OPP, OPS, OPP light og OPI - 2014

Pris: kr. 4.250,00
(ekskl. moms)
Pris: kr. 5.312,50
(inkl. moms)
Konference om offentligt privat samarbejde i byggeriet netop nu.

Grundlag, muligheder og fremtid


Dit udbytte
Du får overblikket over metoder, muligheder og styrker ved de forskellige former for samarbejder mellem offentlige og private.

Vi giver dig overblikket over de nyeste værktøjer og krav - og præsenterer dig for de mest nyttige erfaringer fra en række projekter. Og du får bud på, hvor OPP og OPI er på vej hen.

Du får derved et stærkt state-of-the-art indblik i stadet for offentlige private samarbejder i byggeriet, og rustes til at vurdere, hvor og hvordan du kan drage nytte af samarbejdsmulighederne nu og i fremtiden.

Indhold
Du får en fuldt opdateret indsigt i, hvordan samarbejdet mellem det offentlige og de private virksomheder fremmes og udvikles.

Vi lægger ud med at få grundlaget på plads og diskuterer ud fra dette mulighederne og ender ud med at se fremadrettet på potentialerne.

Grundlaget:
Aftalesættet på plads!

Nye værktøjer og vejledninger:
I marts 2012 lanceredes den nye OPP-standardmodel fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen og "Vejledning til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens standardkontrakter for OPP-projekter". I 2013 udvidedes standardmodellen til også at omfatte OPP til renovering. Bygningsstyrelsens nye bekendtgørelse og vejledning om kvalitet, OPP og totaløkonomi i offentligt byggeri er trådt i kraft i oktober 2013.
Vi tager udgangspunkt i en række cases og en gennemgang af de væsentligste nye vejledninger, værktøjer og ny bekendtgørelse - og vi diskuterer styrken af disse nye værktøjer.

Cases - muligheder:
Derefter går vi i kødet på de mest lærerige projekter fra både ind- og udland - og ser her viften af muligheder og fremdrager de mest nyttige erfaringer fra både tidligere og kørende sager. Her kommer vi blandt andet ind på:

- OPP der gennemføres med offentlig finansiering - ofte benævnt OPS eller OPP light
- OPI og hvordan OPI kan kombineres med OPP - og dermed gøre OPP mere innovativ
- Fordeling af risiko og ansvar mellem udbyder og OPP leverandør - et af de vigtigste spørgsmål ved planlægningen af et OPP projekt

Hvad skal jeg vælge? - og et blik fremad:
Med baggrund i dagens temaer drøfter vi - gennem bl.a. spørgsmål/svar-runder - i fællesskab metoder, muligheder og styrker ved hhv. OPP, OPP Light/OPS og OPP, med og uden offentlig finansiering samt mulighederne for at arbejde med OPI i OPP projekter. Vi hører her også om OPP-projekter, hvor konsortiet, der ejer bygningen, får mulighed for efter nærmere aftale at "sælge" bygningens "ydelser" til andre.

Konferencen vil fremadrettet se på, om der er behov for at ændre de hidtidige OPP former, ikke mindst i lyset af udbygningen af hospitalerne.

Målgruppe
Alle der har været involveret i offentligt privat samarbejde - eller står for at indgå i et sådant - både hos den offentlige og den private part.
Banker, realkreditinstitutter, investorer, finansrådgivere, ejendomsadministratorer, advokater, revisorer.
Entreprenører, bygherrer, bygherrerådgivere og rådgivere.

Indlægsholdere
Advokat, partner Kurt Bardeleben, Lett Advokatfirma
Afdelingsleder Peter Munk, Frederikshavn Kommune
Byggechef Kurt Reitz, Region Sjælland
Afdelingsdirektør Lars Olaf Larsen, DEAS
Lektor Kristian Kristiansen, DTU Management Engineering
Advokat, Partner Søren Hilbert, Rønne & Lundgren
Afdelingschef Henrik Fausing, Juridisk Afdeling i Dansk Byggeri
Afdelingschef Helen Kristensen, Rambøll
Konferenceleder, ekstern lektor Ib Steen Olsen, DTU Management Byggeledelse

Baggrund
Politikere fra såvel rød som blå side i Folketinget betragter et større samarbejde mellem det offentlige og de private virksomheder som en mulighed for at styrke såvel samfundets institutioner som den erhvervsmæssige udvikling.

