NCS Navigator 2.0 Premium


En webapplikation fra NCS der inkluderer alle 1950 standardfarver i 3D.
Det er nemt at komme i gang med og bruge NCS Navigator , hvor du over en 12 måneders periode har adgang til alle de smarte features, der er i konstant udvikling.

>> Se produktbeskrivelsen her

Læs mere og bestil her

Hvad er farve?

NCS - Farvecirkel

Farve er hvad vi ser - en subjektiv visuel oplevelse.

Vi ser vores omgivelser, og vi ser dem i farver. Vores farvesyn gør det muligt at identificere, adskille og bedømme kvaliteten af genstande ud de farver, vi ser. Farver informerer og begejstrer os, de definerer hvor vi går, står eller sætter os, tillader os at udtrykke vores følelser og vores individualisme. Farver kan både have kulturelle sammenhænge så vel som praktiske og kommercielle.

For at karakterisere en farve, bliver man nødt til at beskrive hvad man ser. Der er ikke nok at identificere en farve med pigmenter og recepter eller med bølgelængder og psykisk stimulans.
Hvordan farven skal blandes og mål er nødvendige i produktionen, men for at kommunikere omkring farver, behøver vi et farvesystem, der beskriver farver som menneskets øje ser dem.

Alle med normalt farvesyn kan se ca. 10.000.000 farver, men uden et farvesystem til at definere dem, er kommunikation via farver umuligt. Ideelt kan et farvesystem bruges fra ide til visualisering, specifikation og produktion til realisering.

Fortrinsvis skal et farvesystem baseres på hvordan vi ser farver, da vi alle ser dem ens – og det skal være uafhængigt af sprog og kultur, så det kan bruges af alle.

NCS – Natural Colour System ®© er et logisk farvenotationssystem, som er bygget på hvordan det menneskelige øje ser farver. Hver enkelt notation repræsenterer en specifik farveopfattelse og beskriver farven visuelt. Notationen er ikke afhængig af begrænsninger forårsaget af pigmenter, lysstråler eller nervesignaler; forhold der har været med at skabe opfattelsen.

 

NCS notationer og farverum

NCS notationen er nøglen til at forstå farvens sprog.

Da NCS er det eneste farvesystem, der beskriver farver præcis som vi ser dem, har vi her at gøre med et system, der er nemt at forstå og simpelt og logisk at bruge. Hvilken som helst at de millioner af overfladefarver vi ser, kan defineres indenfor NCS systemet og få en præcis notation uanset overflade eller materiale.

NCS Farvekrop

For at kunne forstå og bruge en farvenotation og forholdet mellem forskellige farver, bruger NCS en tredimensionel model kaldet NCS Farvekrop.

NCS farvekrop er skabt ud fra en cirkel, hvor fire af elementærfarverne er placeret vandret med lige afstand imellem, hvilket sammen med hvid og sort i henholdsvis top og bund skaber et tredimensionelt rum.

NCS - Farvekrop

Det er mellem disse punkter at hvilken som helst af de ca. 10.000.000 farver, vi kan se, kan blive visuelt målt, placeret, studeret og givet en præcis kode. For bedre at kunne forstå figuren er 3D modellen skåret vandret igennem, hvilket bliver til NCS farvecirkel; og lodret igennem til NCS farvetrekant.

NCS Farvecirkel

Farvecirklen er et vandret udsnit af NCS Farvekrop set fra oven. Gul og rød, blå og grøn er placeret overfor hinanden, da vi ikke kan se blå/gult i en rød/grøn farve og omvendt. I mellem hver af de fire elementærfarver findes en skala på 100 lige trin. Dette ses i farvecirklen, som hver tiende trin f.eks. y10r, y20r, y30r osv., der indeholder farverne fra hver specifik kulør, der er angivet.
Rene grå farver indeholder ingen kulør og har derfor fået et N for neutral i slutningen af notationen. Den rene gråskala går fra hvid til sort.

