Bygherrekompetencer

Efteruddannelse med diplom

Nu åbner vi for ottende sæson med den succesfulde uddannelse for landets bygherrer og deres rådgivere.

Bygherrekompetencer er et afsluttet, velafgrænset og diplomgivende forløb, der giver opdateret indsigt i de centrale kompetenceområder for bygherrer og bygherrerådgivere.

Nu er det tid for den ottende sæson
Til juni 2013 indledes uddannelsens ottende sæson.

Flere end hundrede kursister har fulgt den målrettede, up-to-date uddannelse siden begyndelsen i 2005.

Kursisterne gav i snit karakteren 4,6 af 5 mulige på spørgsmålet om deres personlige udbytte efter det sidste modul i den senest gennemførte uddannelsen– og alle svarede ja til, at de vil anbefale kurset til andre.

Modulerne har i de seneste sæsoner været fyldt op med engagerede og lærevillige kursister og fine evalueringer til uddannelsen og rækken af spændende indlægsholdere, der har været "på scenen" på modulerne.

Der er plads til 25 deltagere, så det er nu, du skal tilmelde dig, hvis du vil med på uddannelsen.

Du kan læse pressemeddelelse om ottende sæson af uddannelsen her.

Hvad får du ud af uddannelsen?
Ved konkrete nedslag på afgørende elementer i bygherrens faseforløb giver Bygherrekompetencer et solidt afsæt for kursisternes egen udvikling og håndtering af projekter.

Med kun ti dage til en "alt hvad du skal vide som bygherre"-uddannelse er undervisningen nødt til at være meget fokuseret på konkrete problemstillinger, der virkelig betyder noget for dig. Det er essentielt, at du får konkret brugbar viden direkte med hjem.

Ved konkrete temaer bygget op omkring bygherrens rolle i de afgørende elementer byggeriets faseforløb, giver Bygherrekompetencer et solidt afsæt for din egen udvikling og din håndtering af projekter. Uddannelsen er bygget op i tre moduler med overskrifterne "Planlægning og Organisering", "Udbud og Aftaler" og "Udførelse af Aflevering".

Inden for disse rammer bliver uddannelsen løbende revideret, så den til stadighed kommer gennem de vigtigste temaer for en bygherre netop nu. Temaerne udvælges i samarbejde med kursister, undervisere, en lang række aktive byggefolk og tilknyttede eksperter. Det hele gøres praksisnært gennem cases, opgaver, walk and talks og drøftelser.

Bygherrekompetencer har derfor altid en tidssvarende sammenhæng mellem uddannelsens indhold og de udfordringer, du reelt står med i dagligdagen. 

Hemmeligheden bag uddannelsens succes er, at den tager fat helt inde ved benet. Kursisterne får noget helt konkret og brugbart med sig hjem med det samme, og det svarer til de udfordringer, som de møder i den virkelige verden som bygherrer i dag, siger Lars Tangaa-Andersen, projektleder i Byggecentrum.

I folderen om uddannelsen (se i højre kolonne) kan du se oversigt over indholdet i modulerne.

Uddannelsesbevis
Ved kursets afslutning modtager du uddannelsesbevis for bestået eksamen. Et "diplom for Bygherrekompetencer" er dit bevis for, at du har de nødvendige færdigheder, men også et input til din virksomheds ”karakterbog”, når Bygherrekompetencer skal dokumenteres overfor opdragsgivere og samarbejdspartnere.

Kursusmateriale du rent faktisk kan anvende
Du får et professionelt, praksisnært undervisningsmateriale til hvert modul. Materialet suppleres løbende med nyttige og aktuelle henvisninger til uddybende informationer og cases. Du får derfor et undervisningsmateriale, som reelt kan bruge i dit daglige, praktiske virke.

 

Hvem har deltaget på uddannelsen?
Du kan HER se liste over, hvor deltagerne på Bygherrekompetencer er kommet fra.