Vigtig information om materialer

Vi har konstateret, at mange af vores kursister efterspørger kursusmaterialet i digital form. Som en service over for dig som kursist lægger vi derfor alt materialet op digitalt, i stedet for at udlevere gammeldags, fysiske mapper.

 

Det har mange fordele for dig som kursist:

  • Du slipper for de tunge ringbind, der alligevel gemmes væk på en hylde
  • Du kan gemme materialet et sikkert sted til evig tid, hvor det ikke bliver væk
  • Du kan hurtigt søge materialet frem på din PC
  • Du kan låne ideer fra materialet efterfølgende (selvfølgelig med angivelse af kilde)
  • Du kan scrolle hurtigt igennem i stedet for at bladre
  • Du kan søge specifikt indhold frem i stedet for at bladre
  • Du kan printe udvalgte sider efter eget valg
  • Du får en billigere kursuspris, fordi vi nu kan spare de omkostningstunge produktioner af mapper
  • Du er med til at skåne miljøet, da du kun skriver de nødvendige sider ud

 

Hvor er materialet?
Du finder alt materialet på en særlig kursushjemmeside, som ligger på byggecentrum.dk.

Når du er tilmeldt kurset, får du ca. 1 uge før kurset tilsendt et link, der giver adgang til denne kursushjemmeside - med mindre andet fremgår af kursusbeskrivelsen. Ved nye kurser kan vi dog ikke altid garantere, at du kan få adgang til materialet på forhånd.

 

På kursushjemmesiden finder du:

  • Alt materialet i elektronisk og opdateret form - online
  • Deltagerliste
  • Program
  • Kørselsvejledning
  • Praktiske forhold om kursusstedet

 

På de fleste kurser vil vi endvidere supplere med:

  • Yderligere info- og baggrundsmateriale
  • Nyttige links
  • Materiale, der på kurset loves udleveret efterfølgende

 


Hvis du ønsker at udskrive præsentationerne, er det let gjort:

Vi lægger præsentationerne op som pdf'er i den rækkefølge, de kommer i programmet. Som en ekstra service for dig vil vi desuden lægge alle præsentationerne sammen i én pdf, hvis du ønsker at skrive det hele ud med ét tryk. Eventuelle publikationer vil selvfølgelig blive udleveret fysisk, hvor det er nødvendigt.

Du er meget velkommen til at sende os en mail med din oplevelse af denne kursushjemmeside - positive som negative.

Send dine kommentarer til mail kurser@byggecentrum.dk

Følg vores brede udbud af aktuelle kurser og uddannelser