NCS farvetrekant

Farvetrekanten er et lodret snit gennem NCS farvekrop. Hvert af trinene (kulører), som ses i farvecirklen, passer med det lodrette snit, som synliggøres i farvetrekanten.
I den lodrette grundlinie af farvetrekanten ligger gråskalaen fra hvid til sort, og spidsen af trekanten er det punkt med størst farvestyrke.
Indenfor hver trekant kan du udpege farvenuancerne på dette niveau i forhold til sorthed, farvestyrke og hvidhed.





NCS Notationen

NCS notationen er baseret på hvor stor en lighed farven har med de seks elementærfarver: hvid, sort, gul, rød, blå og grøn.
Når man kender NCS systemet, er det muligt at se hvilken farve, der er tale om alene ud fra NCS notationen, f.eks. hvor meget sorthed, farvestyrke og kulør. Dette hjælper med at kommunikere, tjekke specifikationer og med at identificere farver. NCS notationen beskriver de visuelle egenskaber farven har, og har derfor intet at gøre med blandingsforhold af pigmenter eller glans, som kan variere fra producent til producent.

Lad os nu for eksempel tage S 1050-Y90R:

S foran notationen betyder at farven er en del af de 1950 standardiserede farver.
De næste to numre (10) viser farvens procentdel af sort, og de følgende to (50) viser farvens farvestyrke. Når disse tal bliver lagt sammen og trukket fra 100, står du tilbage med farvens procentdel af hvid. I dette tilfælde 100% - (10%+50%) = 40% hvidhed.
Den første del (1050) refereres til som farvens nuance.
Den næste del af farvens notation betegner hvilken del af farvespektret, den bestemte farve tilhører.
Det første bogstav Y fortæller os at farven er gul (Y=yellow), det efterfølgende nummer at farven indeholder 90% af det sidste bogstav; i dette tilfælde R (R=red), hvilket betyder at farven indeholder 10% gul og 90% rød. Denne sidste del af betegnelsen er kuløren.

Hvorfor 1950 farver?

Som tidligere nævnt kan det menneskelige øje se ca. 10.000.000 farver. Selvfølgelig er vores reaktioner subjektive og vores renhedsopfattelse kan variere, men vi ser og bearbejder alle farver på samme måde.
At indsætte samtlige 10.000.000 farver i farvekroppen og dens lag ville være helt unødvendigt - det ville blive meget forvirrende, utrolig dyrt for brugeren og have stor indvirkning på miljøet. I stedet er de 1950 standardfarver nøje udvalgt - farver der skal repræsentere den bedste mulige fordeling af farver.

1950 standard farver, den alsidige og tidløse NCS 1950 Original Collection

Hver af de NCS 1950 original farver er blevet udvalgt efter grundige undersøgelser under udviklingen af Natural Colour System. Valg af kulører for hvert tiende trin i farvekroppen giver en rigtig god spredning af farver fra hele det visuelle spektrum.
De 1950 farver giver stor rækkevidde og mulighed for fine nuancevariationer (indeholdende ekstra farver i de mindre farvestærke områder – som bliver brugt mere i de moderne markeder), men også tillader ”knald på farverne”-kombinationer, som er nemme at producere, da de bruger pigmenter, der allerede er tilgængelige samt kendte blandeteknikker og produktionsmetoder.
Forskning har vist at i nogle tilfælde er områder af de farvesvage farver svære at få fat på, når man medregner pigmentbegrænsninger, omkostninger og miljømæssige hensyn.
Af denne grund har vi udeladt disse farver i NCS 1950 Original Collection.
For den gennemsnitlige bruger af farver har udelukkelsen af disse farver betydet store besparelser i produktionen, men også at NCS 1950 Original Colour Collection møder reglerne vedr. VOC-brug i produktion af farver til industrien.

Nyt Mix magazine på gaden

mix magazine no. 30

Udgiver: NCS Colour AB
kr. 170,00
(ekskl. moms)

På lager - Du har varen om 1-2 hverdage.
 
mix magazine no. 30 er tilføjet til din indkøbskurv.