Nye byggeregler for kommuner og regioner
Kategorier: Byggejura

Nye byggeregler for kommuner og regioner

kr. 3.950,00
(ekskl. moms)
kr. 4.937,50
(inkl. moms)
Nye spilleregler for organiseringen af byggerier i kommuner og regioner - med loven om offentlig byggevirksomhed.

Bekendtgørelserne der skal udmønte sidste års lov om offentlig byggevirksomhed træder i kraft i begyndelsen af 2013. Derfor har vi taget initiativ til at give det store overblik over de nye regler - med fokus på digitalisering, OPP/OPS, kvalitetssikring, partnering og Bygherrevejledningen!

Hvad lærer jeg?
Kurset giver dig et overblik over den nye lov om offentlig byggevirksomhed - og viser dig, hvad loven betyder for den praktiske gennemførelse af kommunale og regionale byggerier.
Der vil være særlig fokus på nye regler om digitalisering, brugen af offentligt-privat partnerskab, kvalitetssikring, partnering og Bygherrevejledningen.
Din nye viden er et nødvendigt og fremadrettet bidrag til din bygherrepolitik og ved tilrettelæggelse af såvel nybyggerier og renoveringer.

Indhold
Formålet med kursusdagen er at orientere kommuner og regioner samt deres samarbejdspartnere om indholdet af de nye regler, give en status for indarbejdelsen af reglerne og sætte fokus på de vigtigste af de nye regler.

- Fra Lov om statens byggevirksomhed til Lov om offentlig byggevirksomhed
- De nye regler - baggrunden for reglerne og konsekvenser for kommuner og regioner
- Hvad skal vi rent digitalt nu? Hvor langt er digitaliseringen nået i praksis - og hvilke milepæle skal nu nås?
- Offentligt-privat partnerskab - erfaringer og muligheder
- Partnering - sådan effektiviserer du samarbejdet og skaber bedre resultater
- 25 år med regler for kvalitetssikring - sådan har det hjulpet
- Bygherrevejledningen - rygraden i reglerne

Målgruppe
Bygherrer i kommuner og regioner samt deres samarbejdspartnere - rådgivere, entreprenører og leverandører
Tidligere deltagere i Byggecentrums Bygherrekompetencer uddannelse

Undervisere
Byggecentrum har til kursusdagen inviteret foredragsholdere, der har erfaringer med gennemførelsen af offentlige byggeopgaver og baggrunden for reglerne.
Civilingeniør, M. Sc. Morten Steffensen, Bygningstyrelsen
Partner Klaus Ahm, Ernst & Young
Arkitekt, specialist Clars Danvold, Arkitekt, IT-projektleder at SLKE Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme
Projektdirektør Torben Klitgaard, Cuneco
Akademiingeniør Mogens Høgsted, Vive Consult
Teknisk chef Jens Dons, Byggeskadefonden
Chefkonsulent Niels-Arne Jensen, Københavns Kommune
Ekstern lektor Ib Steen Olsen, DTU Management Byggeledelse
Civilingeniør, medejer, Jeppe Blak-Lunddahl, emcon a/s

Baggrund
1. juni 2011 vedtog Folketinget en lov om offentlig byggevirksomhed.
Loven, der trådte i kraft 1. juli 2011, omfatter det statslige, kommunale og regionale byggeri.

Loven indeholder en række regler, der skal fremme kvalitet, innovation og produktivitet i byggeriet. Grundlaget er de regler, der i en længere årrække har været gældende for statens byggevirksomhed. Det drejer sig om digitalisering, kvalitetssikring, totaløkonomi, offentligt-privat partnerskab og nye samarbejdsformer.
Reglerne gælder når der kommer tilhørende bekendtgørelser.
Bekendtgørelserne om anvendelse af informations- og kommunikations-teknologi (IKT) træder i kraft 1. april 2013. Det almene byggeri har her også fået ny IKT-bekendtgørelse med hjemmel i Almenboligloven.
Bekendtgørelse om kvalitet, OPP og totaløkonomi i offentligt byggeri er sendt i høring med høringsfrist 3. december 2012 og forventes også at træde i kraft den 1. april 2013.
Bygningsstyrelsen forklarer: "Med bekendtgørelsen om kvalitet, OPP og totaløkonomi får kommuner og regioner i store træk de samme regler vedrørende totaløkonomi og samarbejdsmodeller som det statslige byggeri. Udbredelsen skal bidrage til mere effektive byggeprocesser og efterfølgende drift i kommuner og regioner. Bekendtgørelsen er en udmøntning af Lov om offentlig byggevirksomhed som Folketinget vedtog den 14. juni 2011.

