de seneste år været gennemført masser af renoveringer af almene boligbebyggelser. De første resultater på basis heraf toner nu frem. Der er gjort en lang række erfaringer, såvel vedr. teknik som samarbejde, som giver god nytte ift. planlægningen af nye renoveringer.

Det er denne nødvendige viden og de indhentede erfaringer, vi giver dig et overblik over. Og du får indblik i de udfordringer - tekniske, praktiske og juridiske -, du møder ifm renoveringsarbejderne.

Det er ikke et indlæringskursus, hvor vi går i dybden med tekniske løsninger, men en konference, der giver dig overblik.

Du hører bl.a. om:

- Boligselskabernes Landsforening - rolle og visioner
- Klimaministeriets Energiplan - status
- Lovkrav og krav fra boligselskaberne, som du skal håndtere ved alment boligbyggeri
- Sagsflow i Landsbyggefonden - støttevilkår og -muligheder

- Organisering - nye krav og muligheder
- Valg af strategi

- Klimatilpasning
- Energi- skal vi stile efter energikravene fra BR10/BR15 eller skal vi være endnu mere fremsynede og renovere efter 2020-kravene?
- Bæredygtighed og DGNB herunder introduktion af Energistyrel-sens nye værktøj LCCbyg
- Totaløkonomi
- Indeklima

- IKT-bekendtgørelsen hvordan skal vi håndtere kravene?
- Kvalitetssikring
- Logistik

- En række illustrative eksempler på renoveringsarbejder i det almene byggeri

Enkelte indlæg vil omfatte den sociale del af bæredygtighed og dermed regeringens ønsker om at forbedre boligforholdene i de bebyggelser, der renoveres.

Målgruppe
Beslutningstagere, ledere og medarbejdere fra almene boligselskaber.
Ledere, medarbejdere og andre professionelle fra virksomheder og organisationer indenfor byggebranchen.

Undervisere
- Adm. dir. Bent Madsen (BL)
- Byggeteknisk konsulent Käte Thorsen (Landsbyggefonden)
- Byggedirektør Rolf Andersson (KAB)
- Chefkonsulent Karsten Gullach (Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet)
- Seniorforsker ph.d. Kim Haugbølle (SBi/Aalborg Universitet)
- Arkitekt maa, bygningskonstruktør Lars Erik Bancroft (NOVA5)
- Flemming Olsen, Cand. Scient. Soc. og formand for Afdelingsbestyrelsen Øbrohus (AKB/KAB)
- Civilingeniør Tommy Bunch Nielsen (BUNCH BYGningsfysik)
- Teknisk chef Jens Dons (Byggeskadefonden)
- Projektdirektør Arne Tollaksen, Arbejdernes Andels Boligforening
- Adm. dir. og arbejdsmiljøkoordinator Henrik Eggersen, Eggersen Miljø & Sikkerhed ApS
- Ekstern lektor Ib Steen Olsen (DTU Management Byggeledelse)
- Direktør Kim Madsen (Frederikshavn Boligforening)
- Teknisk chef Jesper Nymark (Frederikshavn Boligforening)
- Zeynel Palamutcu (Dominia) og Martin Andersson (Domus arkitekter)
- Professor, arkitekt MAA Claus Bech-Danielsen (SBi)
- Seniorkonsulent Klaus Kramshøj (Boligkontoret Danmark)
- Kontorchef Henrik Andersen, Energistyrelsen - Byggeri og energieffektivisering

Baggrund
Renoveringsopgaverne inden for den almene sektor er en vigtig del af Regeringens indsats for beskæftigelse og bæredygtighed. Regeringen vurderer, at der er 600.000 almene boliger og rigtigt mange af disse er ineffektive energimæssigt og i stort behov for renovering.

Renoveringsbehovet inden for den almene sektor er enormt og blev af Landsbyggefonden for få år tilbage vurderet til at beløbe sig til i alt 163 milliarder kr. over de næste 20 år.

Regeringen og forligskredsen bag boligaftalen fra 2011 indgik bl.a. derfor i foråret 2012 en ny boligaftale, der betød en ekstraordinær forhøjelse af Landsbyggefondens investeringsramme på 4,1 milliarder kroner til renovering af almene boliger.

Denne aftale blev af partierne bag boligaftalen suppleret med ny aftale 17. april 2013 ifm. Vækstplan DK om at forhøje Landsbyggefondens reno-veringsramme med yderligere 4 milliarder i 2013.

Med den helt nye 'Boligaftale 2014' afsættes 4,2 mia. kr. i både 2015 og 2016 til renovering af almene boliger.

Samlet set bliver der over de kommende seks år afsat 18 milliarder kroner til renovering. Det ventes at række til renovering af 51.000 boliger, og beløbet forventes at skabe beskæftigelse til 18.000 personer frem til 2020.

Boligaftale 2014 fokuserer også på at gøre det mere trygt at bo i et udsat boligområde - og det tænkes f.eks. opnået ved at nedrive boliger, bygge nyt og sørge for, at de udsatte boligområder har bedre forbindelse med resten af den by, de er placeret i. Der er også sat penge af til social indsats i udsatte boligområder og til indsatser, der kan bryde den sociale arv.

