Grundlæggende udbudsret
Kategorier: Byggejura

Grundlæggende udbudsret

kr. 9.900,00
(ekskl. moms)
kr. 12.375,00
(inkl. moms)
Grundlæggende udbudsret
- også med seneste nyt om udbudsdirektivet og udbudsloven

Kurset afholdes over to dage og er inkl. overnatning.

Hvad lærer jeg?
Du får et juridisk grundkursus, der giver dig en bred indføring i - og det store samlede overblik over - den enorme regeljungel som udbudsretten udgør i byggeriet.

Vi gennemgår således et udbud på detaljeret niveau fra A-Z og giver dig værktøjerne til at mestre udbuddets grundlæggende strukturer og hensyn.

Du får også mulighed for selv at løse cases, der giver grundlæggende forståelse for udbudsjuraen.

Du får herved det store samlede overblik over udbudsjuraen, så du kan håndtere ethvert udbud.

Få også svarene på "Hvornår skal du gøre hvad - og hvordan!" - og se det illustreret med praktiske eksempler.

Vi gennemgår også de mange principielle kendelser fra Udbudsklagenævnet.

Målgruppe
Bygherrer, bygherrerådgivere og rådgivere og andre, der står for den praktiske tilrettelæggelse og gennemførelse af udbud. Kurset er for de udbudsjuridisk uøvede, der har behov for at få de juridiske grundregler på plads og få hele processen sat i sammenhæng og overblik over denne. Det er bestemt ingen hindring at du har praktisk erfaring fra udbud, men heller ikke noget krav.

Indlægsholdere
Advokat Carsten Lang-Jensen (H), Homann Advokater

Advokaters obligatoriske efteruddannelse
Dette kursus opfylder kvalitetskravene for advokaters efteruddannelse. Efter endt kursus udleverer vi på forlangende kursusbevis til brug for senere dokumentation. Vi gør opmærksom på, at kursusprogrammet skal gemmes sammen med kursusbeviset.

Indhold

Dag 1

1. Processen, praktik, strategi
Hvordan starter I op og skaber det nødvendige fundament for udbuddet?

2. Regelgrundlag, historik (materie/håndhævelse) tilbudslov, forsyning, udbudsdirektiv mv.
Hvilke regelsæt gælder og hvornår gælder de?

3. Grundlæggende principper, ligebehandling, gennemsigtighed
Hvad er de grundlæggende principper, hvad er deres baggrund og formål, og hvornår kan/skal de bruges?

4. Tærskelværdier, delkontrakter, opdeling
Lær om udbuddets store økonomiske puslespil!

5. Ordregivende myndigheder
Hvem og hvilke kontrakter gælder reglerne ikke for?

6. Krav til aftalen, gave, koncession, salg, leje, rammeaftaler
Hvilke aftaler gælder reglerne ikke for? Gælder reglerne for lejemål? Rammeaftaler

7. Udbudsformer, offentligt og begrænset udbud, forsyning, udbudsfritagelse
Hvilke muligheder har I for at udbyde opgaven? Hvilke muligheder har I for ikke at udbyde opgaven?

8. Frister, udfyldelse af udbudsbekendtgørelse
Frister og formularer et traditionelt vanskeligt emne. Få et samlet overblik over frister og ikke mindst mulighederne for at forkorte fristerne! Hvad skal udbudsbekendtgørelsen indeholde?

9. Udvælgelse, proces, indhold og meddelelser, andres kompetencer
Prækvalifikationen referencer og økonomi hvilke krav kan I stille og hvordan behandler I de modtagne ansøgninger diskvalifikation, pligt eller ret og hvem skal have hvad at vide bagefter?

Dag 2

10. Udbudsmaterialet, indhold og spørgsmål, tildelingskriterier, underkriterier, tekniske specifikationer
Fabrikatforbuddets omfang må I målrette udbuddet? bestemmelser om forbehold spørgefrist underkriterier, vægtningen af pris, opstilling af evalueringsmodeller med andre ord: Hvad skal der stå i udbudsmaterialet og hvad må der ikke stå?

11. Tildeling, indhold og meddelelser, miniudbud, unormalt lave bud
Hvordan finder I vinderen? og hvad skal I skrive ud og til hvem? Kan I se bort fra meget lave tilbud og hvad er den korrekte procedure i så fald?

12. Annullation fra udbyder
Hvornår skal I annullere hvornår må I annullere og hvad er konsekvensen for udbuddet, herunder muligheden for at indlede forhandlinger bagefter?

13. Klagesystemet, stand-still, opsættende virkning, klagefrister
Gennemgang af disse procedurer og ikke mindst samspillet mellem dem!

14. Sanktioner, uden virkning, bøde, økonomisk sanktion, erstatning, annullation
Når det går galt hvad koster det?
Vigtig information om materialer
Klik og læs om vores "digitale" mapper. Som en service for dig som kursist lægger vi nu alt materialet op digitalt i stedet for at udlevere gammeldags, fysiske mapper.

Praktiske oplysninger
Klik og læs om tilmelding, ordrebekræftelse, overnatning, afmeldingsregler, betaling, aflysning etc.