Derfor har Regeringen pr. marts 2012 taget initiativ til styrkelse af nye samarbejdsformer mellem det offentlige og det private. Populært går de under betegnelserne OPP, OPP-light og OPI.

Nøgleordene er bedre drift, lavere omkostninger og ny teknologi. Men hvad betyder disse ord og tanker helt konkret set med byggeriets briller - lige nu? Det tager vi fat i på denne konference.

Bekendtgørelsen, som er en del af udmøntningen af ændringen af Lov om offentlig byggevirksomhed, betyder, at kommuner og regioner nu også bliver omfattet af de samme regler om brug af totaløkonomi og OPP i forbindelse med byggeprojekter, som staten gør.

Kommuner og regioner skal derfor nu også til at regne på totaløkonomi, når de skal i gang med byggeprojekter (med en entreprisesum på eller over 20 mio. kroner).

De totaløkonomiske vurderinger skal i relevant omfang indgå i beslutningsprocesserne for byggerierne. Her skal bygherrerne overveje, om offentlige-private partnerskaber (OPP) eller tilsvarende organisering kan betale sig.

Bygherren kan sikre dokumentation for overvejelserne i form af en OPP egnethedsvurdering og eventuelt en OPP - forundersøgelse.

Hensigten med de nye regler er, at de skal understøtte mere effektive byggeprocesser og dermed højere produktivitet i byggeriet.

Lidt om grundlaget

- OPP / OPS / OPP med offentlig finansiering
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har i marts 2012 publiceret rapporten "Standardmodel for offentlig-private partnerskaber (OPP) ". Der er også kommet en "Vejledning til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens standardkontrakter for OPP-projekter ". Denne samarbejdsform er kendetegnet ved, at projektering, udførelse, drift og finansiering er samlet i en kontrakt. Hvis finansiering ikke indgår bruges ofte betegnelsen OPP light, OPS eller samlet udbud.

Standardmodellen for OPP har til formål at gøre det lettere at etablere offentlig-private partnerskaber (OPP). Den udgør et nyttigt værktøj, som af flere vurderes som værende helt essentielt for et succesfuldt OPP.

- OPI
OPI - Offentlig Privat Innovationssamarbejde - er beskrevet i en rapport fra 2009 Analyse af offentlig-privat samarbejde om innovation fra daværende Erhvervs- og Byggestyrelsen. Denne samarbejdsform har til formål, at en offentlig institution og en privat virksomhed går sammen om at udvikle nye processer og produkter.

Erhvervs- og vækstministeriet har i marts 2012 lanceret OPIguide, som er en online guide, der skal sikre, at nye OPI-samarbejder kan komme bedst muligt fra start og skabe og samle viden om, hvordan OPI bedst muligt håndteres.

OPI, Offentligt-Privat Innovationssamarbejde, vil på konferencen blive betragtet som en mulig udbygning af OPP, men ikke blive gennemgået i detaljer.

- OPP og OPI kan kombineres.
Et fælles træk er, at de nye samarbejdsformer kræver et godt forarbejde og en positiv holdning til mere nye arbejdsrelationer.


Byggecentrum forbeholder sig ret til ændringer
Kl. 8.45
Registrering - kaffe/te og morgenmad

Kl. 9.00
Velkomst og kort om dagen
v/ Konferenceleder ekstern lektor Ib Steen Olsen, DTU Management Byggeledelse

Grundlaget

Kl. 9.15
OPP og OPI
Der foreligger et omfattende vejledningsmateriale om henholdsvis OPP, med og uden offentlig finansiering, og OPI, om innovativt samarbejde. Foredraget omfatter en gennemgang med nedslag på afgørende punkter i aftalesættet.
- Vejledningerne om OPP og OPI
- OPI som led i OPP i byggeriet

v/ Keynote speaker Kurt Bardeleben, Lett Advokatfirma

Kl. 10.15
Kurt Bardeleben udspørges

Kl. 10.30
Pause

Erfaringer

Kl. 10.45
OPP med kommunal finansiering Nordstjerne Skolen
Nordstjerne skolen blev taget i brug i 2013. Foredraget gennemgår overvejelserne, planlægningen og udførelsen af skolen med følgende hovedpunkter:
- Businesscase og finansieringsmodeller
- Overvejelser omkring kontraktform
- Bestillers involvering, organisation og erfaringer omkring bruger inddragelse
- Samarbejdsmodel, overvejelser og forventninger til driften