Renoveringerne er fordelt over hele landet, så med aftalen bliver der skabt arbejdspladser i alle regioner.

En lang række renoveringer har energimæssig karakter. Det vil i tilgift give nyttige og betragtelige energibesparelser, når de ældre boliger løftes til nutidens energikrav.

Byggecentrum forbeholder sig ret til ændringer.
DAG 1:

BEVILLING & PLANLÆGNING

Kl. 09.00 Registrering kaffe/te & morgenmad

INTRODUKTION

kl. 09.30 Velkomst og introduktion til dagen
v/ Ekstern lektor Ib Steen Olsen, DTU Management Byggeledelse

kl. 09.45 Renovering og visioner
Ved renovering skal der tænkes i helheder - sociale, økonomiske og tekniske forhold skal sammentænkes med bæredygtighed.
Visioner hos BL Danmarks Almene Boliger!

v/ Adm. dir. Bent Madsen, Boligselskabernes Landsforening (BL)

Kl. 10.20 Landsbyggefonden
Sagsflow, støttevilkår og -muligheder

v/Byggeteknisk konsulent Käte Thorsen, Landsbyggefonden

VÆRKTØJER

Kl. 10.50 Bæredygtighed i byggeri og bydele
Bæredygtig renovering af almene bebyggelser bør inddrage miljømæssige, sociale og økonomiske elementer. Vi ser på koblingen mellem økonomi og bæredygtighed herunder hvordan det indgår i Green Building Council Denmarks certificeringsordning for bæredygtighed i boligbyggeri og byom-råder, DGNB Denmark.

Desuden bliver Energistyrelsens nye værktøj LCCbyg introduceret.

v/ Seniorforsker ph.d. Kim Haugbølle, SBi/Aalborg Universitet

Kl. 11.30 Pause - kaffe/te

Kl. 11.40 Digitalisering af byggeriet - også ifm renovering i det almene

Der er mange tiltag i gang mhp at digitalisere byggeriet optimalt.

Blandt andet pålægger de nye IKT-bekendtgørelser fra april 2013 det almene at stille krav om bestemte anvendelser af IKT, herunder om anven-delse af klassifikation, projektweb, digitale bygningsmodeller, digitale udbud og tilbud etc.

Dette gælder også ifm renoveringssager.

Få overblikket og et bud på, hvordan AAB håndterer det.

v/ projektdirektør Arne Tollaksen, Arbejdernes Andels Boligforening

Kl. 12.15 Frokost

Kl. 13.15 Bygherrens krav om logistik, totaløkonomi

Ministeriets krav til de kommende renoveringssager herunder til logistik og totaløkonomi og de værktøjer, der her kan tages i brug.

v/ chefkonsulent Karsten Gullach, Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet

Kl. 14.00 Pause

Kl. 14.10 Sikkerhed og sundhed
Fokuspunkter, regler og værktøjer ifm. renoveringsopgaver i det almene

v/ Adm. dir. og arbejdsmiljøkoordinator Henrik Eggersen, Eggersen Miljø & Sikkerhed ApS

TEKNIK, ENERGI OG BRUGERINDDRAGELSE

Kl. 15.00 Byggeteknik og industrialisering
Perspektiver for tekniske løsninger muligheder for at imødekomme initiativerne i regeringens strategi for renovering samt samspil med administrationer og beboere.

v/ Civilingeniør Tommy Bunch Nielsen, Bunch Bygningsfysik ApS

Kl. 16.00 -16.15 Opsamling på dag 1

Kl. 18.00 Middag
(For dem der har bestilt dette)


DAG 2: CASES, GENNEMFØRELSE, DRIFT, EVALUERING OG UDVIKLING

Kl. 08.30 Registrering for deltagere udelukkende på dag 2 kaffe/te & morgenmad

INTRODUKTION

kl. 09.00 Velkomst og introduktion til dagen

v/ Ekstern lektor Ib Steen Olsen, DTU Management Byggeledelse

PLANLÆGNING OG BRUGERINDDRAGELSE

Kl. 09.15 Renovering i praksis - sådan blev Vapnagaard grebet an

Vi følger en større renovering fra de første undersøgelser over dialog med beboerne og programlægning og frem til udbud.
Og vi hører om Nova5 s mange erfaringer med beboerinddragelse.

Logistik og kvalitetssikring og bygherrens rolle.

v/ arkitekt maa og bygningskonstruktør bth Lars Erik Bancroft, NOVA5

Kl. 10.15 Pause

Kl. 10.30 En frontløbers metoder

Øbrohus har i den grad vist sig som en visionær frontløber i den almene sektor. De har turdet gå ambitiøst til værks og har opnået flotte resultater.

Vi skal høre om Øbrohus:
Anvendelse af helhedsplaner - analyse, strategi, taktik.
Hvordan skabes forudsætningerne for forandring? Bæredygtig renovering kræver beboerdemokratisk udvikling og ejerskab over eget hverdagsliv.

