Bygningsfysikuddannelsen

- professionel efteruddannelse i samarbejde med DTU

Byggecentrums populære efteruddannelse for dig, som er enten ingeniør, arkitekt eller konstruktør, og som ønsker tværfaglig indsigt i bygningskonstruktioner, materialer og klimaforhold. Uddannelsen sætter fokus på POLYteknikken og udbydes i et samarbejde med Danmarks Tekniske Universitet.

 

Indhold
Med Bygningsfysikuddannelsen får du en dyb og tværgående indsigt i bygningsfysik, og vi sætter fokus på polyteknikken. Uddannelsen er fordelt over 7 moduler af hver 2 dages varighed, og du kan gennemgøre uddannelsen inden for et år.

 

På Bygningsfysikuddannelsen underviser både førende eksperter fra DTU og førende rådgivere og videnspersoner, der har fingeren på pulsen. Uddannelsen kombinerer derved den nyeste forskning med praktisk og håndgribelig viden.


Udgangspunktet for hvert fagmodul er de lovmæssige krav inden for hvert enkelt fagområde. Du får indsigt i teorien bag kravene og får anvist metoder til, hvordan de kan opfyldes. Undervejs i undervisningen vil der indgå eksempler og praktiske opgaver.

Du vil efter at have gennemført uddannelsen være i stand til at udføre projekter på en sådan måde, at alle forhold på tværs af bygningsdelenes og materialernes forskellige egenskaber er tilgodeset, så det hele går op i en højere enhed.

Fleksibilitet i højsædet

Vi ved, at det i en travl hverdag kan være svært at finde tid til efteruddannelse. Vi har derfor gjort det nemt for dig, så du kan hoppe på uddannelsen, lige når det passer dig. Alle moduler gentages løbende, og du kan tage dem i den rækkefølge, der bedst passer ind i din kalender.

 

Modulerne
Bygningsfysikuddannelsen tager dig hele vejen rundt om bygningsfysikken, og du kommer igennem følgende emner:

 

• Fugt
• Indeklima
• Brand
• Lyd
• Lys
• Energi
• Statik
 

Datoer

Se liste med aktuelle datoer HER.

Arbejdsbelastning
Hvert fagmodul er af to dages varighed med overnatning på kursusstedet. Hvert fagmodul svarer til en arbejdsbelastning på ca. 20 timer. Uddannelsens samlede arbejdsbelastning svarer til 5 ECTS-point. Du må være forberedt på, at der kan være hjemmeopgaver.

 

Materialer
Der udleveres materialer og faglitteratur i nødvendigt omfang til hvert fagmodul.

 

Undervisningsmaterialet vil dog som udgangspunkt kun forefindes i digital form. Du vil inden kurset få besked om, hvordan du får adgang til undervisningsmaterialet.

Prøver
På alle fagmoduler indgår en multiple choice test. Denne test er frivillig, men ønsker du at gå op til den afsluttende eksamen på Bygningsfysikuddannelsen, skal prøven være bestået. 

Du kan godt mod gebyr tage prøven, selvom du ikke har været tilmeldt modulet. Du skal blot give os besked om dette.

Eksamen
Eksamen er 4 timers skriftlig, individuel prøve. Du bliver testet i hele pensum og i din tværfaglige forståelse.

Kursusbevis

Når du har bestået alle opgaverne på de enkelte fagmoduler, samt har bestået eksamen, får du kursusbevis på uddannelsen. Kursusbeviset vil være et officielt bevis fra DTU. 

Undervisere
På alle moduler underviser erfarne personer og førende eksperter inden for hvert deres fagområde. Underviserne kommer fra både DTU og rådgivende firmaer. Under hvert fagmodul på byggecentrum.dk/kurser kan du se en oversigt over alle undervisere.

Fagkoordinator

For at sikre at der er en rød tråd igennem hele uddannelsen, vil direktør Tommy Bunch-Nielsen, BUNCH BYGningsfysik, være faglig koordinator. Du vil desuden møde Tommy Bunch-Nielsen som underviser og fagansvarlig på flere af modulerne.

Målgruppe
Uddannelsen er på et fagligt højt niveau, og vi stiller derfor krav om, at du skal have en god basisviden om bygninger og bygningsfysik. Du bør derfor være enten arkitekt, bygningsingeniør eller bygningskonstruktør for at deltage på uddannelsen. 

