Mere tjek på beskrivelserne

Beskrivelser er ethvert byggeprojekts centralnervesystem. Desværre er det ofte tidskrævende og besværligt at finde de relevante beskrivelser frem fra arkiverne, kvalitetssikre dem (igen) og klippe og klistre dem ind i nye projekter.

På Arkitekt Kristine Jensens Tegnestue har man fundet løsningen, der dels imødekommer kravene til udbudsmateriale i Det Digitale Byggeri og dels effektiviserer de interne arbejdsgange i forbindelse med beskrivelser. 

Efter at have levet med for meget dobbeltarbejde og for høj en risiko for fejl i arbejdet med beskrivelser fik man hos Kristine Jensen i 2009 skiftet kurs og standardiseret både arbejdsgange og opsætning af beskrivelser i de enkelte projekter. Og det har givet pote:

- Standardisering af beskrivelsesarbejdet har været den helt rigtige løsning for os, både for at imødekomme de udefrakommende krav i forbindelse med Det Digitale Byggeri, der jo netop øger kravene til standardiseret udbudsmateriale, men også for, at vi selv kunne følge de samme retningslinjer internt og opnå en større ensartethed i arbejdet med beskrivelser. Vi har helt klart fået optimeret arbejdsgangene, siger Karsten Thorlund fra Arkitekt Kristine Jensens Tegnestue:

- Udover at vi sparer tid, får vi en højere sikkerhed og kvalitet i beskrivelserne, fordi vi har minimeret risikoen for "menneskelige fejl" – altså at nogen glemmer noget. Det er bl.a. det, der er styrken ved en databaseløsning, som den beskrivelsesprogrammet Ludoc er baseret på, siger Karsten Thorlund og uddyber, at de har været rigtig glade for programmet, der er fuldt ud integreret med bips beskrivelser.

Man skal lige i gang

Karsten Thorlund har også erfaret, at al begyndelse er svær. Til gengæld kan det godt betale sig at gøre en indsats for at komme i gang med de rigtige digitale hjælpemidler: 

- Nu hvor vi har brugt Ludoc igennem et stykke tid, er vi ved at have opbygget den grundlæggende database, og det vil lette beskrivelsesarbejdet betydeligt fremover. Det er en smule krævende at komme i gang og et begynderkursus er faktisk et "must" - også selv om både program og brugerflade er forholdsvis enkel. Men der er ingen tvivl om, at den ekstra indsats hurtigt tjener sig hjem, afrunder Karsten Thorlund.   

Karsten Thorlund, Kristine Jensens Tegnestue

Faktaboks - Ludoc

Ludoc er et it-værktøj, der gør beskrivelsesarbejdet i byggeprojekter til en let og sikker proces.

Med Ludoc får du

• Tidsbesparelse - arbejdsprocesserne i forbindelse med beskrivelsesarbejdet er hurtigere

• Høj sikkerhed via genbrug af kvalitetssikrede standardbeskrivelser

• Bedre kvalitet og sikring af intern videndeling

• Et ensartet, flot og professionelt layout – lynhurtigt i PDF-format

Læs mere her om Ludoc her