For kommunalt og regionalt byggeri har Folketinget besluttet, at reglerne (enkelt fortalt) kun skal gælde for byggesager med en anslået entreprisesum på eller over 20 mio. kr., ekskl. moms. For statslige byggesager er der fortsat ingen beløbsgrænse, bortset fra kravet om udarbejdelse af totaløkonomiske beregninger, som skal foretages i forbindelse med byggesager med en samlet projektsum over 5 mio. kr., ekskl. moms.

Regler vedrørende totaløkonomi for det statslige byggeri er i dag beskrevet i bekendtgørelsen om kvalitetssikring af byggearbejder (bekendtgørelse nr. 1117 af 23. september 2010), også kendt som "Kvalitetssikringsbekendtgørelsen". Regler vedrørende offentlig-privat partnerskab (OPP) for det statslige byggeri er i dag beskrevet i bekendtgørelse om anvendelse af offentlig-privat partnerskab (OPP), partnering og oplysninger svarende til nøgletal (bekendtgørelse nr. 1394 af 17. december 2004), også kendt som "OPP-bekendtgørelsen"."

Flere kommuner og regioner har allerede arbejdet med nye metoder på de fleste af disse områder, mens andre er i gang med udviklingsprojekter.

Byggecentrum forbeholder sig ret til ændringer.
Kl. 9.00
Velkomst - fra Lov om statens byggevirksomhed til Lov om offentligt byggeri
v/ Ekstern lektor Ib Steen Olsen, DTU Management

Kl. 9.20
De nye regler for kommuner og regioner baggrunden for reglerne og konsekvenser for kommuner og regioner
v/ Civilingeniør, M.Sc., Morten Steffensen, Bygningsstyrelsen,

Kl. 9.50
Spørgsmål, kommentarer

Kl. 10.00
Brug af OPP - sådan vurderer du potentialet
Konkrete overvejelser, der gør kommunerne/regionerne i stand til at vurdere egnetheden - og strategiske overvejelser, som i stadig stigende grad ligger bag de bygningsmæssige overvejelser, vi ser offentlige bestillere gøre sig.

Partner Klaus Ahm, Ernst & Young

Kl. 10.30
Spørgsmål, kommentarer og pause

Kl. 11.00
Case - sådan bruger du den digitale værktøjskasse
v/ Projektdirektør Torben Klitgaard, Cuneco ( - der har ansvaret for indarbejdelsen af de digitale værktøjer)

Kl. 11.45
Digitale bygherrekrav - sådan kommer du i gang
Erfaringer fra Slots- og Ejendomsstyrelsen

v/Arkitekt, specialist Clars Danvold, Balslev & Jacobsen (tidl. Bygningsstyrelsen (tidl. Slots- og Ejendomsstyrelsen))

Kl. 12.15
Frokost

Kl. 13.00
Partnering - sådan effektiviserer du samarbejdet og skaber bedre resultater
v/ Akademiingeniør Mogens Høgsted, Vive Consult

Kl. 13.30
Spørgsmål, kommentarer

Kl. 13.40
Bedre kvalitetssikring - sådan kan du reducere fejlene med basis i 25 års erfaringer
v/ Teknisk chef Jens Dons, Byggeskadefonden

Kl. 15.10
Spørgsmål, kommentarer og pause

Kl. 15.30
Bygherrevejledningen - her kan du få hjælp til praksis
v/ Civilingeniør, medejer, Jeppe Blak-Lunddahl, emcon a/s

Kl. 16.00
En kommunal bygherrepolitik - sådan kan du udvikle praksis
v/ Chefkonsulent Niels-Arne Jensen, Københavns Kommune

Kl. 16.30
Afslutning, spørgsmål, kommentarer

Byggecentrum forbeholder sig ret til ændringer
Vigtig information om materialer
Klik og læs om vores "digitale" mapper. Som en service for dig som kursist lægger vi nu alt materialet op digitalt i stedet for at udlevere gammeldags, fysiske mapper.

Praktiske oplysninger
Klik og læs om tilmelding, ordrebekræftelse, overnatning, afmeldingsregler, betaling, aflysning etc.

Følg vores brede udbud af aktuelle kurser og uddannelser