v/ Afdelingsleder Peter Munk, Frederikshavn Kommune

Kl. 11.15
OPP med privat finansiering
Foredraget vil pege på fordele og ulemper ved forskellige finansieringsformer, herunder exit strategi.
Vi hører også om OPP-projekter, hvor konsortiet, der ejer bygningen, får mulighed for efter nærmere aftale at "sælge" bygningens "ydelser" til andre.

v/ Afdelingschef Helen Kristensen, Rambøll

Kl. 12.00
Spørgsmål

Kl. 12.15
Frokost

Kl. 13.00
OPI alene og som et kreativt indslag i OPP
Grundtanken i OPI - uden OPP. Og OPI som del af en OPP kontrakt
Sådan kan OPI kombineres med OPP og gøre OPP mere innovativ.

Offentlig-privat innovation kan finde sted i et samarbejde mellem en offentlig part og en privat part, som ikke udgør et leverandør-aftager forhold, og som hverken kræver udbud eller medfører inhabilitet under efterfølgende udbud. Det forudsætter, at innovationssamarbejdet adskilles fra udbudspligtige indkøb, samt at innovationsprojektet tilrettelægges og gennemføres med tanke herpå.

Parterne i et OPI får hver især værdi ud af innovationssamarbejdet den offentlige part normalt i form af bedre og billigere løsninger i efterfølgende byggerier og den private part i form af en forbedrede innovative produkter, eventuelt i kombination med en vis kontant betaling.

Udbudsfri OPI giver mulighed for en mere fri og værdiskabende innovation og kan anvendes i kombination med og som forberedelse til byggeprojekter udbudt som OPP, OPS med de supplerende innovative elementer, som disse udbudsformer tillader.

v/ Advokat, Partner Søren Hilbert, Rønne & Lundgren

Kl. 13.45
Erfaringer med drift af OPP byggerier og særlige hensyn ved hospitalsbyggerier
Dan-Ejendomme/DEAS har deltaget og deltager aktuelt i flere OPP-projekter, bl.a. Ørstedskolen på Langeland.

Dan-Ejendomme deltager også som kontraktpart på driften i Frederikshavn Ny Byskole, hvor Peter Munk repræsenterer den offentlige bestillerpart.

De første OPP hospitalsbyggerier er i støbeskeen. De giver særlige udfordringer til driften.

v/ Afdelingsdirektør Lars Olaf Larsen, Dan-Ejendomme

Kl. 14.30
Pause

Kl. 14.45
Hvad siger forskningen?
Der er i de seneste år kommet en del forskningsrapporter om OPP. Hvordan kan de supplere de praktiske erfaringer?

v/ Lektor Kristian Kristiansen, DTU Management Engineering

Kl. 15.15
Udvidelsen af stråleterapien i Næstved
Projektet i Næstved jo er under udførelse. Hør om forarbejdet og rammerne/udbuddet for OPP-projektet. Projektet er et pilotprojekt med henblik på at udarbejde beslutningsværktøjer for regionen. Hør om disse overvejelser og erfaringer.

v/ Byggechef Kurt Reitz, Region Sjælland

Kl. 15.45
Pause

Kl. 16.00
Fordeling af risiko mellem udbyder og OPP leverandør
Ved planlægningen af et OPP projekt er et af de vigtigste temaer fordelingen af risiko og ansvar mellem udbyder og OPP leverandør.

v/Afdelingschef Henrik Fausing, Juridisk Afdeling i Dansk Byggeri

Kl. 16.30
En fælles diskussion OPP contra OPP med kommunal finansiering / OPS /OPP light - med fokus på forslag til konkrete ændringer.

Kl. 17.00
Tak for i dag

Vigtig information om materialer
Klik og læs om vores "digitale" mapper. Som en service for dig som kursist lægger vi nu alt materialet op digitalt i stedet for at udlevere gammeldags, fysiske mapper.

Praktiske oplysninger
Klik og læs om tilmelding, ordrebekræftelse, overnatning, afmeldingsregler, betaling, aflysning etc.