Ny bekendtgørelse om ændring af bygningsreglementet 2015 (BR15)

Trafik- og Byggestyrelsen har udstedt en bekendtgørelse, der indfører en række større ændringer i bygningsreglementet (BR15). Herudover er der indført en række mindre ændringer, som bl.a. omfatter konsekvens- og henvisningsfejl. Bekendtgørelsen træder i kraft i dag d. 1. juli 2016.

Læs mere om bekendtgørelsen på Trafik- og Byggestyrelsens hjemmeside her

(Har du abonnement på BR15 i ringbindsudgave, forventes nyt indhold udsendt i august måned) 

 

 

Forskningsudgivelse fra SBi om dagslysbestemmelser i bygningsreglementet

Bygningsreglementet stiller krav om, at rum skal være velbelyste. I vejledningsteksten henvises til to måder at dokumentere dette på, men der findes flere andre metoder til at vurdere dagslys i bygninger.

Inden for de seneste år er der udviklet såkaldte klimabaserede beregningsværktøjer, som giver et billede af bygningers lysforhold over et helt år. Denne rapport vurderer, hvorvidt disse og en række mere simple metoder er egnede til at vurdere dagslys i rum set i forhold til bygningsreglementets bestemmelser.

Rapporten er en del af et myndighedsprojekt for Trafik- og Byggestyrelsen.

Hent rapporten her

Bestil BR15 nu

Som de eneste i Danmark udbyder Byggecentrum BR15 i ringbindsform, hvor du automatisk kan få tilsendt alle fremtidige tillæg af Bygningsreglement 2015 til dit ringbind. 

 

BR15 - de væsentligste ændringer:

  • Lavenergiklasse 2015, der i BR10 blev udmeldt som frivillig klasse, indføres nu som minimumskrav.
  • Bygningsklasse 2020 opretholdes som frivillig klasse.
  • Energikrav til vinduer opgraderes.
  • VE indregnes i energirammen.
  • BR15 tilpasses EUs eco-design forordninger om krav til installationer i bygninger.
  • Der indføres frivillige energiklasser for eksisterende bygninger som et alternativ til nogle komponentkrav.

 

 Læs mere om energikravene i BR15 i kvikguiden fra Videnscenter for energibesparelser i bygninger.

Tegn abonnement på BR15 og bliv fuldt opdateret

Gennem et abonnement på BR15 i ringbindsform er du altid fuldt opdateret.

Selve abonnementet er gratis, og det betyder, at vi automatisk sender dig nye tillæg til BR15, når de udkommer; du betaler kun for de tillæg, du modtager.

Ved hver ændring eller tillæg til reglementet, foretager Byggecentrum en sammenskrivning til BR15 med den oprindelige tekst, hvilket letter forståelsen og giver overblik i det daglige arbejde med bygningsreglementet. 

 

Bygningsreglementet er en udspecificering af byggelovens krav. Her finder du de detaljerede krav, som nyt og eksisterende byggeri skal leve op til. Byggeloven og bygningsreglementet skal sikre,  at alt byggeri bliver udført og indrettet efter helt specifikke brand-, sikkerheds- og sundhedsmæssige krav. Det er fx her, du finder krav til bebyggelsers højde, afstand til skel, konstruktion, materialevalg og indretning - og ikke mindst de gældende energikrav til byggeriet.