Er du i tvivl om du har de fornødne kvalifikationer, så kontakt os på tlf. 70 12 06 00.

Vores kursister siger

”Uddannelsen har givet mig en bred forståelse af hvilke faktorer der er i spil i dagens byggeri - både inden for nybyggeri og renovering”

 

”Uddannelsen har givet mig håndgribelige, visuelle eksempler, som kan relateres til de ting, jeg kan komme ud for i min hverdag som rådgiver”

 

”Underviserne var gode til at drage erfaringer og virkelige situationer ind i emner og resultater. Det syntes jeg var rigtigt godt”


Deltagerbegrænsning
Der er plads til 25 deltagere på hvert fagmodul. 

Fagansvarlige
Nedenfor kan du se en oversigt over de fagansvarlige på hvert modul.

 

Modul

Fagansvarlig

Fugt

Dir. Tommy Bunch-Nielsen, BUNCH BYGningsfysik

 

Seniorforsker Erik Brandt, SBi/AAU

Indeklima  

Lektor Geo Clausen, DTU Byg

Brand

Lektor Anne Dederichs, DTU Byg

Lyd

Lektor Jonas Brunskog, DTU Elektro

Lys

Professor Svend Svendsen, DTU Byg

Energi

Professor Svend Svendsen, DTU Byg

Statik

Dir. Tommy Bunch-Nielsen, BUNCH BYGningsfysik

Eksamen

Dir. Tommy Bunch-Nielsen, BUNCH BYGningsfysik

Afdelingsleder Birgitte Dela Stang, Alectia (censor)

Pris
Hvert fagmodul koster 9.500 kr. 

Deltagelse i afsluttende eksamen koster 5.000 kr.

Tilmelding til alle 7 moduler og eksamen samtidig koster kr. 63.000. 

Ønsker du kun at tage prøven på et fagmodul, men ikke at deltage på modulet, koster det 3.000 kr.

Alle priser er ekskl. moms.

 

Tid og sted
Alle moduler afholdes hos Byggecentrum i Middelfart og er med overnatning på enkeltværelser.

Du kan checke datoerne på de enkelte fagmoduler på byggecentrum.dk/kurser

 

Tilmelding
byggecentrum.dk/kurser kan du tilmelde dig de enkelte fagmoduler.

Ønsker du at tilmelde dig hele uddannelsen, kan du kontakte kursussekretær Gurli Andresen. 

Yderligere oplysninger 
Ønsker du yderligere oplysninger om uddannelsen er du velkommen til at kontakte ingeniør Hanne Høeg Jensen.

 

Fugt i bygninger

Kurset giver dig indgående indsigt i fugttekniske forhold, herunder fugt i luft, fugt i materialer og konstruktioner, fugttransport etc. Obs! Kurset afholdes...

Energi

Praktisk anvendelig viden om de energimæssige forhold i forbindelse med projektering af nye bygninger eller energirenovering af eksisterende bygninger i forhold...

Lys

Kurset giver dig aktuel, praktisk og anvendelig viden om de lysmæssige forhold i forbindelse med projektering af bygninger og belysningsanlæg i bygninger....

Statik

Kurset udvikler din forståelse for de grundlæggende statiske principper og de elementære konstruktionselementers og samlingers statiske virkemåde inden for...

Indeklima

Du får gennemgået den nyeste viden om indeklimaets påvirkninger og mulighederne for at måle på indeklimaet bliver belyst. Kurset vil ruste dig til at behandle...

Brand

Kurset giver dig den fornødne gennemgang af lovgivningen for brandsikring af bygninger. Vi ser på hvorledes en brand kan udvikle og sprede sig i en bygning og...

Lyd

Viden om støjs virkninger på mennesker, principperne for støjdæmpning i bygninger og i det eksterne miljø, samt om akustiske krav, der skal opfyldes i et typisk...

Bygningsfysikuddannelsen eksamen

Eksamen er 4 timers skriftlig, individuel prøve. Du bliver testet i hele pensum og i din tværfaglige forståelse.

Hør mere om uddannelsen!

Ring 70 12 06 00 eller send en mail til
Gurli Andresen.

Fagansvarlig Tommy Bunch-Nielsen fortæller om Bygningsfysikuddannelsen.