Visionære energiprojekter og fremtidsorienterede energi- og klima-planer for solceller, grønne tage, regnvandshåndtering, energi-spare-løsninger af forskellig art.
Case, praktiske løsninger og drøftelse af deltagererfaringer.

v/ Flemming Olsen, Cand. Scient. Soc. og formand for Afdelingsbestyrelsen Øbrohus (AKB/KAB)

Kl. 11.15 Pause

Kl. 11.30 Energibevidste beboere i energirigtige boliger

I Frederikshavn Boligforening har de en ambitiøs plan, når der skal renoveres og bygges nyt. Visionen er at nedsætte energiforbruget med 75 procent på 10 år og være energineutrale i 2050!

Der er penge at spare for den enkelte lejer. Hvis målet skal nås, kræver det engagement og adfærdsændring hos alle beboere, ansatte, leverandører og andre samarbejdspartnere alle skal fungere som ambassadører for en energirigtig adfærd.

Hør om allerede høstede resultater, og om hvordan boligforeningen med succes har etableret en BoligEnergiskole og en Smiley-forbrugsmåler. Og hør om samspil med virksomhederne om vejledning af administration og beboere.

v/ Direktør Kim Madsen og teknisk chef Jesper Nymark, Frederikshavn Boligforening

GENNEMFØRELSE

Kl. 12.00 Højhusene Sorgenfrivang II

Den første renovering baseret på DGNB-certificering.

Omfattende renoveringssag med fokus på energi, indeklima, dagslys og bevaringsværdighed. Hvilken rolle har DGNB spillet?

v/ Zeynel Palamutcu, Dominia og Martin Andersson, Domus arkitekter

Kl. 12.30 Frokost

EVALUERINGER OG UDVIKLING

Kl. 13.15 SBi: Evaluering af renovering af almene bebyggelser

SBi har evalueret 10 renoveringer af almene boligbebyggelser, som har fået støtte fra Landsbyggefonden og er gennemført i perioden 2011 til 2013.

Evalueringen viser, at boligkvaliteten generelt er forbedret i de renoverede bebyggelser. Boligselskaberne vil imidlertid ofte kunne opnå endnu bedre resultater, hvis de er mere opmærksomme på bebyggelsernes oprindelige arkitektoniske kvaliteter, når der skal renoveres. De mest vellykkede resul-tater opnås, når der tages udgangspunkt i den oprindelige arkitektur, og når dens potentialer udnyttes.

v/ Professor, arkitekt MAA Claus Bech-Danielsen, SBI/AAU

kl. 14.00 Byggeskadefondens 1 års (svigt-)eftersyn og kvalitetssikring

Byggeskadefonden har siden 2013 gennemført de første 1-års eftersyn af renoveringer. Hvilke erfaringer er der fra disse eftersyn

v/ Teknisk chef Jens Dons, Byggeskadefonden

Kl. 14.35 Pause

Kl. 14.45 Effektiv drift kræver nytænkning

Størst mulig kvalitet til lavest mulige pris. Det er et af fremtidens krav til boligorganisationerne. Boligkontoret Danmark har med støtte fra ministeriet og AlmenNet igangsat et forsøg under titlen En innovativ vej til effek-tiv drift .

Et antal boligselskaber har blandt andet sat fokus på fælles drift, udbud, digitalt syn, personaleledelse og arbejdsmiljø.

Alle forsøgsprojekter bliver målt på både beboertilfredshed og økonomi

Vi får de nyeste erfaringer.

v/ seniorkonsulent Klaus Kramshøj, Boligkontoret Danmark

AFRUNDING

Kl. 15.30 Sammenhæng mellem regeringens strategi for energirenovering og renovering af almene boliger

I energiaftalen fra 2012 var regeringen enig med forligspartierne om, at der skulle udarbejdes en samlet strategi for energirenovering af den eksi-sterende bygningsmasse.
Denne strategi foreligger nu. Strategien fastlægger, hvilke initiativer der skal gennemføres for at sikre, at energiforbruget i bygninger reduceres på vejen til et grønt energisystem baseret på vedvarende energi.

Hvordan kan den almene renovering spille sammen med regeringens strategi?
v/ Kontorchef Henrik Andersen, Energistyrelsen - Byggeri og energieffektivisering

Kl. 16.00 Lille Pause

kl. 16.05 Energirenovering kan ikke stå alene
Energirenovering er et essentielt element ifm renovering af almene boliger. Men energirenovering kan ikke stå alene. Der skal altid indtænkes et brugsværdiforøgende element, der skaber merværdi, hvis vi skal nå frem til en positiv beslutning.

v/ Byggedirektør Rolf Andersson, KAB

Kl. 16.45 Afrunding + kursus slut

Byggecentrum forbeholder sig ret til at ændre i programmet.
Vigtig information om materialer
Klik og læs om vores "digitale" mapper. Som en service for dig som kursist lægger vi nu alt materialet op digitalt i stedet for at udlevere gammeldags, fysiske mapper.

Praktiske oplysninger
Klik og læs om tilmelding, ordrebekræftelse, overnatning, afmeldingsregler, betaling, aflysning etc.