Energirenovering af bygninger

kr. 4.250,00
(ekskl. moms)
kr. 5.312,50
(inkl. moms)
Fokus på de energibesparende renoveringsmuligheder og de formelle krav i Bygningsreglementet.

Hvad lærer jeg?
På dette kursus sætter vi fokus på mulighederne for energibesparende renoveringstiltag og gennemgår de formelle krav i Bygningsreglementet.

Vi tager udgangspunkt i nogle konkrete energirenoveringsprojekter, hvor vi ser nærmere på, hvilke muligheder der ligger i forbedringer af

- Klimaskærm
- Ventilationsanlæg
- Varmeanlæg
- Energiforsyning

og sammenholder det med betydningen for indeklimaet og bygningsfysikken - for både enfamilie-boliger og etageboligbyggeri.

Vi berører kort udfordringerne i henhold til energirenovering af ældre byggeri samt præsenterer og demonstrerer et nyt web-baseret beregningsværktøj til energirenovering af kontorer.
NB! Medbring egen bærbar pc / Mac / iPad til øvelse

Kurset afsluttes med Jørgen Søndermarks populære præsentation af projekt Energiparcel, hvor vi præsenteres for 4 forskellige energirenoveringsløsninger.

Læringsmål
Når du har opfyldt kursets mål, vil du have fået:

- Et godt overblik over de gældende krav og regler, herunder både bygningsreglementet og energimærkningsordningen
- Forståelsen for energirenovering i forskellige lavenerginiveauer, både vedr. klimaskærm og installationer
- Forståelse for samspillet mellem energirenovering og indeklima også i forhold til både fordele og ulemper
- Kendskab til hvordan energirenovering og økonomi hænger sammen for parcelhuse
- Instruktion i at bruge et nyt web-baseret beregningsværktøj til energirenovering af kontorer

Vores kursister siger
"Det gav input til nye måder at tænke på. Godt kursus."

Målgruppe
Arkitekter, konstruktører, rådgivende ingeniører, assistenter, bygherrer, byggesagsbehandlere, entreprenører, håndværkere - og alle andre, der vil vide mere om energirenovering.

Undervisere
Fagchef Olaf Bruun Jørgensen, Esbensen Rådgivende Ingeniører A/S
Civilingeniør (energi) Fredrik Nors, Esbensen Rådgivende Ingeniører A/S
Jørgen Søndermark, Bygningsingeniør og Arkitekt, Projektleder, Realdania Byg

Kursusbevis
Der udleveres kursusbevis på dagen ved kursets afslutning.

Byggecentrum forbeholder sig ret til ændringer
Kl. 8.30 - 9.00
Registrering og morgenmad

Kl. 9.00 - 9.15
Velkomst
Velkomst og præsentation af dagens program og indlægsholdere

v/ Fredrik Nors

Kl. 9.15 - 10.45
Myndighedskrav, anbefalinger
Myndighedskrav og anbefalinger gennemgås.

v/ Fredrik Nors

Kl. 10.45 - 11.00
Pause

Kl. 11.00 - 11.30
Energirenovering af ældre byggeri
Kort gennemgang og oversigt over muligheder og udfordringer vedrørende energirenovering af ældre byggeri.

v/ Olaf Bruun Jørgensen

Kl. 11.30 - 12.00
Lavenergiklasserenovering
Gennemgang af renoveringsprojektet Klimaprojektet i Langkærparken , en renovering af et alment boligbyggeri (Sydjyllandsplanen), som er projekteret i 4 energiklasser i Tilst udenfor Århus. Betydningen af en engageret og brugerorienteret bygherre og bestyrelse samt hvilke succeskriterier, der er valgt for at kunne gennemføre projektet. Beskrivelse af projektforløbet fra idéfase til projekteret hus.

v/ Olaf Bruun Jørgensen

Kl. 12.00 - 13.00
Frokost

Kl. 13.00 - 13.30
Lavenergiklasserenovering (fortsat)
Fortsat gennemgang af Klimaprojektet Langkærparken med fokus på fremvisning af de konkrete tiltag.

v/ Olaf Bruun Jørgensen

Kl. 13.30 - 14.00
Energimål.dk - et simpelt beregningsværktøj til energirenovering
Værktøjet bruges primært til at hjælpe målgruppen til at få en oversigt over potentialet i energirenovering samt efterfølgende målrette de ønskede initiativer iht. økonomi, energimærke, CO2 udledning mv. Værktøjet er gratis og tilgængeligt for alle.

v/ Fredrik Nors

Kl. 14.00 - 14.45
Øvelse i Energimål.dk
Du får lov at afprøve Energimål.dk i praksis på et konkret projekt.

Medbring egen bærbar computer!

v/ Fredrik Nors

Kl. 14.45 - 15.00
Pause

Kl. 15.00 - 16.15
Energi Parcel ny energi til dit hus
Gennemgang og projektet Energiparcel ny energi til dit hus , et forsøgsprojekt af Realdania Byg med fokus på parcelhuse fra 1960-1970 i Tilst udenfor Århus. Fire huse er blevet energirenoveret med hver sit budget og vi følger projekterne fra start til slut. Der ses på forskellige tiltag fra de lavest hængende frugter til en mere omfattende energirenovering

v/ Jørgen Søndermark

Kl. 16.15 -16.30
Evaluering og afslutning

v/ alle

Byggecentrum forbeholder sig ret til ændringer
Vigtig information om materialer
Klik og læs om vores "digitale" mapper. Som en service for dig som kursist lægger vi nu alt materialet op digitalt i stedet for at udlevere gammeldags, fysiske mapper.

Praktiske oplysninger
Klik og læs om tilmelding, ordrebekræftelse, overnatning, afmeldingsregler, betaling, aflysning etc.